Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8.
TEKNIS
Indhold: Et 3die inetal i kobolt og nikkel. - Beretning om
Kunstindustrimuseets virksomhed i året 1888. -
Foreningsefterretninger.- Tekniske nyheder: Stats veibudgettet 1889-1890. -
Vei-budgettet 1889-1890, veifondsveie. - Projekteret kanalanlæg i Sverige.
29
- Opvarmning og ventilation af det nye bømesygehus for smitsomme
sygdomme i Berlin. - Den største heisekran. - Norsk Patentblad
no. 42 med planche XXXX-XXXXIV. -
Et 3die metal i kobolt og nikkel.
J et er i den seneste tid lykkedes dr. Gerhard
Krliss i Miinchen at bevise, at metallerne
kobolt og nikkel, som man har holdt for
elementer, er af sammensat natur. Herom skriver dr.
Krliss i Chemiker-Zeitung:
I det kemiske selskab i Mtinchen har jeg
berettet om en undersøgelse af kobolt og nikkel, som
jeg i det sidste år har foretaget sammen med
hr. F. W. Schmidt.
Et blik på koboltens og nikkelens historie viser,
at der vel neppe gives et element, hvis
ækvivalentvægt er bleven bestemt så ofte, som disse to
metallers. Kampen dreiede sig fornemmelig om,
hvorvidt kobolt og nikkel har samme eller forskjellig
store ækvivalenter. Ifølge Clemens Zimmermans
indgående undersøgelser herover har de to
elementer forskjellig store atom vægte, Go = 58.74 og
Ni = 58.56. Dette er i fuldstændig
overensstemmelse med den i elementernes klassifikation af
D. Mendelejew og Lothar Meyer udviklede
grundtanke, at elementernes egenskaber er periodiske
funktioner af deres atomvægte. Differensen mellem
Co = 58.74 og Ni =-= 58.56 viste sig, Skjøndt den
utvivlsomt var tilstede, alligevel ganske ubetydelig
i sammenligning med kobolt- og
nikkelforbindelser-nes yderst forskjellige forhold.
Schmidt og jeg håbede at bringe en bekræftelse
af de Zimmerman’ske værdier, idet koboltens og
nikkelens ækvivalenter bestemtes i forhold til guldets
efter en for omtrent 20 år siden af Clemens
Winkler angivet metode. Den Winkler’ske metode
består i, at man omsætter guldklorid- eller bedre
natri-umguldkloridopløsninger ved tilveiede mængder af
kobolt resp. nikkel i guld og disse to elementers
halogenforbindelser og således refererer disses
ækvivalenter direkte til guldets. Denne forbindelse
lovede nu at bringe bedre resultater, efterat guldets
atomvægt for en tid siden var bleven nøjagtigere
bestemt ved undersøgelser af mig, såvel som for
kort tid siden af Thorpe og Laurie.
Tiltrods for talrige forsøg lykkedes det nu
hverken at bekræfte værdierne 58.74 for kobolt og
58.56 for nikkel, eller den på denne måde tidligere
af CL Winkler for begge elementer fundne næsten
ligestore atomvægt. Det var ikke muligt, af en
neutral guldkloridløsning ved kobolt- eller
nikkelmetal kvantitativt at udfælde en ækvivalent mængde
absolut rent guld, da der af den fremkomne kobolt-,
resp. nikkelkloryropløsning udfældtes minimale
mængder af kobolt, resp. nikkel som således blev iblan-
det guldet. For at bestemme den i reaktionen
indtrådte metalmængde, blev guldbundfaldet fuldstændig
vasket og veiet, atter opløst og derpå med
svovlsyrling udfældt af neutral opløsning. Den nu
erholdte vægt af guld var mærkelig mindre end den
første. Forskjellen mellem begge værdier blev
fradraget vægten af det oprindelig anvendte kobolt-,
resp. nikkelmetal. Også tiltrods for iagttagelse af
denne forsigtighedsregel fandtes der meget variable
værdier for de to metallers ækvivalenter. Af faste
legemer, d. e. af de udskilte metaller, havde intet
undgået veiningen, da der anvendtes den størst
mulige forsigtighed. Différentserne mellem
resultaterne af de forskjellige ækvivalentsbestemmelser
måtte derfor komme af, at der ved de nævnte
reaktioner måtte have opløst sig en del af de oprindelig
til guldopløsningen tilsatte og afveiede kobolt-, resp.
nikkelmetal eller af guldet selv, og således have
undgået veiningen.
Da viste der sig ved udvaskningen af guldet
efter at dette ved hjælp af svovlsyrling var udskilt
af en opløsning af det ved kobolt udfældte metal,
følgende eiendommeligheder: det afløbende filtrats
røde farve, som kom af koboltkloryren, blegnede
lidt efter lidt, og slog derpå over i en svag grønlig
nuance, som forøvrigt vanskelig kunde iagttages.
Denne del af vaskevandet blev på grund af sin
eiendommelige farve opsamlet for sig selv,
fordampet i en platinaskål og efterlod efter glødning et
ubetydeligt residuum, som opløste sig i koncentreret
saltsyre under opvarmning med en smuk grøn farve.
Efter afkjølingen var væsken atter bleven næsten
ganske farveløs. Af denne væske kunde der ved
ammoniak udfældes et hvidt hydroxyd, som er
uopløseligt i et overskud af fældningsmidlet. Det til
det hvide oxyd svarende sulfit er sort. Også en
række andre reaktioner viste at forbindelserne af
det foreliggende metal, der ved reduktion erholdtes
som et sort legeme, ikke kunde identificeres med
noget bekjendt elements forbindelser.
Ved nikkelens atomvægtsbestemmelser viste sig
den analoge fremtoning ved udvaskning af det med
svovlsyrling udfældte guld. Også her fik man efter
Inddampning af det sidste vaskevand, glødning af
residuet og behandling med saltsyre en
kloridopløsning, som var identisk med den af kobolt udvundne.
Også af denne opløsning erholdtes der et hvidt oxyd,
som var identisk med det af kobolt resp.
koboltoxyd erholdte hvide oxyd.
Jeg meddelte endnu endel andre metoder, ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
