Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 21.
TEKNISK UGEBLAD.
83
ord kontraktarbejde. Det var, såvidt taleren havde forstået,
ikke engang nævnt i udkastet. Var loven anvendelig også
på sådanne tilfælde, eller skulde den aldeles ikke anvendes?
Ing. Knudsen. Kontraktarbeide gik ind under loven,
når det udførtes på de steder, loven omfattede. Ved
akkordarbeide blev ifølge udkastet for overarbeide at betale visse
procenter, beregnet efter den almindelige dagløn.
Meidell. Når jeg bortakkorderer et arbeide, så spørger
jeg ikke efter, om vedkommende arbeider på overtid. Det fik
blive hans egen sag. At negte en arbeider det, det gik ud
over selve arbeideren, som man gjorde til en ufri mand.
Kaptein L u n d fandt det klart, at skulde man have en
normalarbeidsdag, så måtte*akkordarbeide også sortere derunder.
Derimod vilde taleren, at tillægget for overarbeide ved
akkordarbeide skulde udlignes efter akkordsummen, og ikke,
som lovudkastet sagde, efter daglønnen.
Knudsen var i principet enig med kapt. Lund; men
det vilde ikke i praxis lade sig gjøre at udregne det.
Ing. I hl e n troede ikke, at elendigheden kom af
overproduktion, som der var talt om. Der var ganske andre grunde.
Taleren vilde ønske, at produktionen forøgedes meget mere.
Og han var i det heldige tilfælde at tro, at
normalarbeidsdag ikke vilde formindske produktionen. 10 timers
intenst dagligt arbeide vilde udbringe kanske mere i længden
end f. ex. 16 timers.
Overretssagfører J. I. Br u u n var enig med bergmester
Meidell i, at det forelagte forslag gjorde arbeiderne til slaver.
Der var i denne sag mange vanskeligheder, som ikke var så
ganske ligetil at komme over.
Forslaget fastslog 25 pCt. af daglønnen som tillæg ved
overarbeide. Det var i mange tilfælde for lidet.
Foredragsholderen havde fremholdt, at arbeidernes levetid
var kort. Ja, men det var mange andre omstændigheder, som
gjorde det og ikke overarbeide. Usunde boliger og dårlig
mad i opvæxten f. ex. Tjener han bra, så spiser han mere,
end han har godt af. Det var arbeidernes uregelmæssige
levesæt, der gjorde levetiden kort.
At 10 timer skulde være normal arbeidsdag, det kom an
på arbeidet, Der var arbeide, som tog mere på i 6 timer end
andet arbeide i 12. Det var umuligt at fastsætte sligt. Får
arbeideren ikke arbeide på værkstedet, så arbeider han andre
steder. Man får lade arbeideren selv om, hvorledes han på
bedste måde vil sørge for sin familie.
Taleren foreslog, at man, når diskussionen var færdig,
skulde fatte en resolution, hvorved forsamlingens stemning
for normalarbeidsdagen kunde komme tilsyne.
Knudsen vilde berigtige et par feiltageiser, som
sagfører Bruun gjorde sig skyldig i. Der står i udkastet «mindst
25 pCt.*. Der er ingenting iveien for at give mere.
Der står i udkastet «høist 10 timer*; men man kan gjerne
lade folk arbeide bare 6.
Arbeidere i alle aldre dør før folk af andre
samfundsklasser. Taleren påviste dette ved en statistik fra Danmark.
Inden alle klasser var der folk, som overdrev nydelser. Det
såes kanske bedst blandt arbeiderne som den talrigste klasse.
Taleren var tildels enig med ing. Ihlen i, at
normal-arbeidstid ikke vilde gjøre produktionen mindre. På den
anden side kunde det dog ikke negtes, at der gaves arbeide,
hvor en forlænget arbeidstid gav mere udbytte.
Meidell. Dette forsøg på at forbedre arbeidernes kår
ved at bedre arbejdsforholdene vilde hjælpe meget, lidet.
Vilde man det, måtte man gå igjennem hele deres måde at
leve på, kort sagt ruske op i det sociale element i dets dybeste
dybder og fyldigste fylder. Taleren vilde iaften kun gjøre
opmærksom på, at konsekvenserne førte meget langt.
Knudsen. Man havde også tænkt, at dette kun skulde
være et lidet skridt til løsning af det sociale problem. Et
lidet skridt var dog bedre end intet - i håb om da, at
samfundet senere vilde få øinene op for større skridt. Og
tog man ikke et lidet skridt, kunde det hænde, man blev
puffet. Da var det bedre at gå i spidsen.
Ing. Stub forstod ikke, man kunde være i tvivl om
frugterne af overproduktion. Der var overproduktion overalt,
medens mange led nød. Indskrænkedes arbeidstiden - og
maskinernes produktionsevne ikke øgedes - var det klart, at
efterspørgselen og indtægterne for arbeiderne måtte blive større.
Disponent Andersen fandt, at denne sag var den
vigtigste, som på lang tid var behandlet i den polytekniske
forening. Og netop her burde denne sag behandles, fordi de
fleste medlemmer var folk med praktisk erfaring. Han var
enig i, at dette var det første skridt på en bane, som måtte
tages. Men da det allerede var sent på aftenen, ønskede han
diskussionen udsat til næste møde.
Prof. Vogt ankede over, at der i lovforslaget ikke var
taget nogen bestemmelse angående sygekasser o. 1. for
grube-arbeidere.
Videre ankede han over, at når tilsynet kommer, skal det
meldes iforveien. Det mindede taleren om, at når apotheker
skulde visiteres, så blev det averteret i aviserne iforveien.
Man måtte være en underlig apotheker, om man da ikke havde
sine skuffer i orden.
Udkastet fastslog, at unge mennesker skulde være 18 år,
før de måtte anvendes til grubearbeide. Hvorfor ikke anvende
dem før til let arbeide? Det var at gjøre loven til en
barnepigelov og gribe ind i folks frihed.
Knudsen. Prof. Vogts første anke vedkom ikke denne
lov, men loven om ulykkesforsikring og sygeforsikring, hvilken
snart vil udkomme.
Forøvrigt stod der i udkastet «varsles ved tilsynets
ankomst*, ikke «før». Den tredie anke var en misforståelse,
som taleren rettede ved at citere udkastet.
(Forts.).
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og Arkitekt-Foreningens og Polyteknisk
Forenings fælles repræsentantskab vedtog i møde den 14de mai
Instrux for redaktionskomiteen.
Som fællesstyrelsens 3die medlem gj en valgtes hr. arkitekt
A. Schirmer og til suppleant hr. ingeniør Geelmuyden.
Til redaktør af Teknisk Ugeblad gjenvalgtes hr. ingeniør C.
W. Talen. Man vedtog, at der skulde indvælges en
elektrotekniker i redaktionskomiteen og at der skulde vælges 6
komité-medlemmer.
Til medlemmer af redaktionskomiteen valgtes: d’herrer
ingeniør H. Nysom, ingeniør A. Nørbech-Olsen, kemiker
L. Schmelck, stadskonduktør G. Bull, ingeniør B.
Geelmuyden og direktør K. Bryn. Til suppleanter valgtes
d’herrer: kemiker dr. E. Larsen, arkitekt H. Nissen,
ingeniør T h. Lekve, ingeniør M. M or te r u d, ingeniør B.
Kolbenstvedt og ingeniør S. Lie. Til sekretær
gjenvalgtes ingeniør A. Meyer. Til revisorer valgtes d’herrer
ingeniør A. Lammers og ingeniør C. O hl s e n.
Ingeniør- og Arkitekt-Foreningens og den Polytekniske
Forenings fælles repræsentantskab afholdt møde den 21de
mai. Der forelå:
1. Skrivelse fra stipendiekoniiteen angående meningsforskjei
inden komiteen om stipendiernes uddeling. Man vedtog
følgende af hr. direktør Sinding fremsatte forslag:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
