Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’No. 14.
TEKNISK UGEBLAD.
55
ser anderledes ud end et emne der forsættes for at
orneres som foldet kapitel, I middelalderen forsatte
man nemlig sine for ornering bestemte arkitektonske
dele i boss, og ornerede dem først efter at de var
forsatte, ganske som fremgangsmåden var i hele den
klassiske oldtid og som den er den dag i dag i
Frankrige, eller ialfald i Paris.
Ved de ældre bevarede nordmauniske bygninger,
fra medio elevte århundrede og fremover finder man
overveiende bladkapiteller og volutekapiteller,
«knol-dekapiteller» som de kaldes i heromhandlede
arkæologiske notitser, og figurkapiteller, alle en romersk
afglands, forøvrigt behandlet med megen selvstændig
holdning. Af de kubiske kapiteller, der synes at
være en middelalderlig opfindelse, muligvis opstået
i træbygningskunsten, finder man sågodt som
udelukkende det foldede, medens terningkapitellet er en
meget sparsomt optrædende form, der imidlertid
optræder meget hyppigt og tildels er fremhærskende i
den datidige rhinlandske bygningskunst, også her
ved siden af blad- volute- og figurkapiteller, og den
herfra afledede, som t. ex. ved St. Marie i Ribe.
I den nordmanniske bygningskunst i England
synes det, efter afbildningerne at dømme, som
terningkapitellet har stået i høiere yndest særligt i de
mere dekorative arkitektonske dele, da det her
optræder langt hyppigere, ved siden af det foldede
kapitel.
Hvis det altså viser sig, og det synes som dette
er tilfælde, at det foldede kapitel har stået i yndest
hos os i høiere grad end terningkapitellet i det
elevte*) og i tolvte århundrede, sammen med
blad-kapiteller af forskjellig sort, der er den ældste form,
da turde dette være et belæg for den Udviklingsgang,
som jeg tidligere har tilladt mig at påpege, at vi i
nævnte tidsrum modtog vore bygningskunstneriske
impulser mindre fra England end fra denne
bygningskunsts stamland, Nordmandiet, ad den vestre vei,
som dengang var vor alf ar vei. At vor
bygningskunst i nævnte tid altså var en sideordnet gren med
den engelske, hvilket forhold imidlertid i det
påfølgende århundrede ændrede sig derhen, at vi
modtog vore impulser fra England, hvis bygningskunst
da tillige tog en mere selvstændig retning**).
En så rå kapitelform som den fra Akers kirke,
der i omhandlede arkæologiske notitser benyttes som
bevismiddel, kan som løsrevet form ikke komme i
betragtning som kjendemærke. Disse kapiteller
ud-gjøres kun af firkantede kalkstensblokke hvis hjørner
man har afrundet for at få dem til at slutte sig til
søilens stamme. Der er ved dem ikke engang gjort
forsøg på ornering; man har kun afdækket
kapitelblokkene med en profileret plade. De mangler
endog halsringe.
Kristiania den 20de marts 1889.
*j Fra hvilket tidspunkt i dette århundrede står endnu
uafgjort, men vil muligens kunne konstateres, når der engang
foreligger nøie undersøgelse af resterne af Mariekirken i
Sarpsborg samt Olafs og Mariekirken i Nidaros.
**) I denne forbindelse bør henvises til hr. dr. Medsels
nyligt udkomne bog «Indskrifter fra middelalderen i
Throndhjems Domkirke» og hans omtale af ligstensformerne her i
landet sammesteds, i efterskriften s. 78 o. fl.
Foreningsefterretninger.
Den norske Ingeniør- & Arkitekt Forening afholdt den 29
m arts sin årlige generalforsamling. Efterat regnskab for 1888 og
beretning om foreningens møder og forhandlinger i det forløbne
år var oplæst, vedtoges en lovforandring, hvorefter for
fremtiden den til enhver tid af Ingeniør- & Arkitekt-Foreningens
og den Polytekniske Forenings fællesstyrelse ansatte, lønnede
sekretær tillige har at fungere som sekretær i Ingeniør- &
Arkitekt-Foreningen. Derefter foretoges valg på funktionærer
for 1889 med sådant udfald: Til formand valgtes ingeniør
Schaaning, til viceformand arkitekt H. Nissen, til medlem
af bestyrelsen ingeniør E. Lund. Gjenvalg.
Som sekretær fungerer ifølge nævnte lovforandring
ingeniør A. Meyer. Formanden takkede den aftrædende
sekretær ingeniør A. Lammers for de 3 år han^nu havde
fungeret som foreningens sekretær og for hans ihærdige og
dygtige arbeide for foreningen i den tid. Forsamlingen
sluttede sig hertil ved at reise sig.
Til vicesekretær gjenvalgtes arkitekt Smith.
Til repræsentanter til fællesstyrelsen valgtes ingeniørerne
Morterud, Vogt, Roshauw, Nørbech Olsen og arkitekt
H. Olsen, og til repræsentantsuppleanter valgtes ingeniørerne
Lysgaard, Holter, C. Ohlsen og arkitekterne Lange
«og No r d an. De gjenværende repræsentanter er: arkitekterne
Due og Nissen og ingeniørerne Fleischer og Lassen.
Som æresmedlem optoges enstemmig ingeniør P. Blix.
Foreningen tæller nu 147 medlemmer, hvoraf 95 indenbys, 43
udenbys og 9 udenlands. Af medlemmerne er 30 arkitekter
og 117 ingeniører.
Den Polytekniske Forening. I møde den 2den april
tilstede 76 medlemmer. Hr. direktør K. Bryn holdt foredrag
om elektriske glødelamper og om nogle af de nyere
centralstationer for elektrisk belysning. Efter foredraget diskussion,
hvori deltog foruden foredragsholderen d’herrer: Ingeniør
Kolbenstvedt, ingeniør H. Stub, apotheker Schøien,
overretssagfører J. I. Bruun, candidat Samuelsen, ingeniør
Nergaard, kemiker Meylander, ingeniør Schultz,
ingeniør Vaumund og ingeniør Falsen. I næste møde
tirsdag den 9de april vil hr. ingeniør W. Arentz holde foredrag
om nogle amerikanske havnearbeider, de store indsøer og
deres vandværts forbindelse med havet.
Teknikernes understøttelsesforening. Generalforsamling
afholdtes den 29de marts. Tilstede 11 medlemmer. Der
frem-lagdes revideret regnskab for 1888, for hvilket
generalforsamlingen meddelte decharge. Formanden oplæste følgende
beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år:
Fra 1ste januar til 31te december 1888 har der meldt sig
ind i foreningen 2 medlemmer; af foreningen er udtrådt 4,
af hvilke 2 ved udmeldelse; herefter udgjorde medlemsantallet
den 31te december 1888 93, hvoraf 24 livsvarige medlemmer ;
af medlemmerne er 63 indenbyes og 30 udenbyes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
