Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 12.
TEKNISK UGEBLAD.
47
betegne den hos os gjeldende stearinlystold. Men
herom en anden gang.
Det indenlandske forbrug er beregnet som følger:
1878.....5853000 kg.
1881.....8087000 -~
1884.....9783000 -
1887.....10937000 -
Regnet efter folkemængden er altså forbruget
af petroleum hertillands i løbet af 9 år steget fra
3.1 til 5.5 kg. pr. individ. Til sammenligning skal
jeg anføre, at i Danmark forbruges årlig 27 - syv
og tyve kg. pr. individ. Man tør derfor antage, at
der fremdeles må være frugtbar jordbund for
petroleumoliens trivsel hos os.
Henimod halvparten (= 5 mill. kg.) af den
norske import kommer nu via Christiania. Ved
velvillige meddelelser er jeg istand til at oplyse, at
hvis systemet med tankcisterner lader sig
gjennemføre, så kunde prisen på lysolie blive l1/* a 2 øre
billigere pr. kg. En så liden reduktion er vistnok
ikke af væsentlig betydning for den enkelte forbruger,
men pr. 5 mill. kg. bliver det dog en besparelse af
?a. 80 000 kroner årlig. Christiania kunde imidlertid
kanske blive oplagssted - f. ex. i lighed med hvad
Venedig er for Schweiz og Sydtyskland Liibeck for
Nordtyskland og Sverige - for næsten hele
Skandinaviens olieimport, og hovedstaden blive centrum
for en omsætning på 20 å 30 mill. kg.?
For at tilnærmelsesvis kunne beregne forbruget
af petroleum i Christiania går jeg ud fra at der i
byens 26 900 familieleiligheder brændes 2 almindelige
lamper a 40 gr. pr. time fra skumringens indtræden
til kl. 10 aften eller omtrent 1000 timer årlig.
Dette udgjør da gjennemsnitlig for hver husholdning
a 5 personer 80 kg. === kr. 20,80 efter detailprisen.
I samtlige 26 900 leiligheder bliver det altså
2 152 000 kg. Kommer hertil kontorer verksteder og
butiker, hvoraf efter adressekalenderen existerer ca.
7 000, og som næsten alle bruger petroleum (omtr. 2000
af disse bruger også gas), så kan man antage at
hele byens olieforbrug er omtr. 3 mill. kg. årlig
eller regnet efter folkemængden 22 kg. pr. individ.
Det repræsenterer en 3 gange så stor lysmængde
som gasforbruget (omtr. 3.7 mill. m3). De 3 mill.
kg. olie koster konsumenterne 3/4 mill. kroner og
hvis dette forbrug skulde erstattes med gas, så vilde
summen af de månedlige beløb «som bliver at erlægge
ved presentation af regningen», istedetfor 3/4 mill.
været l1/* mill, kroner.
Bortser man fra stearin, så bliver forholdet
mellem de 2 belysningsart er i Christiania som
ovenfor nævnt med lysstyrken som udgangspunkt
petroleum 75%
gas 25%.
Uagtet den enorme told petroleumbelysningen er
belastet med hos os, har jeg ikke kunnet finde en
eneste større europæisk by, som kan fremvise et så
glimrende resultat, og ligesom Christiania er no. l
hvad høi dødelighedsprocent for difterit, angår således
indtager vor kjære hovedstad den første plads i
europa, når lysprocentforholdet udregnes for
petroleum. Man skal ikke sætte sit lys under en skjæppe,
siger ordsproget, men man er virkelig altfor
beskeden, når den kommunale statistik angående
Christiania by i de fåtallige belysningsrubrikker undlader
at anføre hvilken hædersrang, der tilkommer
petroleumolien.
Man søger også forgjæves i magistratens
statistiske meddelelser oplysning om, i hvor mange
lokaler gasbelysningen er sløifet og erstattet af
petroleumlamper. Jeg er derfor nødt til at
fremlægge nogle slående erfaringer fra en anden by, en
by som forresten hvad høi gaspris angår ikke står
langt tilbage for Norges hovedstad. I Berlin fandtes
der af lokaler, hvor petroleumolien aldeles havde
fortrængt gasen:
1881.....10 779 lokaler.
1883.....13716 -
1885.....14600 -
1887.....16360 -
Reflexionerna gora sig sjelfva.
At beskrive en petroleumlampe er overflødigt,
alle kjender vi den og er fortrolig med dens
egenskaber, og noget hemmelighedskræmmeri har den -
i modsætning til sine fornemme og indbyrdes
skinsyge konkurenter - aldrig omgjærdet sig med.
Forekommer der nogen uregelmæssighed ved lampen,
så kan enhver voxen person let rette herpå uden
henvendelse hverken til autoriserede rørlæggere eller
elektroteknikere. Det skyldes
hemmelighedskræme-riet, at de fleste betragter gasen som noget «mystisk*
eller «etwas gefahrliches», ja endog anskuer det
elektriske lys for rene djævelens kunster, som med
største lethed kan tage livet af et menneske. Ingen
nærmer sig en petroleumlampe med deslige følelser.
Foruden den store fordel petroleumlampen
besidder i at let kunne håndteres af hvemsomhelst,
kan man føie betydningen af, at lyset er
transportabelt, hvad der jo også kan være farligt nok i
skjødesløse hænder.
Jeg tror neppe der findes mange forbrugere af
gas, uden at de må søge assistance hos
petroleum-lampen, det falder så let og billigt at ty til dens
hjælp, og det er derfor let forklarligt, at endog
større gaskonsumenter, når tidens krav tvinger dem
til at skaffe mere lys, da søger dette bragt
til-veie ved hjælp af tidsmæssige olielamper, så har
vedkommende ialfald fremdeles tilfredsstillet sin
forfængelighed ved at have gasbelysning - til navnet.
Det er ligefrem påfaldende, hvor mange butikker
der findes i Christiania, som benytter begge
belys-ningsarter, og det er et glædeligt tegn på, at pub-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
