Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 30.
TEKNISK UGEBLAD.
117
Indhold: Arbejdsdepartementet. - Eeiseberetninger angående
stipendiereiser til Kjøbenhavnerudstillingen. - Vink for
amatør-fotografer. - Om fremskridtene i konstruktionen af de elektriske gløde-
lamper. (Forts.). -Foreningsefterretninger. - Tekniske
nyheder: Pariser-stipendiekomitéens indstilling. - Driftsomkostninger på
jernbaner. - Bog- og bladnyt. -
Arbejdsdepartementet.
Hr. Redaktør!
Ugebladets no. 28 har en æret indsender anket
over den nyligt stedfundne besættelse af
chefs-posten for arbeidsdepartementet, idet han
konkluderer med at nævne 3 herrer som formentlig bedre
skikkede for posten. Nærværende indsender
beklager i høi grad navns nævnelse ved denne leilighed;
thi dertil forelå nu efter afgjørelsen ligeså liden
opfordring som beføielse. Nedskriveren kan i det
væsentlige tiltræde den ærede indsenders udtalelse
i sin almindelighed og må ligesom han i høi grad
beklage, at vi her i Norge endnu ikke er kommen
længere i 1889, end at et sådant departements ledelse
ved en jurist uden nogen særlig forberedelse end
tidligere administrativ virksomhed, kan være en
mulighed, må jeg anse på den anden side de 3
nævnte herrer for ikke at være særdeles skikkede
for stillingen. Der er ingen grund til i detaljerne
at redegjøre for grundlaget for denne opfatning, idet
man vanskeligt kunde undgå at sige noget
personligt mindre behageligt, og man skal derfor få ind-
skrænke sig til den almindelige bemærkning, at
militær fordannelse ikke kan ansees hensigtsmæssig.
Også for den militære gjælder formen og
reglementet ligesom for juristen mere end realiteten, og hvad
det nu for os gjælder, er fornemmelig at få indført
en sund forretningsorden bygget på almindelige
forretningsprinciper.
23de juli 1889.
Jeg skal ikke indlade mig i nogen polemik
med den ærede indsender, idet vi vistnok i
realiteten er enige, men skal kun oplyse om, at den
omhandlede artikel var trykt før det nye
ministeriums udnævnelse, der først foregik den 12te juli,
medens Ugebladet blev trykt den Ilte juli. Som
det vil bemærkes var der også nævnt fem personer
og ikke blot tre, nemlig to civilingeniører, en
jernbanedirektør, der for længst er udtrådt af armeen
og er gået over i den praktiske drift, samt to
militære, der tør ansees som fremragende specialister
på jernbanevæsenets område. C. W. T.
Reiseberetninger angående stipendiereiser til Kjøbenhavnerudstillingen.
I. Fra ingeniør Th. Qviller. II. Fra kand. pharm. V. Schmelck.
I.
Af dampkjedler var ikke udstillet noget
særdeles nyt af nordisk fabrikat. Og i det hele
taget var få kjedler udstillet. Maskinforhandlere
H. Eothenborg og L. de Maeyer, Vesterbrogade
2, Kjøbenhavn, havde udstillet 4 rørkjedler fra
Vink for amatør-fotografer.
Når man kjøber et objektiv, bør man først undersøge
fabrikantens navn, derpå forlange opgivet fra denne
objektivets ækvivalente brændvidde og dets største arbeidende
åbning. Endvidere de forskjellige blenders åbning. Egentlig
behøver man ikke at kjende de absolute talværdier for disse
men kun forholdet mellem brændvidden og blendeåbningen.
Heraf afhænger expositionstiden ene og alene ved samme
belysning og samme slags plader. Er således objektivets største
åbning (den største blende = no. 0) 3,5 cm. og objektivets
ækvivalente brændvidde 15.0 cm. så er altså forholdet mellem
35 l /
disse T£- = J-Q = /Q ; ved man nu (f. ex. af en tabel), hvil-
1O 3r,O 4b,O
ken tid det er nødvendigt at exponere for et bestemt billede
med denne åbning, og man så ønsker at sætte ind en mindre
blende i objektivet for at opnå større dybde eller skarphed
helt i billedets kanter, så er det kun en beregningssag at
bestemme den nødvendige expositionstid med den mindre
blende. Trænges der ved største blende = / 4,3 (eller ingen
sådan) l sekund exposition og man vil benytte en blende,
hvis åbning er l cm., så er forholdet mellem brændvidden og
blendeåbningen her T* - TK- Når man multiplicerer nævnerne
i de to brøker med sig selv så får man 3,5 X 3,5 == 12,25
og 15 X 15 = 225 og expositionstiden ved den sidste blende
forholder sig da til den ved den første blende som 12,25 til:
225. Var den ved den første l sekund, så bliver den ved
225
den sidste l X To~o5 == 18,4 sekunder. Dette er en
beregning, som ofte må foretages, hvis man ikke engang for alle
vil opgjøre sig en tabel for den, hvilket ikke vil falde meget
besværligt, da det i regelen blot handler sig om 5 å 6
forskjellige blender til hvert objektiv. Men for at kunne udføre
den, må man altså have opgivet brændvidden og
blendeåbnin-gen, og om man end kan måle sig til det selv, så burde man
ikke kjøbe noget objektiv, uden at der fra fabrikanten forelå
oplysninger herom, helst graverede på objektivet og blenderne.
Hvis alle kjøbere og udsælgere blev enige om at forlange
dette, vilde enhver solid fabrikant udføre denne bagatel.
Istedetfor de hidtil benyttede betegnelser Uendeåbningen
og expositionstiden vil vi foreslå indført betegnelserne
b/ende-sterrelsen, hvorved forståes åbningens diameter og åbningstiden
eller, også blot åbningen = expositionstiden, d. e. den tid i
hvilken pladen i kameraet belyses af objektivet, den tid altså,
hvori man afdækker objektivet med lukkeren. Hvis forholdet
mellem blendestørrelsen og den æquivalente fokuslængde, er
3,5 l
som vi før antog jg- = j^ så siges der, at man arbeider ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
