Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
TEKNISK UGEBLAD.
6te decbr. 1888
stikale bygningsvæsen, endog vanligt, længe efter
den tid hvorom her er tale.
Men fordi man bibeholdt de svære og rå
murmasser i det domestikale bygningsvæsen, særligt
hvor der var spørgsmål om befæstede værker, eller
værker der tillige skulde tjene til værn, undlod man
dog ingenlunde i overdækningen, i tagrøstet, at op- !
tage og anvende den konstruktionsmåde, der frem- ]
gik af den samme tanke der, særligt i det
kirkelige bygningsvæsen, i murkonstruktionerne
fremkaldte stræbesystemet. Det vil sige: man
konstruerede sine tagrøst over store rum som faste bind
med større afstand mellem hvert, og med overlig- j
gende åser til at bære det egentlige tætliggende,
ofte meget tætliggende sperresystem, på hvilket
tagdækket befæstedes, og man undså sig herunder
aldeles ikke for, til opnåelse af større styrke og
stabilitet ved de faste bind at forsyne disse med
strækbjælke i murkronens høide. (Tie-bcamed roof).
Den i England så hyppigt forekommende anvendelse
af de såkaldte «Hammer- beam roofs>y tør vistnok
forudsættes først at være kommen til udbredt
anvendelse i en senere tid.
Lige siden den første rekonstruktionsplan for
Håkonshallen blev udarbeidet (publiceret 1860 eller
61), har man for tagrøstets vedkommende taget sit
udgangspunkt fra det levnede oprindelige røst ved
Værnes kirke i Størdalen, der kun viser
tætliggende faste bind, og det sees at denne indflydelse
har holdt sig lige ned til den sidste, nu foreliggende
rekonstruktionsplan, forsåvidt, som man også ved
denne har bibeholdt et røst, der kun har faste
tætliggende bind, om det end i andre dele afviger fra
Værneskirkens oprindelige røst..
Men dette er åbenbart en anakronisme.
Ved at tage Værneskirkens røst som
udgangspunkt ved rekonstruktion af Håkonshallens røst har
man grebet mindst halvandet århundrede tilbage i
tiden, da de konstruktive principer endnu ikke var
kurrente, som var tidens gjældende principer
dengang Håkonshallen blev opført.
Jeg har på et andet sted (s. den lille bog
«Femti daterede norske bygninger fra
middelalderen») henledet opmærksomheden på, at
Værnes-kirken neppe kan henføres til anden tid end Olaf
Kyrres, altså sidste fjerdepart af Ilte århundrede,
medens Håkonshallen tilhører midten af det 13de
århundrede,
Lige så berettiget som det derfor vil være bl.
andet at tage hensyn til hvad Værneskirkens røst
oplyser om, når det i den nærmeste fremtid gjælder
at konstruere nyt røst over vingerne ved
Krist-kirken i Nidaros, der uden tvivl tilhører samme
tid, er et med Værneskirken samtidigt arbeide, lige
så uberettiget er det, at tage Værneskirkens røst som
udgangspunkt for konstruktion af røst over
Håkonshallen, der ifølge sin kronologiske stilling fordrer
en anden behandlingsmåde: faste bind med åser og
løssperrer, dog neppe af formen «hammer-beamed»,
hellere med strækbjælker, altså <die-leamed»,
muligvis «collar-hraced»: kun med hanebjælker.
Denne betragtningsmåde vil imidlertid, for
tilfælde en indgående prøvelse stadfæster den, hvilket
jeg tror den vil - og for en sådan prøvelse, til
hvilken jeg på sagens nuværende standpunkt ikke
har fundet nogen opfordring, men for hvilken der
foreligger tilstrækkeligt materiale i den
herhenhørende literatur - ialfald nødvendiggjøre en anden
anordning af tagrøstets konstruktion ved Håkons-
tørplader. Den i den senere tid anbefalede hydrochinon har |
endnu ikke vist sig at have noget fortrin for denne simple
fremkalder, hverken i hurtighed eller i at skaffe smukke billeder.
At negativernes styrke afhænger af mængden af den
anvendte pyro, og at deres farve kan reguleres efter behag ved
at anvende mere eller mindre natriumsulfit er så vei kjendte
ting, at de ikke tiltrænger nærmere forklaring.
Forstærkning af negativer bør undgåes så meget som
mulig ved at fortsætte fremkaldelsen længe nok, da det er
lettere senere at afsvække end at forstærke dem. Til
afsvækning er intet bedre end en blanding af rødt blodludsalt
og natrium sulfit.
For at negativerne skal holde sig og for at undgå
flek-ker, er en fuldstændig fixering nødvendig, og en hyppig
skiftning af fixerbadet anbefales af alle autoriteter.
At filmen løsner eller bliver opblødt, hvilket er en stor
gene og årsag til at mange negativer går tilspilde, kan ganske
undgåes ved at bruge en kold fremkalder og et fixerbad, der
indeholder lige dele alun og undersvovlsyrligt natron; efterat
være behandlet i dette er filmen fuldstændig fæstnet, og
negativerne kan senere vaskes endog i varmt vand.
Man har benyttet forskjellige måder for at mærke
pladerne med tal, der skulde angive deres følsomhedsgrad, men
da der ikke er nogen uforanderlig målestok for lyset, hvor-
ved følsomhed nøiagtig kan måles, og da pladerne under visse
betingelser tiltager i hurtighed med deres alder, indeholder
disse tal ikke nogen virkelig pålidelig støtte, og den eneste
sikre rettesnor er at overbevise sig om deres hurtighed ved
nøiagtig prøve.
I den korte tid tørpladen har existeret, har den
frem-bragt en omvæltning i fotografikunsten og gjort muligt, hvad
der var ugjørligt med våde plader. Den vil, idet den følger
med vort århundredes fremskridt, altid kunne være istand til
at tilfredsstille kunstens og videnskabens fordringer, sålangt
som menneskelig evne og opfindsomhed formår.
(Sciehtific American).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
