Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 3.
TEKNISK UGEBLAD.
9
Indhold: «En hestekraft«. - Reiseberetning fra Pariserudstillingen.
- Vandbygningsarbeider på Pariserudstillingen. (Forts.). -
Foreningsefterretninger.- Tekniske nyheder: Flere arkitekter. - Folke-
bad i Wien. - Skolebad i Bonn. - Norsk Patent bl ad no. 74 med
planche CCXXV-CCXXX. -
^En hestekraft«.
er er en betegnelse, som for teknikeren og den
industridrivende forekommer næsten daglig, og
hvorom der omtrent ligeså ofte hersker
uklarhed, det er betegnelsen hestekraft. Vi skal
derfor her, så enkelt som muligt, søge at give et fast
begreb om, hvad dermed forståes.
Når udtrykket hestekraft benyttes, så er
det enten for at betegne det arbeide, som en
naturkraft - som vandet, vinden e. 1. - eller en
maskine har udrettet eller også et arbeide, som det er
nødvendigt at få udrettet. Ordet kraft må ikke
i denne sammensætning opfattes i den almindelige
mekaniske forstand; ordet «hestestyrke» vilde
derfor måske være bedre, idet hestekraft er
målestokken (målenheden) for et mekanisk arbeide, der
udrettes af en kraft.
Ved en kraft forstår man i mekaniken den
årsag, der bevirker en forandring i et legemes
(materielt punkts) bevegelse, enten i dets hastighed
eller dets bevegelsesretning. Har legemet
hastigheden O, det vil sige befinder det sig i ro og skal
sættes i bevegelse, så trænges hertil en kraft;
ligeså, hvis det har en hastighed af f. ex. l m. i
sekundet og skal gives en sådan på f. ex. 2 m. Beveger
legemet sig i en bestemt retning og det ønskes
givet en anden, så fordres hertil også en kraft.
Denne krafts størrelse udtrykkes altid -i
vægtenheder, kilogram, ton osv.
Har en kraft beveget et legeme et stykke vei
(i kraftens retning), så kaldes produktet af
kraften gange veilængden, det af kraften
udrettede mekaniske arbeide. Har en kraft
af 2 kilogram løftet et legeme 3 meter, så har den
udrettet et mekanisk arbeide på 6 meterkilogram.
Målet for mekanisk arbeide er nu meterkilogram.
En af dampmaskinens mest bekjendte
opfindere James Watt kaldte i sin tid det mekaniske
arbeide, der blev udrettet, idet 33000 ffi engelsk
blev løftet l fod høit i løbet af et minut for
en hestekraft. Dette arbeide svarer til 550 S
engelsk, der løftes l fod høit i et sekund, hvilket
altså også udgjør en Wattsk hestekraft.
Efterat metermålet er indført, er man bleven
enig om at kalde det mekaniske arbeide, som
udrettes, idet 75 kg. løftes l m. høit i et
sekund for l hestekraft.
Mekanisk arbeide kan udrettes på mange andre
måder, men det angivne vedbliver altid at være
målestokken (målenheden) for det udrettede arbeide.
Når f. ex. en vægt af 75 kg. i et sekund falder l
m. høit, så udrettes en hestekraft arbeide. 75 liter
vand som falder l m. høit i et sekund udretter
også en hestekraft mekanisk arbeide; falder vandet
på et vandhjul, så udretter hjulet, idet det beveger
sig rundt, den af vandet frembragte hestekraft.
Man må her være opmærksom på, at ikke alt det
udrettede mekaniske arbeide kommer tilsyne som
nyttigt arbeide, idet en hel del af det forbruges
til overvindelse af modstande som friktion o. fl.
Hvad der må fastholdes er altså det, at en
hestekraft altid er en og samme ting nemlig det
mekaniske arbeide, der udrettes, når 75 kg.
løftes l meter høit i et sekund.
Efter dette vil det være indlysende, at det
altid beror på en misforståelse eller
begrebsforvirring, når der tales om forskjellige hestekræfter,
en vandhestekraft, en damphestekraft o. 1. eller vel
endog, når der tales om nominelle hestekræfter,
indicerede hestekræfter osv.
Målet for hestekraften er og bliver altid
ligestor nemlig 75 meterkilogram i sekundet, eller for
engelsk mål det ovenfor nævnte, hvilket udgjør
76,041 meterkilogram i sekundet = 1,0139 metrisk
hestekraft.
En atmosfæres tryk er lig 1,0336 kg. pr. cm2.
Man har imidlertid afrundet dette således, at man
regner l atmosfæres tryk lig l kg. pr. cm’2. 75
atmosfærers tryk pr. cm2, udretter altså i et sekund
l hestekraft. En atmosfære er i engelske mål
14,6979 <S pr. Q tomme.
l engelsk foot-pound = 0,13825 meterkilogram.
Vi skal nu gå over til at angive, hvordan man
beregner det mekaniske arbeide, der
udrettes af naturkræfter, og hvad der ved maskiner
kan nyttiggjøres af dette.
Et vandfald. Det mekaniske arbeide af et
vandfald, er vandets vægt gange faldhøiden.
Løber der udover en fos Q kubikmeter f. ex 5 m3.
= 5 000 kilogram og faldhøiden er 12 meter, så
udretter denne fos et mekanisk arbeide af 60000
meterkilogram. Går denne vandmasse i et sekund,
og man vil have arbeidet udtrykt i hestekræfter,
så har man at dividere med 75 og får da faldets
hestekræfter
N = 5000X12
75
For nu at få nyttiggjort disse 800 hestekræfter,
må vandets mekaniske arbeide overføres til en
axelledning, der atter kan føre det til de arbeids-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
