- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 6te Årgang. 1888 /
175

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 42.

TEKNISK UGEBLAD.

175

Indhold: Ildsikkerhed? Forsigtighed. - Vink for
amatørfotografer. (Forts.). - Belønning for fortjenstfulde opdagelser og opfindelser.

Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:
Kontrakt-anlæg i veivæsenet. - Bog- og bl a d ny t. -

Ildsikkerhed ? Forsigtighed.

’aa alt hvad der i den sidste tid opbydes for i
skjul af navnet: Ildsikker, beskyttende mod ild,
at gjøre forretninger har man det bedste bevis
i en fremgangsmåde til fremstilling af kombinerede
træ- og stenbord til forskaling. Denne metode, som
endog er bleven patenteret en hr. Mack, består deri,
at der spigres fagon-lister på siderne af et træbord,
som er belagt med asfaltpap. I det mellem listerne
dannede mellemrum, lægges hylstre af pap eller
vegetabilske rør, hvorpå der over dette støbes en
blanding af fuglefjær (!) vand og gips, som stryges
nd til den ønskede høide. For at gjøre denne
«fjær-gips-isolator» Ildsikker behandles den tilsidst med
vandglas. (Man lægge mærke til, at vandglas på
eller i gips gjør støbningen skjør).

En anden fabrikation af kunstige bord eller
plader forsøges fortiden i Berlin af en kjøbmand,
beskjæftiget ved cementfabriken Victoria, hvilken
fabrikation dømmer sig selv med hensyn til
ildsikkerheden som i mange andre henseender. Bordene
eller pladerne består hovedsagelig af sagflis og flere
juteindlæg, hvilke ved et velbekjendt mørtelmateriel
forbindes til bord og plader. Hovedbestanddelene
er altså materialer, som brænder ganske
fortræffeligt. Mørtelmaterialet er magnesit og
klormagnesium eller også vandglas med slemmet kridt og
andre bekjendte tilsætninger. Alene i offentlig
interesse er det nødvendigt at gjøre opmærksom på

dette material og advare mod anvendelsen deraf,
fordi det efter sagens natur ikke kan modstå ild.
Men desuagtet bliver det alligevel i prospekterne
fremstillet som ildsikkert og istand til at modstå
veirligets indflydelser. Men at dette material heller
ikke kan opfylde sidstnævnte betingelse fremgår
deraf, at gjenstande, der er fremstillede af magnesit
og klormagnesium taber sin sammenhæng, når vand
kommer til. Dette tab bliver så meget større, jo
mere vegetabilsk stof der tilsættes den grødagtige
mørtelmasse. Det forlyder, at der endog skal være
dannet et stort aktieselskab for denne fabrikation.
Vi kan ikke tro dette, og holder det simpelthen for
umuligt af den grund, at materialet ikke besidder
de iordele fremfor det almindelige bordmaterial, som
opfinderen mener.

Vil man overbevise sig om ildfasthed og
ildsikkerhed, må man tage et stykke af et sådant
sagflisbord og kaste det en kort tid i en
dampkje-delfyring. Dette er en prøve, som den bør være.
Men ikke så er det, som det i regelen bliver gjort
med nogle få høvelspon, over hvilke man udsætter
gjenstandene for en ganske ubetydelig hede. Den
varme, som forekommer ved en ildebrand, overgår
næsten den i en kjedelfyring.

Men hvis kunstige bord og plader ikke er
ildsikre, hvad har de da ellers forud for almindelige
bord ? De lader sig ligesålidt som almindelige bord

Vink for amatør-fotografer.

(Fortsættelse).

B.

Pyro-Sulfit-*) fremkalderen med soda.
(Også kaldet soda-fremkalderen).

A.

Denne er ligesom oxalat-fremkalderen såvel egnet for
portræt- som for landskabsfotografering.
Den tilberedes på følgende måde :

Destilleret vand 500 kubikcentimeter (cm8).
Natriumsulfit (nøitralt svovlsurt natron 100 g.
Koncentreret svovlsyre ...... 8 dråber.

Pyrogall ..... ...... 14 g.

i Destilleret vand ........ 500 em3.

B. < Krystalliseret kulsurt natron (soda) . 50 g.
l (Er sodaen kalcineret og vandfri, så blot 25 g1.).
( Vand ........... . 100 cm3.

1 Bromkalium ......... 10 g.

J Ammoniak .......... 10 cm3.

Vand ........... 30 cm3.



D’

*) forkortning af pyrogallol-natriumsulfit.

Alle opløsninger holder sig i lang tid. Er pyrogallolet
meget rent, så er opløsning A farveløs.
Til at fremkalde tar man

Pyro-opløsning (A) l vol. del.

Soda-opløsning (B) l » >

Almindeligt vand l > »

Fremkaldelsesmåden er den samme som ved
oxalat-fremkalderen. Billedet viser sig efter V*-1/z minut og er
færdigt efter 2-4 minuters forløb.

Den blandede fremkalder kan benyttes om igjen; hvis ikke
flere plader skal fremkaldes efter hverandre, må den opbevares
i en korket flaske. Der er kun at bemærke, at fremkalderen
efter længere brug gjør negativerne hårdere.

Ved landskabsfotografier med rigelig belysning bør man
først begynde med en gammel fremkalder, og kun når man
ser, at der ikke blir nok tegning i skyggerne, fuldende
negativet i en frisk. Til at hindre for hurtig fremkaldelse tjener
bromkaliumopløsning C. Den må anvendes med forsigtighed;
3-4 dråber på 100 cm3 fremkalder, virker allerede betydelig,
20 dråber kan bøde på en stærk overexposition. Har man
tilfældigvis exponeret overmåde længe, f. ex. 50-100 gange
forlænge, så kan man på 100 cm. fremkalder sætte til endog 20 cm3
bromkaliumopløsning (C). Til at påskynde fremkaldelsen
tjener ammoniakopløsningen D. Bemærker man, at skyggerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:57:30 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1888/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free