Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 33.
TEKNISK UGEBLAD.
131
Tekniske nyheder.
Fortegnelse over de af statens Veianlæg, der er åbnede
for færdsel siden sidste meddelelse.
Amt.
Navn. Storthings-bevilgnmg.
Længde i m.
Om-kostn. kr.
Akershus.
Engelstad-Homble og Engelstadha^en - Ex-vadbro m. v .........
1886. 1887
4708
66000
Smålenene.
Mysen jernbanestation - Hallingtorp .......
1886. 1887
3120
44000
Våler- Svendal, fuld. .
1887.
3540
30900
Hedemark.
Hamar - Brumundbro .
1883. 1886
11312
90072
Fæmundsjø - -Rigsgræn-sen .................
1887.
14845
23037
Kristians
Stavheim- Bøvermoen .
1883. 1887
27498
112200
Grotliden - Romsdals amtsgrænse .........
1883. 1886
7664
56 000
Smeby- Panengen ....
1886. 1887
8535
81000
Kræmmerbakken-Smørvigen ...............
1886.
5390
37500
Arm til Hexhus bro . .
1887.
900
7700
Buskerud.
Førlid - Svennesund, påbeg ..............
1886.
5416
51400
Jarlsb. & Laurv.
Sande -Haneklev, fuldf.
1887.
1300
17100
Bratsberg.
Gjennem Bamble, do. .
1886. 1887
8416
66000
Dalen- Vinj ebro, parcel .................
1887.
3008
70000
Nedenæs.
Byglandsf j ord- Fosvig, fuldf. ...............
1887.
3476
26-600
Lister & Mandal.
Lavaldsbakken - -Sk j æg-gestad .............
1887.
3840
27578
Stavanger.
Egersund - Soggendal, forts ...............
1887.
8182
53821
S. Bergenh.
Vik- Sæbø ..... .....
/1883. 1886 \1887. 1888
7095
133400
Langs Eøldalsvand . . .
1887. 1888
7558
101 000
N.Bergenh.
Nedenfor Stene bro i Lærdal .............
1880. 1888
1110
15 600
Red- Gloppen, fulf. . . .
/1883. 1886 ^1888.
10046
157 200
Romsdals.
Gjennem Romsdal, parcel .................
1887.
1330
22800
N.Trondhj.
Langestenen - Levan-ger, forts.. ... .......
1887. 1888
8386
48100
Sandøla veien, forts. . . .
1887. 1888
34608
56000
Nordland.
Dunderlandsdalen, parcel bidrag ..........
1883.
8700
Skjelfjordeidet .......
1886. 1887
1426
5300
Vefsen- Ranen, parcel, veidække ...........
1886.
6589
12200
Rornseteidet .........
1887. 1888
7317
22000
Selfors - Elvebakken, parcel ..............
1887. 1886
2931
24000
Hemnæs- Korgen, vin-tervei, parcel ........
1887.
1455
16900
Mo - Uman ..........
1887. 1888
13495
45200
Tromsø.
Bomstadbroen" ........
1887. 1888
332
21500
Sama- Søvig, fuldf. . . .
1887. 1888
ca. 5000
49200
Skj æret- Balsf j ordens kirke ...............
1877.
4290
9500
Skibotten - Rigsgræn-sen, vintervei .......
1887.
40892
18500
Finmarken
Eibybakken ..........
1888.
2410
8250
Sum
267420
1636858
Kristiania den 13de august 1889.
Sk.
(f Underjordiske rør for elektriske ledninger.
Følgende system turde, efter Pli. Rousseau byde fordelen ved
stor soliditet på samme tid, som prisen bliver meget lav.
Rørene dannes af render af tyndt, galvaniseret stål. For at
opnå en tilstrækkelig stor modstandskraft og for at kunne
fremstille disse render billigt af jernpladerne er deres
tværsnit rektangulært med afrundede hjørner. Øverst i renden
befinder sig støtter af glasseret ler forsynede med
indskjgeringer for kablerne, medens de i midten hæver sig op for at
understøtte låget og formindske trykket nedad. Mellem
porcelænsstøtterne og bunden er der en åben rende, som
tillader afløb for de Vædsker, der tilfældig måtte trænge ind;
disse løber ud gjennem huller, som er anbragte for hver
meters længde i rendens bund. Kanterne på lågene er nedbøiede,
således at renderne lukkes fuldstændig, og de isolerende
støtter er bevægelige, så at man kan anbringe flere eller færre
i forhold til den vægt der skal understøttes.
Renderne forenes but i but med flanger eller
sammenbindes simpelthen, hvis intet stød er at befrygte.
(f Elektrisk kraftoverføring til en 12O tons kran.
Den dynamo, der leverer strømmen er af typen Gramme og
leverer 375 ampere ved 120 volt; den er beregnet på at
frembringe ikke alene den tilstrækkelige strøm til motoren men
desuden til 18 Grammes buelamper på 12 ampere, der er
anordnede i 9 parallelsystemer på to og to lamper efterhånden.
Motoren er en Grammes shuntmaskine på 230 ampere og 70
volt, hvis induktor absorberer 110 volt. Strømmen ledes
gjennem to blanke kobbertråde på 100 mm2 tværsnit; den
optages fra disse ledninger ved hjælp af to uafhængige
kontaktvogne, som hver er forsynede med fem (3 mindre og 2
større) hjul med udhulede rulleflader, der ruller på ledningen.
Hjulene er forenede med polskruer fra hvilke udgår de
ledninger, som fører til det schaltbræt, hvorfra motoren tager
sin strøm; dette bræt har en reostat ved hjælp af hvilken
man kan variere modstanden således, at man kan opnå 3
forskjellige hastigheder af motoren. En anden reostat er
indskudt i den samme strømkreds og benyttes, når man sætter
motoren igang.
Motoren udfører ved hjælp af en læderrem og to koniske
tandhjul broens bevægelser og bevæger tilbage et drivhjul,
der bevirker alle bevægelser på og af vognen, som bærer
spillet. Lastens hævning foregår med tre forskjellige
hastigheder, den ene for vægter på høist 120 tons, den anden for
høist 60 tons og den tredie for mindre vægter.
Dette apparat, der samtidig er meget enkelt og kraftigt,
funktionerer med al ønskelig regelmæssighed hos d’hrr. Marrel,
Rives-de-Gier.
(f Atmosfærisk elektricitet. Under indflydelse af
atmosfærens elektricitet forbinder, som bekjendt^, luftens kvælstof
sig med surstof og danner kvælstoftbrbindelse som svæverom
i luften og som opløses af det nedfaldende regn. Nu har
d’hrr. A. Muntz og Marcand foretaget nedenanførte
observationer i de lande, hvor de elektriske fænomener viser sig i
sin største kraft, altså i ækvatorialegnene. Den ene af
stationerne, som de har valgt, ligger i Caracas (Venzuela), hvis
klima karakteriseres af en temperatur, der bevæger sig inden
snevre grænser (middeltemperatur 21,8°), ved ulige fordeling
af regnmængden samt ved voldsomme og hyppige uveir.
Deres observationer omfatter et tidsrum af to år, i
hvilken tid de har opsamlet og analyseret alle regnfald, 121 i
tallet; og de har fundet en midlere gehalt af salpetersyre af
0,00223 gr. pr. liter; den største observerede gehalt viste den
enorme værdi 0,01625 gr., den mindste blot 0,00020 gr. pr.
liter. Hvis man sammmenligner disse zifre med dem, som
man har erholdt i vore klimater, erkjender man øieblikkeligt,
at regnvandet i de ækvatoriale egne indeholder meget større
mængder af kvælstofforbindelser end de tempererede landes.
Denne store rigdom tilskrives de voldsomme elektriske spæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
