Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19O
TEKNISK UGEBLAD.
28de novbr. 1889
er jo heller ingen, som i den grad som arbeideren
er afhængig af sin legemlige arbeidskraft, og der er
heller ingen, som i regelen har så liden økonomisk
evne til at møde indtræffende ulykker som
arbeideren, og derfor er der heller ingen, for hvem
ulykkesforsikring er mere påkrævet. Det er
selvfølgelig også fordelagtigt for arbeidsherrerne, at
deres folk er sikrede mod i deres tjeneste ved
ufor-udseet ulykke at blive stedt i den yderste nød, på
samme tid som følgerne kan være vanskelige at
forudse, hvis en større ulykke samtidig skulde
ramme flere personer af arbeidsstokken.
Det tør endvidere hos os, hvor der fra det
offentliges side endnu intet er gjort i retning af
kontrol med fabriker og værksteder,
dampkjedel-revision, uddannelse af maskinister o. s. v. være
mere føie til at sikre arbeiderne mod de ulykker,
der på grund af disse mangler uvilkårlig med
industriens udvikling vil tiltage i et foruroligende antal.
Nyt livredningsapparat for passagerskibe
er opfundet af hr. løitnant Gr. H. Lidbeck af
Karlskrona. Det med hvert år tiltagende antal af
søgående passagerskibe stadigt voxende i størrelse
og fart har øget antallet af ulykker på søen med
tab af menneskeliv.
Senest hos os er i minde «Tingvallaskibene».
At man ikke kan aldeles sikre sig for ulykker
selv med de bedste forsigtighedsregler er selvsagt;
men man kan dog indskrænke antallet betydeligt,
ved at ivaretage forsigtighedsregler og forsyne sig
med alt der kan være tilhjælp herfor.
At i denne henseende søge forbedre ordningen
ved større søgående skibe, er hensigten med hr.
løitnant GL H. Lidbeck’s opfindelse.
Når man går ud fra, at de almindelig benyttede
redningspuder og bælter, i almindelighed forsynes på
en sådan måde, at passagererne, når der opstår
søulykke, i forvirringen ikke får benyttet eller
ikke engang kan komme i besiddelse af disse, er
det at opfinderen har lagt i vagthavende oficers
hånd, (den der i første øieblik bliver opmærksom
på faren) at kunne hjælpe; han har i dette Øiemed
konstrueret små bådformige bøier, der ligger langs
hele rækken og i denne. Enhver af disse bøier
er forsynet med to touge, for at man kan fastholde
sig ved samme.
Disse bøier står i forbindelse med hinanden
giennem en langs hele rækken gående leddet stang,
der for hver bøie har en indretning med spiralfjær
tjenende til at holde dem fast. Stangen står i
direkte forbindelse med et på kommandobroen
anbragt rat.
Idet den vagthavende officier bliver
opmærksom på’ faren, kan han med et eneste ryk løsgjøre
alle bøier.
Orlogsmannasållskapet i Karlskrona har
gjennem en dertil nedsat komité gransket opfindelsen,
og har givet en meget fordelagtig omtale af den.
Komitéen fandt den idé ganske rigtig, at lægge
klargjøringen af redningsbøierne i vagthavende
officers hånd.
Den netop nu forsamlede internationale
søfarts-kongres i Washington har gjennem en tysk
forening fået til behandling netop samme spørgsmål som
er løst her, og har kongressen nedsat en komité til
drøftelse af denne opfindelse. Hr. Lidbeck har søgt
patent på sin opfindelse i alle søfarende lande, og
skulde det være ønskeligt om der i vort land blev
indført med lov et sådant rednmgsapparat.
X.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningen I møde den 22de novbr.
tilstede 24 medlemmer. Hr. ingeniør C. W. Talen holdt
foredrag om nyere desinfektionsanlæg. Hr. ingeniør J. Vogt
fremviste og forklarede et af hr. maler K. Bergslien
udarbei-det regnkart over Norge.
Den polytekniske forening, l møde den 26de novbr.
tilstede 45 medlemmer. Hr. bryggerimester Christiansen holdt
foredrag om bryggerier.
Tekniske nyheder.
Nye kollektivforsikringer. I
Ulykkesforsikringsselskabet «Sigyn» er tegnet kollektivforsikringer for Embretsfos
træsliberi, Modum, Nøsted brug, Drammen, Vulkans
jernstøberi og mek. værksted, Kristiania, Værløbugtens høvleri
og sagbrug, Moss jernstøberi og mek. værksted, H, Hjersings
bryggeri, Henr. G-erner og Søns mølle, Moss, Fotlands
mølle-brug og uldfabrik, Tøsse mølle pr. Bergen, Heen træsliberi
pr. Drammen og Skåningfos træsliberi, Fredrikshald.
ft De tyske jernbaners samlede længde udgjorde den
1ste april 1888 ialt 39157 km., hvoraf 27 921 km. eller 71.8 pct.
var enkeltsporede, 11174 km. eller 28.5 pct. dobbeltsporede,
medens resten - 62 km. - havde tre spor. Af disse hørte
34394 km. eller henimod 90 pct. til statsbanerne og kun
4 763 km. dreves af private kompanier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
