Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 3.
TEKNISK UGEBLAD.
n
ved hjemme ikke før bragt i anvendelse. Ved
denne metode kan jernbåndene udnyttes meget bedre
end ved den almindelige måde ved frem og tilbage
gående i en ramme indspændte jernbånd, da disse
nemlig slides meget ujevnt (mest på midten) og
herved en hyppig vexling af sagblade bliver
nødvendig. Dette undgåes ved den nye metode,
ligesom også gjennemskjæringen hurtigere går for sig
end ved den hos os almindelig anvendte måde.
Til polering af granit forefandt jeg foruden
de almindelige anlæg med slæder og jernskiver en
anordning med en excentrisk jernskive, der
horisontalt anbragt ovenpå den sten eller plade, der skulde
poleres, samtidig med sin roterende også havde en
frem- og tilbagegående bevegelse, hvorved slibningen
sandsynligvis vil kunne udføres i en noget kortere
tid end ved den sædvanlige metode, dog udkræves
hertil et dyrere og mere kompliceret maskineri.
Af maskiner til høvling af sten fandtes meget
få og såvidt jeg så intet nyt af interesse.
Til mekanisk hugning af sten ved en med
komprimeret luft drevet meisel fandtes et særdeles
interessant apparat. Systemet var meget simpelt. Et
stempel sattes ved komprimeret luft, der tilførtes
gjennem en gummislange, i en meget hurtig
frem-og tilbagegående bevegelse, der direkte overførtes
på en spidsmeisel, der fra hånden førtes henover
det stykke, der skulde bearbeides. Selve
bevegel-sen var meget kort og derfor rystelsen i hånden
næsten umærkelig.
Dette apparat kræver imidlertid en særskilt
liden kraftmaskine til komprimering af luften,
dersom man ikke har en maskine fra hvis axelledning
man kan overføre den fornødne kraft til en
kom-pressionspumpe.
Dette sindrige apparat så jeg i anvendelse ved
blødere stenarter, hvor det arbeidede meget
tilfredsstillende, havde imidlertid ingen anledning til at
iagttage, hvorledes det virkede ved hårdere sten
som f. ex. granit.
Muligens kunde lignende apparater hos os med
held anvendes ved finhugning af gravmonumenter
etc., ved grovere sager derimod vil vel hugning fra
hånden blive billigere.
Af exempler på fint tilhuggen og poleret stens
anvendelse i kunstindustrien fandtes en hel del.
Det er vel ikke tvivlsomt, at jo også norske
stenarter vilde kunne anvendes til lignende sager,
da vi er i besiddelse af flere granit- og specielt
syenitarter, der i poleret tilstand kan måle sig og
tildels overgår flere af de anvendte stenarter. Dog
er her de farvede marmorarter farlige konkurrenter
på grund af sine smukke farver og deres blødhed^
der gjør bearbeidelsen såmeget billigere, Til
gjenstande, der skal have en stærk glans, er derimod
vore hårdere stenarter at foretrække.
En anden udenlandsk stenart, der også
særdeles hyppig anvendes i denne branche er den russiske
malacht, hvis brilliante farve og smukke ådring
gjør den til et særdeles virkningsfuldt material, der
imidlertid har en så intensiv farve, at den ofte
især ved større sager virker altfor afstikkende og
grelt, så at jeg ofte istedet herfor vilde foretrække
en af de norske stenarter f. ex. den ved
Fredriks-værn brudte syenit. Denne stenart har nemlig ofte
en særdeles smuk dyb farve, hvori de indsprængte
labradorkrystaller, der har en fin perlemoderglans,
er af en særdeles smuk virkning.
Af gjenstande, hvortil vore stenarter især i
poleret tilstand med held kunde anvendes skal jeg
nævne: gravmonumenter, gulvplader, pilaster og
andre fyldinger, vægplader, trappetrin og
trappevanger, balustre, søiler, bordplader, kaminplader og
kaminindfatninger, statue og statuette-postamenter,
bordopsatser, lampestativer, brevpresser etc. etc. -
og må man vel kunne antage, at vore stenarter,
når de først gjennem ihærdigt arbeide bliver
indført på markedet og mere kjendt, med held vil
kunne konkurrere med de udenldhdske stenarter,
som nu anvendes i denne industrigren.
Vandbygningsarbeider på Pariserudstillingen-
Indberetning fra ingeniør
Det totale fald mellem slusen «Port å l’Anglais» l
(direkte ovenfor Paris) og laveste høivand nedenfor
Mar-Stot slusen (lidt ovenfor Rouen) er 25,50 meter
og fordeler dette fald sig på 9 damme og sluser
således som tabel l angiver.
Ved hver dam er der i det mindste 2 sluser
en stor og en liden. Den store sluse, bestemt til
at lade slippe igjennem hele flåder ad gangen, kan
rumme 6 både på 45 meters længde og 8 meters
Per Klem. (Forts.).
bredde eller 9 mindre både på 38 meters længde og
5 meters bredde. Den lille sluse lader både
enkeltvis slippe igjennem. Tabel 2 angiver slusernes
dimensioner.
Dog er der enkelte sluser, som i dimensioner
overgår de her opgivne. Således har den store sluse
ved Suresnes en længde af 160,50 m., slusen ved
Bougival en længde af 220 m.
Resultaterne af disse kanalisationsarbeider er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
