Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 31.
TEKNISK UGEBLAD.
133
er kraftigere, har den dog ikke en så stærk
ødelæggende kraft som bomuldskrudtet, da dette er
mere Msant - exploderer hurtigere. Det er også
en ulempe, at dynamiten fryser ved lav temperatur,
under -f- 8° C., altså ved temperaturen i de
nordlige have, den største del af året. Vistnok kan
dynamiten bringes til explosion i frosen tilstand
ved hjælp af en særskilt tændpatron, men dens
virkning er da betydelig mindre end i optinet tilstand.
I Belgien findes tre fabriker, som producerer
nitroglycerinpræparater, beliggende henholdsvis ved
Matagne-la-Grand, Baelen sur Néthe og Arendonck.
Den første fabrikerer kiselguhr dynamit, den anden
gelatineret dynamit - gummidynamit - og den
tredie en dynamit bestående af nitroglycerin
absorberet af nitreret, renset halm. I Belgien anvendes
mest de svagere dynamitsorter, det vil sige sådanne,
hvor dynamiten er opblandet med større eller mindre
kvantiteter af salpetersure salte og fin sagflis eller
andet organisk stof; de stærkeste dynamitsorter
virker nemlig for kraftigt i de på de fleste steder
i landet forekommende løsere bergarter. Der findes
i Belgien ingen lov, som man kan rette sig efter,
når man vil anlægge fabriker for sprængstoffe.
Man må indhente regjeringens samtykke, og den
af regjeringen ansatte inspektør for explosivstoffe
bestemmer afstanden, som fabriken må have fra
beboede huse og veie, samt afstanden mellem
fabrikens huse indbyrdes. Driften af fabriken står også
under denne inspektørs kontrol, og ingen nye
bygninger eller apparater kan opføres uden hans
samtykke; han har også at tilse, at fabrikationen
foregår på den for arbeiderne mindst farlige måde. I
Belgien kan dynamit transporteres på jernbane,
krudt derimod ikke; i England er forholdet det
modsatte.
I Sverige observerede jeg intet nyt af interesse
vedrørende fabrikationen af svovlsyre. I England
- og Belgien er svovlsyrefabrikationen en af de
vigtigste industrier, idet de fleste andre kemiske
fabrikationer er mere eller mindre afhængige af den.
Fabrikationen foregår mest i meget store anlæg,
og da dens produktionspris bliver uforholdsmæssig
stor i små fabriker, sælges den til langt lavere
pris end i Norge, uagtet en stor del af det
vigtigste råmaterial, svovlkisen hentes fra Norge.
Stenkullene er naturligvis billigere i England og
Belgien, men kulforbruget ved fabrikationen af
svovlsyre er nuomstunder forholdsvis ubetydeligt, da al
den producerede svovlsyre kan i Glivertårnet, ved
den af kisens forbrænding udviklede varme,
koncentreres til en sp. v. af 1,70-1,75, og i de fleste
tilfælde anvendes ikke svovlsyre af større styrke.
Sålænge ikke prisen på svovlsyre reduceres
betydelig i Norge, vil den kemiske industri have
vanskeligt for at udvikles i landet. En anden fordel, som
de større kjøbere af svovlsyre i England og
Belgien, har fremfor i Norge er at transporten af syren
foregår på en langt billigere måde. I Norge
forsendes syren altid i glasflaske]-, som indpakkes godt
med halm i baljer eller kurve. Denne emballage
veier ca 25 pct, syrens vægt og optager megen
plads, så især returfragten af de ledige flasker bliver
dyr. I udlandet haves ved de større fabriker til
syretransport indrettet både og jernbanevogne med
store beholdere af bly, jern eller kobber, som i
fabriken fyldes ved at syren rinder ned i dem, og
på forbrugsstedet tømmes ved hjælp af syrepumper
eller komprimeret luft; syrepumper fåes af
udmærket kvalitet ved «Lambeth Pottery, London, S. E.»
For transport med hest haves kjærrer med
syre-beholdere. Til mindre transporter bruges ofte kar
betegne som brændvidde afstanden mellem objektivet og
visérskiven (den matte glasskive bag i kameraet).
Ved et enkelt landskabsobjektiv måler man denne afstand
fra objektivets midtpunkt, ved dobbeltobjektiver regner man
afstanden fra blenderen til matskiven.
Men ved orthoskopiske og forskjellige andre objektiver
er ikke denne beregningsmåde tilstrækkelig nøiagtig til
bedømmelse af belysningsvarigheden; den følgende måde er da
rigtigere. Foran kameraet stiller man en målestok eller en
anden passende gjenstand. Afstanden mellem målestokken
og objektivet på den ene side og mellem objektiv og
matskiven på den anden indrettes så, at billedet på matskiven
har den samme størrelse som originalen. Man måler nu
afstanden mellem målestokken og matskiven og erholder, hvis
man dividerer med 4, den æquivalente brændvidde.
Exempel: Hvis vi trækker kameraet saa langt ud, at
billedet på visérskiven er lige så stort som originalen, og
afstanden mellem denne og visérskiven er 84 cm. så vilde
den æquivalente brændvidde være 21 cm. Hvis kameraet
ikke lader sig trække ud til det dobbelte af
objektivbrænd-vidden, så kan følgende metode anvendes, hvilken giver
meget nøiagtige resultater, men som forudsætter lidt kjendskab
til matematik. Er d = afstanden mellem objekt og toat-
skiven, når en nær gjenstand indstilles, o - den indstillede
gjenstands (helst en målestoks) længde, i = længden af
denne stoks billede på matskiven, F = bibrændepunktet,
d. e. afstanden mellem det punkt, i hvilket lysstrålerne
krydser hverandre i objektivet og matskiven, når en nær gjenstand
indstilles, f = den æquivalente brændvidde
i X d E^d-F)
f~~ d
F =
o + i L
Exempel: Der opstilles en stok af 1,20 in. længde.
Billedets længde på matskiven beløber sig til 12 cm. og
afstanden mellem stok og matskive er 2,42 m.
F =
f =
12 X 242
120 + 12 =
22(242-22)
242
2904
132
4840
= 22 cm.
242
- 20 cm.
Den æquivalente brændvidde er altså 20 cm. Ved
objektivets åbning forståes blændens diameter, eller når sådan
ikke anvendes, objektivets diameter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
