Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 41.
TEKNISK UGEBLAD.
171
Indhold: Anlæg og vedligeholdelse af gader, veie, beplantninger
i Kjøbenhavn. - British Associations møde i Bath. - Fotokopi. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Telefon-
anlæg. - En fremgangsmåde til at overtrække støbejern med zink. -
At fremstille et nikkelholdigt sølvovertræk. - Desinficerende og
antiseptisk virkende middel. - Bog- og bl a d ny t. -
Anlæg og vedligeholdelse af gader, veie, beplantninger i Kjøbenhavn.
J e arealer, der ultimo 1886 indtoges af veie og
beplantninger, henhørende under stadens
brolægnings- og veivæsen, udgjorde 20149 000
kvadratfod. (Ultimo 1859 udgjorde de 11600000
kvadratfod).
Foruden disse offentlige gader og veie findes
en del såkaldte «privat e veie», der anlægges og
vedligeholdes af vedkommende veieiere.
Forsåvidt en sådan vei skal tjene til adgang
fra en offentlig gade eller vei til en særskilt
matri-kuleret eiendom, på hvilken der skal bygges, skal
i henhold til bygningsloven veianlægget approberes
af magistraten. Med hensyn til en sådan privat
veis retning etc. hørtes tidligere brolægnings- og
veivæsenet, nu derimod stadsingeniøren, medens
brolægnings- og veivæsenet også nu høres, inden
der gives approbation på detailprojektet, ligesom det
også fører tilsynet med, at projektet følges ved
udførelsen. I forening med poltiet våger det over, at
disse veie stadig holdes i farbar stand (kfr. lov af
14/i2 1857).
Overtagelsen af private gader som offentlige
sker i henhold til lov af 14/ia 1857. Som
almindelig regel brolægges slige gader ved overtagelsen.
I det følgende tales der, når andet ikke
udtrykkelig er angivet, udelukkende om offentlige
gader og veie, ligesom benævnelserne gade og vei
benyttes i flæng, da der ikke i praxis består nogen
forskjel mellem dem.
Bredden af gaderne er meget varierende. I
den ældre by findes meget smale gader, medens der
for de nyere gader findes minimumsbestemmelser i
bygningsloven, nemlig 40 og 50 fod. Disse bredder
har som oftest de private gader, der overtages,
medens det offentlige navnlig i den senere tid ikke
gjerne gar under 50 fod, og såsnart gaderne har
større betydning som færdselsveie giver dem større
bredde (60 fod osv.). De såkaldte Boulevarder har
en bredde af 160 fod.
På en enkelt undtagelse nær (det lille
Pistolstræde, hvor rendestenen findes i midten) har alle
gaderne oprundet kjørebane.
Indtil den seneste tid anlagdes rendestenene
flade med bredt forbundt og revier, nu er man
begyndt at gå over til det i udlandet almindelig
anvendte profil, hvor rendestenen dannes af kjørebanen
og fortogs-kantstenens omtrent lodrette forflade.
Gaderne har som regel kun l kjørebane og 2
fortoge, ved enkelte bredere gader består fortogene
af 2 dele, hvoraf da den ene er anlagt som ridesti
eller alene benyttes til sporveie. De såkaldte
Boulevarder har 2 kjørebaner og mellem disse et
beplantet bælte, delt i ridesti og spadsersti, også her
findes et ældre profil med 3 trærækker, l ridesti og
l spadseresti og et nyere med 4 trærækker, l
ridesti og 2 spadserestier.
Hvor særlige forhold ikke kræver afvigelser
fra regelen, gjøres bredden af hvert fortog 1/b af
hele gadens bredde.
Kjørebanens form er en cirkelbue, der i praxis
falder fuldstændig sammen med den i lærebøger
anbefalede parabelbue.
Faldet på kjørebanen (forholdet ,-r^r-i~ l ei%
\ V* korde/
idet korden regnes mellem forbundtlinierne, som
regel for brolægning l/3o til V^o, ved makadamiserede
gader 725 til Vss og ved asfalterede gader ca. l/iG.
Sporveiene får ingen indflydelse på kj ørebanens
form i tværprofilet. Forbundterne lægges som regel
0,2 fod under fortogskanten, rendestensbunden i
høidepunkterne 0,1 fod og i dybdepunkterne høist
0,3 fod under forbundet.
Fortogets fald varierer fra lfa til l/w efter
fortogets befæstelses art.
Længdeprofilet er nærmest bestemt ved
tilslutningen til existerende gader, bygninger etc. og lader
sig deiibr ikke indeslutte i regler. Horisontale
gader give anledningen til mange nedløb i
rendestenene og undgåes derfor. For færdselens skyld
overstiges sjeldent et fald af Vso. Enkelte kortere,
betydeligt stærkere længdefald findes dog især i
den ældre del af byen.
Kjørebanernes befæstigelse.
1) brolægning.
a. Materialierne:
Til brosten anvendes udelukkende granit. Største
delen af brostenene kommer fra Sverige, en mindre
del fra Norge og Bornholm, og en aldeles
forsvindende del slåes af rullesten på Sjælland. Stenenes
hoveder har en rektangulær form, længde 7" å 9"T
bredde 4" å 5", høide 7" å 8". Der tillades en
afvigelse mellem hoved og rod af indtil l" i
længden og bredden. Sten, der uden at tilfredsstille
alle disse betingelser dog er gode brosten, modtages
som 2den sort. Hovedleverandørerne af brosten er
mindre svenske skippere, der hvert år tilbyder sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
