Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 32.
TEKNISK UGEBLAD.
137
år siden patenterede anordning til koncentration af
svovlsyre i en platinaskål anvendes i flere fabriker,
hvor man bruger svovl til at frembringe
svovlsyrlingen; i fabriker, hvor man bruger svovlkis eller
gasværksaffald, så jeg den ikke anvendt.
Opfindelsen består deri, at man i den øvre del af en dertil
indrettet svovlovn, anbringer en stor flad
piatina-skål, hvori syren nedrinder fra glovertårnet og
koncentreres ved varme, som udvikles ved svovlens
forbrænding. De fortyndede syredampe, som
afdun-stes, medfølger forbrændingsprodukterne fra ovnen.
Ved denne fremgangsmåde sparer man alt andet end
brændematerial til koncentrationen; den flade
piatina-skål koster også langt mindre end en retort, og varer
meget længere, end når man opheder med stenkul.
Glasretorter til koncentration af svovlsyre
fabrikeres af udmærket kvalitet i England, og af den
grund anvender man ved de fleste fabriker sådanne
istedetfor de langt kostbarere platinaretorter. I
Belgien anvendes måske platinaretorter ligeså meget som
glasretorter, som man for det meste indfører fra
England.
I Tyskland har man i den sidste tid patenteret
en fremgangsmåde, hvorved man kan spare meget
betydeligt på kubikindholdet af blykammerne; den
består deri, at man i forbrændingsprodukterne fra
ovnene skiller svovlsyrlingen fra kvælstoifet og
surstoffet ved at lade dem passere gjennem et tårn,
hvorigjennem vand nedrinder, svovlsyrlingen
absorberes herved, uddrives af vandet ved Ophedning og
indledes i blykammerne. Jeg rådførte mig med
flere svovlsyreteknikere i England og Belgien an-
gående anvendelsen af denne metode; de anså at
der ikke var nogen fordel ved at benytte den.
For at forsyne blykammerne med
surstoffor-eninger af kvælstof anvendes i England næsten
udelukkende den ældre metode med salpetersur
natron og svovlsyre i kis- eller svovlovnene, selv i
de fabriker, hvor man producerer salpetersyre,
medens man i Belgien næsten overalt anvender
salpetersyre dertil, som indføres i Glovertårnet; selv
i fabriker, som ikke selv producerer saltpetersyre,
anvendes meget denne fremgangsmåde.
I Storbritannien er svovlsyrefabrikationen
indbefattet under Loven om «Alkali etc. works
regu-lating act, 1881», hvorved det pålægges såvidt
muligt at forhindre undvigelse af syredampe fra
fabriken; således må f. ex. de gjennem
skorstenspiberne udstrømmende dampe ikke indeholder mere
af surstofforeningen af svovl og kvælstof på l kub.
fod ved -{- 60° F. og 30 tommers kviksølvtryk end
den mængde, som tilsvarer 4 grains S03. I
England er ansat en over- og fire underinspektører,
som har at efterse lovens overholdelse.
Inspektørernes pligt er at visitere fabrikerne og udføre
analyse af de fra skorstenene udstrømmende dampe,
for at se, at de ikke indeholder mere end den i
loven tilladte gehalt af syrer. Den almindelige
mening hos svovisyrefabrikanterne i Englandt, fandt
jeg at være, at ovennævnte lov ikke er til besvær
i rationelt drevne fabriker. I Belgien er fabriker
som udvikle syredampe og skadelige gaser under
kontrol af den samme inspektør, som kontrollerer
sprængstoffabriker.
3. Man-dypper pladen før belysningen i en opløsning
1 gr. kulsurt natron i 100 gr. vand.
4. På samme måde virker et bad af 2 gr. ætzkali i
0,1 liter alkohol, som man lader indvirke nogle minutter
(Liesegang).
5. Også derved, at man udsætter pladerne nogle
minutter for dampene af stærk ammoniakvædske. øges deres
modtagelighed, kun må dette ske før belysningen og pladen
må før fremkaldelsen bades med jernoxalat i vand.
6. En anden måde at forhøie modtageligheden på er,
efter E. Liesegang, at bade pladerne i sølvopløsning. Man
opløser l gr. sølvnitrat og l gr. citronsyre i 0,07 liter vand
og blander igjen denne filtrerte opløsning sammen med l til
2 liter alkohol. Emulsionspladen bades heri nogle minutter
og stilles derpå til tørring på trækpapir. Pladen bliver
herved to til tre gange mere modtagelig og giver et negativ af
kraftig brun farve.
7. Når man endnu, som før nævnt, røger en sådan
forsølvet plade med ammoniak, stiger modtageligheden endnu
mere, og negativet bliver endnu kraftigere. Men
forsølvningen skulde høist foretages nogle dage før belysningen og
fremkaldelsen.
Efter exponeringen kan pladen gjøres mere følsom:
1. Idet man før fremkaldelsen l eller 2 minutter bader
pladen i en opløsning af
vand............ l 000 gr. (l liter)
fixernatron........, . 0,5 gr.
citronsyre *........ . 0,5 »
lader den derpå dryppe af og fremkalder.
2. Pladen bliver yderst modtagelig derved, at man lægger
den 1-2 minutter i en opløsning af l del fixernatron i 10000
dele vand, skyller den godt af og så fremkalder den med
jernoxalat.
Fremkaldelsen. Man iagttager:
1. At fremkaldelsesblandingen overskyller hele pladen
med en gang, ellers fremkommer der striber.
2. Man bevæger skålen og bedækker den så meget som
muligt de første øieblikke.
3. At fremkaldelsen må ske enten lige efter belysningen
eller senere og ved inaktinisk lys, er bekjendt, og ligeledes,
at jernoxalatet må blandes i et forhold som 1:3.
4. Ved rigtig exposition må billedet komme tilsyne efter
Va minut og være fremkaldt i alle sine enkeltheder efter 21/*
minut.
5. Fremkommer billedet pludseligt har man exponeret
for længe; man tager da hurtig pladen og sætter nogle
dråber af en bromkaliumopløsning l : 10 til fremkaldelsesstoffet
eller fortynder kun dette med halvparten vand og fremkalder
videre.
6. Hvor længe der skal fremkaldes, lærer erfaringen; det
retter sig meget efter de forskjellige sorter plader. I almin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
