Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 46.
T E K N T s K UGEBLAD.
191
Indhold: t Johan Augustinius Hysing. - Vink for
amatør-fotografer. (Forts.). - Om forhold og transportveie i provindsen Almeria
i Spanien. (Forts.). - Foreningsefterretninger. - Tekniske
nyheder: Eidsvolds telefonforening. - Bog- og bladnyt. -
f Johan Augustinius Hysing
var født i Laurvig i 1834 af forældre rektor Albert
Hysing og Caroline Mathilde Koren. Efter at have
gjennemgaet Laurvigs skole, frekventerede han den
polytekniske skole i Kjøbenhavn 1853-1854, og
derpå det polytekniske institut i Carlsruhe 1854-57.
Hjemkommen fra sine studier i udlandet
ansattes han som assistent i statens veivæsen 1857, bestyrer
1866-70. I året 1864-65 permitteredes han fra
veivæsenet for at bygge en
grubejernbane for et engelsk
selskab i Soggendalen.
Som bestyrer i
veivæsenet anlagde han i 1866 vei i
Sirdalen, høsten samme år
flyttede han til Sætersdalen,
hvor han byggede broen over
Flovrenden.
I årene 1867-70
byggede han veie i Kvinnesdal
og Fjotland.
I året 1870 ansattes han
som sektionschef ved statens
jernbaneanlæg og overtog 2den
sektion - Asker - af
Kristiania-Drammensbanen, på
hvilken linie arbeidet
nylig-var igangsat.
Høsten 1872 ansattes han ,
som distriktschef for Støren-
Amodt jernbaneanlægs søndenfjeldske distrikt,
strækningen B,ena-Røros. Samme år foretog Hysing
en reise til russisk Finland for at afgive en
betænkning over en privat banes stilling, der søgte
lån hos en engelsk bank.
I 1877 da Grevskabsbanens bygning skulde
påbegyndes blev han distriktsingeniør for dette
anlæg og efter banens fuldendelse i 1881 baneingeniør
ved sammes baneafdeling.
Ved
adrninistrationsforandrin-gen i jernbanevæsenet i april
1883 blev Hysing
overdraget distriktsingeniørposten
ved 3die trafikdistrikt på
Hamar - banestrækningen
Eidsvold-Tønset.
Det er bekjendt, at
Hysing i disse 30 år forestod
de store og vigtige arbeider,
som foranførte stillinger
medførte med en dygtighed, der
skaffede ham velfortjent
tillid og anerkj endelse fra
administrationens side, og som
han senere altid har bevaret.
Budskabet om hans
bortgang har blandt hans mange
. venner, og de mange
ingeniører og arbeidere, der ved
Vink for amatør-fotografer,
(Fortsættelse).
Årsag: d) Pladernes indvikling i urent papir, som
trykpapir, mange slags sort eller farvet papir etc., dels slør, dels
flekker, hvilke hidrører fra en overfladisk reduktion af
bromsølvet.
Pladernes rand, der hlev berørt ved karton-mellemlaget ved
indpakningen, gir sig mest tilkjende i negativet. Botemiddel:
At lægge pladerne så på hverandre, at glassiden kommer
yderst på de to yderste plader.
Årsag: e) Feil ved fabrikationen.
5. Rødt eller brungult slør ved fremkaldelsen med pyro.
Årsag: a) Feilagtig pyrogallusfremkaldelse. Sløret
bedækker pladerne helt, hvis pyrogallusopløsningen var for stærk,
endvidere hvis der blev fremkaldt altfor længe, eller endelig
hvis der blev benyttet gammel brun pyroopløsning.
Botemiddel: Behandler man sådanne negativer efter fixeringen
med en blanding af:
Saltsyre.........3 vol. dele.
Mættet alunopløsning .... 100 « «
så forsvinder sløret strax.
Årsag; b) Ujævnt rødt eller gult slør opstår, når ikke
pladen er bleven bedækket over det hele med fremkalderen
og når luften træder ujævnt til. Botemiddel: Som i forrige
tilfælde.
6. Gult eller rødt slør ved jernoxalatfremkalderen.
Årsag: a) Var jernoxalatfremkalderen slet udvasket, så
farves fixernatronet gult og meddeler denne farve til negativet.
Ligeledes farves negativet gult, hvis jern vitriolopløsningen
var gammel. Botemiddel: Nogle dråber svovlsyre til
jern-vitriolopløsningen.
Årsag: b) Lignende farvninger optræder let, når man
efterhaanden i det samme fixerbad bringer plader, der er
fremkaldte med pyro og med jern. Botemiddel: Bad i friskt
fixernatron. Ved allerede fixerte plader, anvendelse af et
fortyndet saltsyrebad af:
Saltsyre.........3 vol. dele.
Vand..........100 « «
Årsag: c) Tilsætning af formegen hyposulfit som
på-skynder. Dette slør optræder stærkest i skyggerne.
Botemiddel: Som det forrige.
7. Hvidt melkagtigt slør ved jernoxalatfremkalderen.
Årsag: Dette er kalkslør, som fremkommer, når pladen
vaskes med kalkholdigt vand. Der danner sig et uopløseligt
nedslag af oxalsurt kalk. Det hvide slør er ikke farligt, da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
