Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 47.
TEKNISK UGEBLAD.
185
Indhold: Fra Pariserudstillingen - Statistik over trafik og forbrug
i Paris under udstillingen. - Foreningsefterretninger. -
Tekniske nyheder: - Regjeringsbygningen. - Tønder af papir. - Bro-
lægning af kautchouk. - 320 meter høit tårn. - En jernbane på «Die
Jungfrau». - Personalia. - Norsk Patentbladno. 68 med planche
CXCVIII-CCII. -
Fra Pariserudstillingen.
(Af arkitekt E. Sissenere).
|a jeg vel en dag i oktober måned havde
indfundet mig på udstillingen, så var det i
grunden med nok så spændt forventning, at jeg gik
hen i den norske afdeling for, som fagmand, at
undersøge, hvordan Norge var repræsenteret på
arkitekturens område. Efter at være gået gjennem
den russiske sektion, der gjorde et forbausende rigt
og ødselt indtryk, kom jeg ind i den norske
såkaldte «hovedafdeling», som efter min formening
aldrig burde havt dette fordringsfulde navn; thi i
sin tarvelige sammensætning virker den så
ned-stemmende, at ens hjerte ordentlig begynder at
værke i livet. Det arkitektoniske man først lagde
mærke til er v. Hannos fagade, som danner
indgangen til vor afdeling. Den gjør et godt indtryk
med sine motiver å la stavekirke. Ligeledes er der
inde i afdelingen, af samme arkitekt, en fagade i
staburstil. Kolleger har klandret den røde, intense
farve på dennes vægge i modsætning til
vindskier-nes hvide dito, dette kan jeg ikke være ganske
enig i; thi når man endelig skal ha det norsk, så
er det jo nokså berettiget, omendskjønt ovennævnte
farve virker altfor dominerende og kvæler alt andet
omstående. - Ellers er det bra i og for sig. Digre
i Trondhjem, har også en staburfagade.
Materialerne, for hvilke firmaet fik guldmedalje, er udsøgte
og af bedste sort, så det er meget sjelden at opdage
en kvist. Den lille fagade er pen og virker
særdeles tiltalende, samt, vinder i estetisk henseende
betydelig derigjennem, at ramtræerne er af furru og
fyllingerne af gran.
Derefter gik jeg, under Eiffeltårnets buer,
henover til det af Thams & Go. i Trondhjem - efter
tegning af arkitekt Chr. Thams, opførte hus. Dog,
det er sandt, først gjorde jeg en liden afstikker hen
til det af Garnier, operaens geniale arkitekt,
tegnede lille norske eller kanske rettere sagt, som der
står malet udvendig, skandinaviske bygning.
Kompositionen i al sin enkelthed er pen, men det eneste,
som, foruden de mange norske flag i det indre,
minder om noget norskt, er blot laftningen, som er
meget slet udført.
Thams & Go.’s hus, som jeg nu var kommen
til, er en laftebygning af planker med nut og fjær.
Laftningen er udført på bedste måde med knapnav,
d. v. s. krydsende hjørner og forholdene på døre og
vinduer er gode. Nordmænd har sagt, at det ikke
^er norsk stil, ja, forsåvidt som det ikke er et af
disse evige norske staburer, kan jeg også gjerne
medgi dette.
Arkitekt Thams har imidlertid, med undtagelse
af enkelte småting, løst opgaven på en særdeles
heldig måde, og huset, som det ligger der med sine
lyst ferniserte vægge og fremspringende tagskjæg
afbrudt af de forskjellige balkoners gavler, tar sig
malerisk ud mod den grønne græsplæne, som i fine
bugtninger slynger sig rundt omkring. Ligeledes
har Thams i et af værelserne udstillet de
forskjellige konstruktioner, af såvel laft- som reisværk i
sand størrelse, og her kan man i væggenes snit, se
både tap- og laftningens nøiagtighed. At der
benyttes løsfjær behøver jeg vel ikke at tilføie. Hr.
Thams er også den eneste af norske udstillere, som
har fået guldmedalje for sine materialier. Mange
arkitekter hjemme tror, at det udenvidere går an
at påtvinge udlændingen vor staburstil, som vistnok
kan ha’ interesse for en gangs skyld, men som dog i
længden blir altfor trættende. Nei, det går ikke
det, man må, som arkitekt Thams afpasse alt efter
de forskjellige landes smag, og ikke med seig
egoisme indbilde sig, at staburstilen uden videre
skal stå der, som noget non plus ultra af
arkitektur. Huset vinder, som også rimeligt er, almindeligt
bifald hernede - og Eiffel*) står netop i
underhandling om at kjøbe det som bureau i den tid,
20 år endnu, som hans tårn skal bli stående.
Forleden dag havde jeg inde i vestibulen anledning til
at se president Carnot, som ledsaget af general
Bruyére aflagde et længere besøg i bygningen, hvor
han undersøgte alt med største interesse, da han
vilde ha nøiagtig forklaring på selv de mindste
detaljer, og han udtalte sluttelig sin anerkjendelse
ligeoverfor hr. Thams. At vor hovedafdeling er
tarvelig blir vistnok bemærket af enhver, derfor
må vi også glæde os, at vi i vor fiskeri- og i
særdeleshed vor maleriudstilling, har noget, som vi
virkelig kan være stolte af. Sverige er repræsenteret
privat med et hus fra Ligna Brug. Det ligger lige
i nærheden af den norske bygning, og ser med alle
sine småsirater og løvsagsarbeider ud til at være
klippet direkte ud af et skillingsmagasin, det er
forøvrigt i arkitektonisk henseende ikke omtalen
værd. Det samme er tilfældet med Finlands pa^
villon, som er en stor kvadratisk kasse, flankeret
af fire plumpe tårne.
*) Eiffeltårnets aktieselskab har nu kjøbt huset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
