Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
TEKNISK UGEBLAD
18de juli 1389
Og med den samme strømmængde voxer
varmeudviklingen proportionalt med modstanden.
Giver man nu den ledning, som der passerer
en strøm igjennem, på et sted et meget mindre
tværsnit end forøvrigt, så udvikles der her såmeget
mere varme som tværsnittet er blevet formindsket,
fordi modstanden er omvendt proportional med dette.
Endvidere vil den temperaturgrad, hvortil denne i
tværsnit formindskede del af ledningen opvarmes,
blive forholdsvis endnu større end forskjellen i
varmemængde angiver, fordi det kvantum varme, som
udvikles, optages af en såmeget mindre masse
der, hvor tværsnittet er formindsket end på de
øvrige dele af ledningen. Giver man derfor
ledningen et tilstrækkelig lidet tværsnit og specielt,
hvis man samtidig gjør ledningen på dette sted af
et materiale med større modstand end ledningen
forøvrigt, så kan man opnå en sådan
varmeudvikling, at ledningen bringes til at gløde og derved
altså til at lyse.
Dette er - som det vil være alle bekjendt -
det, der foregår i en elektrisk glødelampe. Den
består altså kun af en ledning af så små
tværsnits-dimensioner og med en så stor modstand, at den
ved en gjennem den ledet elektrisk strøm af
passende styrke, blir opvarmet til glødning og dermed
lysning.
Det første materiale, som faldt i hænderne på
de, der begyndte at experimentere hermed, var
selvfølgelig metaltråde, og af metallerne var da igjen
piatina det metal, der kunde udstå den høieste
temperatur, før det smeltede af. Men noget praktisk
brugbart materiale for en elektrisk glødelampe er
ikke piatina, fordi det smelter for tidlig- det lys,
man får af en glødende platinatråd ved en sådan
temperatur, at den ikke smelter, er for lidet i
forhold til den anvendte elektricitetsmængde. Noget
andet metal med en høiere smeltetemperatur end
piatina har man ikke. Det eneste stof, hos hvilket
man har fundet de nødvendige egenskaber, er
kulstoffet. Dette kan ikke uden ved de allerhøjeste
temperaturer smelte, og det yder desuden en
passende modstand mod den elektriske strøm. Den
væsentligste ulempe ved kulstoffet er dets
forbrændelighed. Såsnart det begynder at gløde og er
omgivet af alm. luft, så forbrænder det jo meget
hurtig. Forbrændingen kan man derfor kun undgå
ved at indeslutte kultråden i en hermetisk
gjenluk-ket glasbeholder, hvoraf luften er fuldstændig
udpumpet. Jeg forbigår forøvrigt nogen historisk
udvikling, det vilde føre mig videre end planen for
mit foredrag iaften; jeg skal her kun nævne, at den
egentlig epokegjørende opfindelse er gjort af Edison
ved hans patenter udtagne i januar 1880, altså for
endnu ikke 10 år siden. Han var den første, som
bragte den elektriske glødelampe frem til fuld
praktisk brugbarhed; men hans opfindelse var dog kun
en fuldkommengjørelse af de tidligere af Europæere
konstruerede glødelamper.
Blandt de tidligere lamper, altså før Edisons,
var der en flerhed, som havde en forkullet
papirstrimmel til glødende leder. Edison fandt snart,
at selv det fineste og mest homogent konstruerede
papir ikke kunde give et tilstrækkelig ensartet
materiale og lod anstille forsøg med en mængde sorter
plantefibrer, således som naturen selv havde
produceret dem; han fandt da tilslut, at en egen sort
japane-siske bambusrør afgav det bedste materiale, og det
har til dato ikke lykkes at finde noget andet bedre.
Af endnu større betydning var vistnok den af
Edison foretagne fuldstændige udpumpning af luften af
glasbeholderne. Der var ved de tidligere
experi-menter med sådanne glødelamper foretaget såvidt
udpumpning af luften, som det var mulig med de
til den tid kjendte bedste fysikalske luftpumper
(Sprengels). Med disse var det imidlertid umulig
at få luften så fuldstændig udpumpet, som det var
nødvendig, og det var først Edisons energi, som
frembragte de nu til dette Øiemed brugelige, meget
fuldkomne luftpumper.
Jeg skal kortelig omtale fabrikationen af Edisons
glødelamper, således som den nu for tiden foregår.
(Beskrivelsen af fabrikationen, der ledsagedes med
prøver af uforkullede og forkullede tråde samt
lamper m. m., udelades her).
Lampen er hermed færdig, forsåvidt dens
egentlige fabrikation angår. Hvad der er igjen før den
kan bringes i handelen er prøvning og
undersøgelsen af dens lysstyrke. Man får nemlig ikke -
om man end har været nok så omhyggelig under
fabrikationen - samme slags lamper, fordi om man
har gjort tråden af såvidt mulig samme dimensioner.
Dette kommer muligens delvis af forskjellige
egenskaber hos de forskjellige stykker bambusrør -
enkelte måske lidt mere hårdvoxede end andre og
derfor af bedre ledningsevne for elektriciteten.
Sandsynligvis skriver det sig vel dog endnu mere fra,
at man med det menneskelige værktøi ikke formår
at give så fine tråde et så nøiagtigt lige tværsnit,
som det er nødvendig. Under alle omstændigheder,
de fra fabriklokalerne kommende lamper er ikke
alle lige, enkelte give f. ex. det rigtige lys ved 90
volt spænding, andre ved 95, andre igjen ved 100
og 105 volt. Dette må derfor nøie undersøges, da
det, som jeg senere skal påvise, er af yderste
vigtighed, at lamperne er nøiagtig sorterede. Lamperne
bliver derfor nøie undersøgte, idet man varierer
spændingen af den elektriske strøm, som sendes
gjennem dem, indtil den viser den rigtige lysintensitet.
Førend jeg går over til at omtale nærmere
glødelampernes egenskaber, skal jeg nævne, at ved en
så stor artikel, som man kunde forudse, at
gløde-lamperne vilde blive, måtte der selvfølgelig gjøres
store anstrængelser for at omgå Edisons patenter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
