Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 17.
TEKNISK UGEBLAD.
65
Indhold: Kanaldirektørembedet. -Lidt om bagning og brød.
Foreningsefterretninger.
Kanaldirektørembedet.
(Fortsættelse).
Nogen - ligeoverfor de interesser, der står på
spil - nævneværdig besparelse for statskassen kan
man ikke indse, en ordning som den foreslåede, vil
medføre. At lade de samme ingeniører som regel
sysle vexelvis med arbeider i alle genre, vil vel ikke
nogen for alvor nutildags byde på. Den samme etat
af ingeniører til at arbeide med den slags anliggender,
der sorterer under kanalvæsenet, vil man altid behøve,
- kun med den forskjel, - om planen gjennemferes,
- at deres chef får en underordnet stilling og måske
nogle hundrede kroners lavere aflønning, men berøves
det initiativ og den virkelyst og ansvarsfølelse som
en selvstændig stilling altid medfører.
Man skal imidlertid ikke udtale sig yderligere
om det uhensigtsmæssige i således at ville slå
uensartet ingeniørvæsen sammen under en styrelse, en
sammenslåen, der synes at være såmeget mere
ubetimelig nu, da administrationen af vore offentlige
arbeider er samlede under et eget departement.
Enhver branche har derfor ikke mindre krav på
en dette underordnet selvstændig bestyrelse, enten
dennes leder beholder titel af direktør eller får
anden passende benævnelse; men at ville lamme
udviklingen af så vigtige interesser som de, der nu
varetages af kanalvæsenet, ved at gjøre dette til en
branche under hvilkensomhelst anden ingeniøretat,
forekommer Skiens brug*seierforening at være en
ubetimelig economisering af nogle hundrede kroner
om året.
Om denne side af sagen ligger det imidlertid
vistnok nærmest for den ærede Ingeniør- og
arkitektforening at udtale sig.
Man tillod sig tidligere i denne fremstilling at
antyde, at kanalvæsenets opgave måske har været
misforstået på grund af dets benævnelse.
En anden grund til, at man ofte tror institutionen
mindre påkaldt af forholdene, ligger vistnok i, at
de beløb, de bevilgende myndigheder har stillet til
dens rådighed til nybygninger, for den uindviede
ofte kan synes at stå i misforhold til omkostningerne
ved opretholdelse af en egen etat.
Begge disse grunde formener Skiens
brugseier-forening ere mindre holdbare.
Om den første har man som anført allerede
udtalt sig i begyndelsen af denne fremstilling. For
den andens vedkommende må det erindres at -
bortseet fra de sjeldnere og større arbeider -
foretages en meget betydelig del af de arbeider, der
udføres under kanalvæsenets ledelse for privat
regning, ligesom dette - ifølge dets virkefeldts natur,
- har havt en stor opgave at løse som rådgivende
institution i spørgsmål vedrørende Vasdragene af
såvel offentlig som privat interesse.
I tilfælder af sidstnævnte natur har Skiens
brugseierforening havt en rig anledning til at nyde
godt af kanalbestyrelsens altid velvillige, kyndige
og ihærdige assistance, og man anser det som en
ligefrem pligt herved at frembære et vidnesbyrd
herom.
Efter således at have fremholdt, hvor nyttig og
nødvendig kanaldirektoriatet efter
brugseierforenin-gens formening har vist sig at være, og hvilket rigt
virkefeldt det for tiden har og rimeligvis endnu
mere i fremtiden vil få, kommer Skiens
brugseierforening til det resultat:
At af hensyn til flere af vort lands vigtigste
næringsveie bør der ikke være tale om at ophæve
Jcanalvæsenet som selvstændig etat for at opnå en
forholdsvis ubetydelig besparelse på statsbudgettet.
Skiens brugseierforening den 13de februar 1889.
D. Cappelen.
p. t. foreningens formand.
Til
Formanden i Skiens brugseierforening.
Som den ærede forening bekjendt er der tale
om, ved den nu indtrådte vakance at inddrage
kanaldirektoriatet som selvstændig forretningsbranche
under Departementet for de offentlige arbeider, og at
de under samme sorterende funktioner for fremtiden
skulde udføres af veidirektøren. Da vei- og
Vandbygningsarbeider ialfald for den væsentlige del
formentlig ere i sin natur hinanden ligeså diametralt
modsatte, som de elementer hvormed begge befatter
sig, synes det utroligt at en sådan tanke kan opstå,
endsige at den kan fastholdes og for alvor tænkes
realiseret. Da imidlertid dette utrolige nu virkelig
finder sted skulde jeg antage at det for alle os, hvis
velfærdsinteresser er så absolut knyttede til og
afhængige af alt hvad der heder hydroteknik, er al
opfordring til på det kraftigste at demonstrere
derimod. Vi har daglig for øie nødvendigheden af at
ty til kanalvæsenets assistanse, og når lov af 1ste
juni 1887 om vasdragenes benyttelse m. v. og dens
indgribende indflydelse på alt hvad der heder flød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
