Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
,’SK
No. 32.
TEKNISK UGEBLAD.
135
Indhold: Berlins vandværker. - Vink for amatør-fotografer. (Forts.).
- Nyere sprængstoffe, svovlsyre og salpetersyre. (Slutn.). - Tekniske
nyheder: Elektrisk belysning. - Af det til reisestipendier for
håndværkere og teknikere. - Håndværks-, industri-, landbrugs- og have-
udstillingen samt dyrskuet i Porsgrund. - Det elektriske lys på
udstillingen i Adela’ide. - Tilsynskommissionen for teatrene i Paris. -
Selskabet Khotinsky. - Med Schenek og Farbaky’s akkumulatorer. -
Elektriske ledninger i Paris. -
Berlins vandværker *).
Berlin forsynes med vand fra 2 hovedværker,
nemlig det ene «Strahlauer-Wasserwerk», som
leverer filtreret vand fra Spreefloden, og det
andet «Tegeler-Wasserwerk», som leverer filtreret
vand fra Tegeler søen, der ligger en mils vei nord
for byen. Vandet fra Tegeler-værket pumpes op
til meget store murede, overdækkede beholdere ved
Chaiiottenburg, som ligger vest for byen. Fra en
her liggende pumpestation pumpes vandet fra disse
beholdere atter igjennem en hovedledning ind i
byens ledninger, medens pumperne på
Strahlauer-værket, som ligger øst for byen, pumper vandet
ind fra den modsatte side.
På et høit liggende sted i den nordlige del af
byen - Windmtihlenberg - er anlagt et
høidereservoir, hvorfra atter ved en selvstændig
pumpestation dersteds den høit liggende nordlige del af
byen forsynes. En lignende pumpestation er nu
under anlæg jDå Kreuzberg.
Strahlauer-værket er det ældste og anlagdes af
et engelsk aktieselskab, men kjøbtes senere af byen;
da dette ældre værk ikke har nogen særlig interesse,
skal man ikke gå nærmere ind paa dets enkeltheder.
Tegeler-værket var oprindelig baseret på en
vandforsyning fra 23 brønde langs Tegeler søens
bred, og disse brønde har også i flere år været i
drift, men da vandet var temmelig jernholdigt og
indeholdt en alge (Grenotrix polyspora), som
udviklede sig i en så overordentlig grad i det
jernholdige vand, at vandet i ledningerne i byen blev i
høi grad forurenet, måtte man - efter at
forskjellige forgjæves forsøg var foretagne for at afhjælpe
denne store ulempe - tilsidst helt forlade disse
brønde og tage vandet fra søen og filtrere dette.
Tegeler-værket ligner altså nu meget
Strahlauer-værket, kun er konstruktionerne af maskinerne noget
anderledes. Da målet for reisen imidlertid særlig
gik ud på at bese værker af mindre størrelser, blev
disse 2 hovedværker som sagt, ikke besete.
Pumpestationen på
Windmiihlenberg-Wasser-werk, «Hochstadt» kaldet, er forsynet med en høit
liggende vandbeholder i et muret vandtårn.
Beholderen er cylindrisk med ringformet bund, der
hviler på svære jernbjælker; igjennem det åbne rum i
midten gar en muret trappe op til taget samt skor
stene for de neden under værende leiligheder.
Konstruktionen af samme frembyder forøvrigt
ikke noget af særlig interesse.
Man er, som ovenfor anført, for tiden i færd
med at anlægge en ny pumpestation på «Kreuzberg»
*) Efter en reiseberetning af stadsingeniør Jochimsen i Fredriksberg.
Vink for amatør-fotografer.
(Fortsættelse).
Med fuld objektivåbning forståes ved en enkelt
akromatisk linse, den største blændes diameter, med hvilket
objektivet stærkt aftegner de i en række liggende gjenstande,
d. e. diameteren af den blænde, optikeren anbringer i
objektivet. Ved et dobbeltobjektiv er det diameteren af den
forreste kombination, hvis begge har lige diametre, i modsat
fald af den mindre sammensætnings, eller af den faste blænde,
hvis denne er mindre end en af de to sammensætninger *).
Ved fokusdybde forstår man den evne ved objektivet
at gjengive såvel nære som fjerne gjenstande. Jo større
objektivets åbning er, desto mindre er fokusdybden. Til hvert
objektiv hører et antal blænder. Disse er enkelte blikskiver
med større eller mindre runde åbninger i midten; de
indsættes foran eller mellem lindserne. Jo større fokusdybde
man vil have, desto mindre blænde må der bruges, og
følgelig arbeider da objektivet så meget langsommere (lang
expo-sition). Yil man have billeder, hvor de fjernere gjenstande
fremtræder i forhold ligeså tydelig som de nærmere, må man
altså bruge en liden blænde og lang exposition.
*) Denne forklaring af «fuld åbning« er ikke ganske nøiagtig, når
det dreier sig om dobbelte eller tredobbelte objektiver, men dog
god nok til praktisk brug.
Under vinkelvidde forstår man den billedstørrelse, et
objektiv kan levere, uden at skarpheden henimod pladens kanter
blir altfor ringe. Lad os antage, at et kamera med et
bestemt, objektiv var opstillet ligeoverfor en række huse og
endvidere for at illustrere sagen, at kameraet havde en så,
stor matskive, at ctet vilde være umuligt for objektivet at
belyse samme.
Man vil da finde, at der kun på midten af visérskiven
tegnes et skarpt billede, medens alt det øvrige blir uklart,,
ja endog ganske mørkt. Måske blir to huse skarpt
gjen-givne. Lad os nu antage, at vi på det førstes plads skruer
et andet objektiv af forskjellig beskaffenhed, men af samme
brændvidde. Nu vil foruden de to huse, som allerede før var
skarpt gjengivne, måske to andre komme tilsyne et på hver
side. I dette tilfælde er det sidste objektiv i forhold et
vinkelvidt objektiv. Det må bemærkes, at objektiver med
liden og stor vinkelvidde leverer billeder i samme målestok,
hvis begges brændvidde er den samme; den sidste form
kræver altså større plader eller linser med kortere brændvidde.
Forvridning, hvorved rette linier på gjenstandenes sider
på billedet blir krumme, er en feil, man oftere finder ho&
fotografiske objektiver.
Jævnhed på marken leverer et objektiv, når linierne så
vel i midten som på pladernes sider følger reglerne for
perspektivet.
Et objektivs hurtigvirkning (belysningsevne) er det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
