Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
TEKNISK UGEBLAD
2Ode decbr. 1888
anvendtes om hverandre i samme ledning. Glødelamper af
alle kulører var anbragte i alle stillinger og på de utroligste
steder f. ex. midt inde i vandspringene. Den tredje dynamo
var en seriedynamo på 3-400 volts og benyttes til 10
buelamper arrangerede på spænding og anbragte inde i
maskin-salen. Dynamo no. 4 var en shuntdynamo på 65 volts, der
gav strøm til en liden kraftoverføring til udstillingens
maskinafdeling, som lå ikke faldt l km. borte. 3 små motorer
sattes herved igang. Nytteeffekten var 70 pct.
s. Varselsignal for ubevogtede veiovergange på
sekundærbaner. Firmaet Siemens & Halske, Berlin har nylig
opfundet et elektrisk ringeapparat, hvorved veifarende
advares, når tog nærmer sig veiovergange. Apparatets
ringemekanisme sættes ved en elektrisk kontakt i gang, når toget
er i en afstand af l 300-1 400 meter fra veiovergangen. Den
skarpe og tydelige ringning vedvarer indtil det samlede tog
er passeret forbi. Det sindrige ved dette nye apparat er den
måde, hvorpå det forhindres, at ringeværket lyder når toget
bevæger sig i retning af veiovergangen, idet der i modsat
tilfælde vilde gives falsk varselsignal.
s. Vandtunnel i Chicago. Ved Chicago er der for tiden
under bygning en vandtunnel under Michigansøen, hvorfra
der skal skaffes vandkraft til byens store fabriker. Tunnelen
har en diameter af 2,3 m. og en længde af 6,5 km.
Meddelelser vedrørende jernbanevæsen.
(Uddrag af tekniske tidsskrifter m. v. ved Cn. Hn.).
De franske lokalbaner havde ved udgangen af 1887
en længde af 2233 km. Banerne henhørte under 45
forskjellige selskaber. Det største antal af, banerne (35) tilhører
departementerne (i Eure findes den største længde, 237 km.;
i Hérault 126 km.); eller der har, forsåvidt banen ikke
administreres selvstændigt, dannet sig selskaber for drift af
forskjellige, fra hinanden afsondret beliggende baner; det
betydeligste af disse er «Det store Lokalbaneselskab», som
driver 10 linjer med en samlet længde af 398 km.,
«Departe-mentsbaneselskabet» med linjer af tilsammen 223 krn. osv.
Anlægskapitalen udgjorde 206 millioner kroner, altså 92000 kr.
pr. km. Den gjennemsnitlige indtægt var 3 700 kr. og
udgiften 3 300 kr. pr. km., således overskud gjennemsnitlig 400
kr. pr. kilometer, men meget ulige fordelt, idet
driftsindtægterne ved 20 baner ikke strak til at dække driftsudgifterne.
Togbelysningens ildsfarlighed. En i Amerika
stedfunden explosion af en gasbeholder for jernbanevogne har
givet anledning til en diskussion i «Railroad Gazette» om
ildsfarlighed for jernbanetog ved at benytte presset gas.
Nævnte blad forfægter, at selv om gasbeholderen har en
lækage eller exploderer ved et togsammenstød, kommer dog
ikke træværket i brand; til støtte for denne påstand anfører
bladet, at i intet af de talrige tilfælde, hvor tog har været i
brand i Amerika, er denne opstået fra gasen. For Tysklands
vedkommende slår ikke dette ganske til, idet ved et toguheld
i juni 1887 (Wannsee), 10 personer døde eller kom tilskade
ved brand opstået ved, at gasen strømmede ud af den
beskadigede beholder og i et nu tændtes af ilden i maskinen.
Kontrol af sæsonbilletter. I Amerika er de
almindelige sæsonbilletter sammensat af et vist antal billetter for
enkeltreiser og for hver reise gjør da konduktøren et hul i
billetten eller river af et dertil bestemt stykke. Denne
ordning er naturligvis truffen for at sikre sig mod bedrageri;
men de reisende beklager sig, fortæller det amerikanske
«Railroad Gazette*, meget derover, og det er et almindeligt
ønske at få forholdet forenklet. I modsætning hertil
fremholdes ordningen i England, hvor Indehaveren af en
sæsonbillet ikke er bunden til et vist antal reiser, men kan inden
den bestemte tid reise når og så ofte man vil (altså således
som hos os). Da disse engelske billetter kun udstedes den
første i hver måned og for l, 3, 6 eller 12 måneder, behøver
man kun ved hver måneds begyndelse at underkaste dem en
nøiere kontrol. Konduktøren skal tage hvert kort i sin hånd
til sikrelse mod falske eller delte kort. Siden bliver efter
engelsk skik ikke forevisning af kortet forlangt, når
vedkommende indehaver af konduktøren er kjendt af ydre.
Vistnok kan herved let bedrageri finde sted, idet sæsonbilletten
kan lånes til en anden passager. For at sikre sig herimod
finder der til ubestemte tider ved særegne betjente en
kon-trollering af billetterne sted. For at anspore disse
kontrollørers iver, får de procenter af den billetindtægt, som dens
revision forskaffer og ethvert forsætlig bedrageri bliver
forfulgt og bedragerens navn bekjendtgjort i aviserne.
Hos os har vistnok også den praxis udviklet sig, at
forevisning af sæsonbillet ikke finder sted. Sæsonbillet kan hos
os løses ikke blot fra den første, men fra hver dag i
måneden og for hvilketsomhelst antal måneder indtil et år.
Ligeså i Tyskland; men der har man dog søgt at sikre sig mod,
at billetterne benyttes udover den bestemte tid derved, at
et-hos jernbanen deponeret beløb tilfalder denne, hvis ikke
kortet strax efter udløbet af terminen tilbageleveres. I et
sådant tilfælde underrettes også togpersonalet. Vore «små og
gjennemsigtige forhold* gjør måske, at vi kan undvære
kontrol i mange stykker.
De engelske jernbaners længde udgjorde i 1887 31 300
kilometer, nemlig 22 100 km. i England, 4 900 km. i
Skotland og 4 300 km. i Irland. Den i banerne nedlagte kapital
udgjorde omkring 15000 millioner kroner, rullende materiels
kostende herunder medregnet, altså omkring 480000 kr. pr.
km.; denne kapiral forrentedes af nettooverskudet med 4 pct.
(som i året 1886). Driftsudgifterne udgjorde 52 pct. af
driftsindtægterne (som siden 1878). De samlede indtægter udgjorde
l 275 millioner kroner, hvoraf for personer 550, for gods 670
og diverse 55 millioner. Samlet indtægt pr. km. driftslængde
ca. 40 000 kr. Befordrede personer 734 millioner, med
sæsonbilletter iberegnede 1000 millioner enkeltreiser. Indtægtens
fordeling på 1ste, 2den og 3die klasse samt sæsonbilletter,
henholdsvis 12 pct, 11 pct., 70 pct. og 7 pct. De høiere
klasser er altså forholdsvis lidet benyttede og syv ottendedele
af de reisende, benytter 3die klasse. Om end
nettoforrent-ningen udgjør 4 pct., så er dog aktieudbyttet meget ulige og
i mange tilfælde utilfredsstillende, idet det er over l 000
millioner kroner af kapitalen, som ikke har fået dividende, medens
omkring 30 millioner gav et udbytte af 13L/2 pct. Det
samlede engelske jernbanets rentabilitet er betydelig ringere end
det tyske riges, idet anlægskapitalen pr. km. er ganske
betydelig høiere. (Samtlige norske baners længde pr. 30te
juni 1887 udgjorde l 578 km., nedlagt kapital 127 mill. kr.,
pr. km 81000 kr., kapitalens forrentning i 1886-87 1,52 pct,
udgiftsprocenten 73, de samlede indtægter 7 300 000 kr., heraf
for personer 3,3, for gods 3,8 og diverse 0,2 millioner, altså
pr. km. driftslængde samlet indtægt 4600 kr. Antal
befordrede personer 31A million. Indtægternes fordeling på de 3
klasser og sæsonbilletter 2 pct., 19 pct., 76 pct. og 3 pct).
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
