Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
TEKNISK UGEBLAD
31te januar 1889
sågodtsom den største del af urinen tidligere er
gået tilspilde på grund af manglende strøelse og at
urinen som gjødningsmiddel har ligeså stor værdi
som de faste exkrementer, vil man indse, at brugen
af torvstrø vil blive en mægtig støtte for jordbruget.
Jeg tager ikke i betænkning at udtale, at
torv-strøet rigtig benyttet vil tilføre vort jordbrug
forøget gjødning for millioner af kroner hvert år og
jeg håber, at der ikke vil gå så lang tid hen før
man i hver bygd begynder at låve torvstrø. Der
er jo som jeg tidligere nævnte sågodtsom overalt i
vore bygder moser og selv om transporten fra disse
på enkelte steder vil blive lang vil denne lettes i
høi grad derved at varen har så liden vægt, at man
på enkelt hest som oftest kan fremkjøre 30-40
hektoliter.
Torvstrøet har tillige været benyttet til
pak-ningsmateriale for stentøi og æg - og har dertil
vist sig særdeles nyttigt - navnlig skal æggene
holde sig meget længe friske ved at nedlægges i
torvstrø. Jeg har selv anvendt det til konservering
af frugt og har seet forbausende heldige resultater
deraf. Jeg spiste den 27de f. m. aldeles friske
flaskeæbler, som jeg høsten 1887 nedlagde i
torvstrø. De havde således holdt sig ganske friske i
over 14 måneder. Man har jo længe brugt at lade
den frugt, man skal opbevare, henligge en længere
tid til tørring i et luftigt værelse før man lagde dem i
kjælderen. Ved at erindre torvstrøets store
opsugnings-evne, faldt det mig derfor ind at gjøre brug af den
til nedlægning af frugt, og forsøget faldt som jeg
har meddelt, særdeles heldigt ud.
Torvstrøet har videre været anvendt med held
i kirurgien, til desinficering af ildelugtende sår.
vil kunne bringe frem detaljer i tilfælde af underexposition
eller ved øiebliksbilleder, og besidder i det hele taget flere
fordele fremfor den sidste, blandt andet ved at give negativer,
der er fri for slør af forskjellig slags, og hvad der ikke er
mindre væsentlig, ved at anvende kaustisk potaske istedetfor
ammoniak har man et meget mindre variabelt stof at
behandle.
Metabisulfit af potaske, det bedste præserveringsmiddel
for pyrogallussyre, ser ud til at være ligeså virksomt
ligeoverfor hydrochinon.
Formel for hydrochinon-fremkalder.
A. Hydrochinon............. . 4 gr.
Metabisulfit af potaske..........4 «
Potaske bromid.............l «
Vand .................480 «
B. Potaskehydrat (fast)...........10 <
Vand................480 «
Man tager lige dele af A og B.
(S. B. Payne i Brit. Jour. of Photo).
Som man ved, hengår der i almindelighed på
landet en rum tid før man begraver de døde. Der
skal gjøres anstalter til at holde stort gravøl og
således må begravelsen opsættes. Man har tidligere
i sommertiden søgt at forsinke opløsningen ved at
anbringe store kar med is rundt liget, men
desuagtet har liglugten ofte været meget generende. Vil
man fylde ligkisten med torvstrø før rnan
gjen-spigrer den, så vil al liglugt fjernes.
Man har gjort mange andre mindre vigtige
anvendelser af torvstrø - således til spinding af
garn i blanding med uld - men jeg har allerede
så længe lagt beslag på mødets tid, at jeg ikke vil
forlænge denne ved en yderligere opregning. Jeg
takker, mine herrer, for den opmærksomhed i have
vist mig ved at overvære foredraget og tilføier, at
det vil være mig en glæde at meddele de videre
oplysninger, som mine herrer måtte ønske, idet jeg*
er rede til at besvare enhver interpellation i denne
retning.
Referat af diskussionen i den Polytekniske Forening
tirsdag den 18de decbr. 1888.
Grårdbruger N. Young forespurgte, hvorfor
Sundhedskommissionen i Kristiania har så meget mod torvstrø.
Stadsfysikus Bidenkap. Spørgsmåletom
strønings-midlet vedkommer ikke Sundhedskommissionen; men enhver
pudre tvogn, som det stinker mere end almindeligt af, bliver
ilagt mulkt, om den er tilsat med torvstrø eller noget andet,
har ingen indflydelse.
Direktør G-r e ve havde i forbindelse med
overretsag-fører Bruun på Rigshospitalet anstillet en del experimenter
med torvstrø. Man havde der benyttet fineste sort strø, den
holdt al lugt borte, idet den, selv om den ikke kunde
opsuge al fugtighed, dog lagde sig som et tæt lag over
exkre-menterne. Dens stærke hygroskopiske evne forårsager dog,
at torven let baller sig sammen i beholderne, hvilket
naturligvis vanskeliggjør dens benyttelse; grovere torvstrø baller
sig vistnok ikke så let sammen, men har ikke så stærk
desinficerende evne som den finere sort. Vistnok har
Rigshospitalet ingen egentlig smitsomme sygdomme; men aligevel
forekommer der dog en del skadelige mikroorganismer i
exkre-menterne; direktøren havde derfor ved Universitetets
patologiske institut ladet foretage undersøgelser over hvilket stof,
der bedst egnede sig til at tilintetgjøre disse organismer;
han var da som resultat af undersøgelserne blevet aabefalet
at benytte kalk.
Man anvender nu derfor som pudretteringsmiddel en
blanding af V2 del torvstrø, lfa del sagflis og l/& del kalk
(sagflisen anvendes kun for at få brugt op, hvad der
produceres ved hospitalet, og som man ellers måtte transportere
bort uden at have nogen nytte af den). Denne blanding
dræber altså de lidet seiglivede organismer, som her er tale
om og har vist sig som et for hospitalets forholde udmærket
middel, selv om der opstår en del lugt af den anvendte kalk.
Dr. Ben t z en. Man må skarpt skilne mellem
desodeuri-serende og desinficerende stoife. For at opnå en effektiv
desinfektion må man anvende store kvanta giftstoife, langt
mere end man i almindelighed tror; til en binge med 500
kg. indhold må således anvendes l kg. sublimat. Her i byen
behøves imidlertid bingene ikke at desinficeres, da man får
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
