Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
TEKNISK UGEBLAD
2Ide novbr. 1889
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningen I møde den 15de novbr.
tilstede 12 medlemmer. Hr. ingeniør C. W. Talen meddelte
oplysninger om det projekterede opvarmnings- og
ventilationsanlæg for den nye logebygning.
Den polytekniske forening, l møde den 19de novbr.
tilstede 58 medlemmer og 4 gjæster. Hr. forstmester Scheen
holdt foredrag om forslag til lov om indskrænkning af hugst
i privatskov. Lovudkastet var sålydende:
§ 1. Skoveier inden herred, for hvilket denne lov er
gjort gjældende, må til salg eller produktion ikke afvirke
bartræer, hvis stok er undermåls, d. v. s. ikke holder mindst
10 cm. (4") tværmål, 6 m. (93A al.) længde fra roden, under
straf af virkets beslaglæggelse og konfiskation.
Dog behøves ingen særskilt tilladelse til af virkning af
sådant virke til husbehov, ligesom forbudet heller ikke
gjælder topstok.
§ 2. Tilladelse til hugst af undermåls virke meddeles
af distriktets offentlig ansatte fostmand, efterat denne
gjennem fornøden undersøgelse på åstedet har forvisset sig om,
at den attråede hugst stemmer med principerne for god
skovhusholdning. Alt tilladt undermåls virke stemples med
statens mærkeøx.
§ 3. Forstmanden nyder hos skoveieren for hver
forret-ningsdag fem kroner samt kost og husruin, hvorimod hans
skydsgodtgjørelse bæres af det offentlige.
§ 4. Skoveier, der til sin skovdrift benytter en fast
ansat mand med forstlig uddannelse, er ikke undergiven
skov-skjønnets bestemmelse. Dog har distriktets forstmand ret til
at kontrollere og i tilfælde påtale vedkommendes virksomhed.
§ 5. Til at påse lovens overholdelse dannes inden hvert
herred et eller - hvor herredet er vidstrakt og skovrigt -
flere skovskjøn, hvert bestående af tre medlemmer, der vælges
af herredsstyrelsen blandt herredets indvånere for samme
tidsrum og samme ansvar som formandskabsmedlemmer.
§ 6. Skovskjønnet bistår forstmanden, besørger arrest
og afhændelse, fører protokol over sin virksomhed og afgiver
hvert års marts måned beretning til forstmanden, der har ret
til at deltage i skjønnets forhandlinger, dog uden stemme.
§ 7. For hvert herred dannes en skovkasse, hvori de
ved denne lovs overtrædelse foranledigede salgsbeløb indflyde.
Skovkassen forvaltes af herredsstyrelsen; dens overskud kan
anvendes til bedste for herredets skovvæsen.
§ 8. Denne lov træder i kraft fra 1ste januar næste år.
Dens specielle anvendelse er dog afhængig af
amtsformandska-bets vedtagelse af samme, og kan den gjøres gjældende enten
for det hele amt eller for dele deraf.
I den senere på aftenen påfulgte diskussion om sagen
deltog foruden foredragsholderen d’hrr, veidirektør Krag,
disponent Johannesen, overretssagfører J. J. Bruun,
ingeniør Stenberg, kaptein Peters, ingeniør dr. S t o 11 z,
direktør Friis, ingeniør I h l e n, statsråd A r c t a n d e r og prof.
Helland.
Sluttelig bifaldtes enstemmig følgende af veidirektør
Krag fremsatte resolution:
«Til stedeværende medlemmer af Den polytekniske forening
sluttede sig til tanken om nødvendigheden af, at noget til en
begyndelse foretoges som foreslået i forstmester Scheens
udkast og at der arbeidedes for at få vakt sansen for at
beskytte vore skove mod skadelig udhugst. Bestyrelsen
anmodes derfor om at indgå til Indredepartementet med forestilling
om ønskeligheden af, at der snarest mulig f rem lagdes
lovforslag i den omhandlede retning«.
Nærmere referat af diskussionen vil senere blive meddelt.
Tekniske nyheder.
n. Regjeringsbygningen. De til den anden anden
konkurrance indsendte tegninger vil blive udstillet i «Palæet>
fra mandag den 25de ds. kl. 11 form. formentlig en fjorten
dages tid.
x. Tønder af papir. Dette forsøg forbauser ikke, da man
allerede har gjort hjul, murstene og andre gjenstande af papir.
Men opfindelsen er egenartet derved, at man ved hjælp af
et slags fernis har opnået at give papiret såvel porcelænets
udseende som glasur. Man har således ubrækkelige tønder,
som lader sig rengjøre som fade og ikke rådner som
trætønder.
x. Brolægning af kautchouk er bleven anvendt på
en bro i Hannover. Resultaterne viste sig så tilfredsstillende
at byen har bestilt brolægning på en længde af l 500 meter.
En gade i Berlin er brolagt på samme måde og Hamburg
vil ligeledes gjøre et forsøg. Denne brolægning er, lader det
til, så hård som sten, den er lydløs og lider hverken af kulde
eller varme. Den er ikke så glat som asfalt og er varigere,
meddeler et fransk blad.
x. 32O meter høit tårn. En større fabrikant i
Marseille har forelagt borgermesteren forslag om opførelse af et
sexkantet 320 meter høit tårn på toppen af høiden
«Notre-Dame-de-la-Grarde». I tårnet er en række etager, hvor der
skal indredes saloner; de høieste er reserveret for
indrednin-gen af et rigt observatorium. Man kommer til første etage
ved to trapper og til toppen ved hjælp af to elevatorer. Det
indre vil blive beskyttet mod vind og mistralen (en vind fra
ørkenen) ved glasruder. På toppen skal anbringes et
elektrisk fyr belysende hele golfen og byen. Projektet skal
forelægges municipalrådet med det første.
x. En jernbane på «Die Jungfrau». Maurice Kochlin,
en af Eiffeltårnets ingeniører har anholdt hos det schweitsiske
forbundsråd om koncession for anlæg og drift af en jernbane
fra Lauterbrunnen til toppen af «Die Jungfrau«. Man påstår
i Bern, at projektet er fuldstændigt udførbart og den
schweitsiske regjering vil sikkert give koncessionen. Den
projekterede linie skal bestå af to dele, hvoraf det første vil blive
en smalsporet jernbane, som vil fortsætte linien fra Interlaken
til Lauterbrunnen, som for Øieblikket er under bygning; den
vil bringe de reisende til foden af «Die Jungfrau»; den
anden del vil gå opover bjerget, men Kochlin er ikke enig med
sig selv om, på hvilken måde. Arbeidet vil medtage syv år,
da man kun kan arbeide om sommeren. Det vil koste
omtrent 10 millioner francs. Jernbanen skal udnyttes under de
fem sommermåneder. .Reisen frem og tilbage skal koste 35
francs. Et andet andragende om koncession for en jernbane
på «Die Jungfrau* er ligeledes indgivet af en af Jurabanens
ingeniører, hr. Tratweiler, hvis projekt går ud på en
underjordisk linie! Det gjælder at bestige for jernbanen en høide
af 4167 meter.
Personalia.
Arkitekt Paul Due, Den norske ingeniør- og
arkitektforenings tidligere flerårige formand er udnævnt til
æresmedlem af The Society of Architects i London i selskabets
første møde i høst. Hr. Due deler denne udmærkelse kun
med to andre mænd nemlig prof. Hauberrisor i Miinchen og
S. Hamilton Townsend, Canada. Selskabet tæller 400
rned-emmer, udelukkende arkitekter.
Kristiania. Det Steenske Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
