Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 6.
TEKNISK UGEBLAD.
21
Indhold: Hofjuvelcr Jacob Tostrup. - Letbyggede lokalbaner. -
Foreningsefterretninger.- Tekniske nyheder: Rulmarkedet.
- Jernmarkedet. - Projekteret bjergbane i Schweiz. - Petroleum-
motorer. - Fortbroens prøvning. - Anbud på en rumænsk bro over
Donau. - Gamle patenter med planche I-VI. -
t
Hofjuveler Jacob Tostrup.
jer har i de senere år oftere været anledning
til med tak og påskjønnelse at mindes firmaet
J. Tostrup og dets grundlægger Jacob Tostrups
virksomhed. Efterat den gamle nu er gået til hvile,
fæster imidlertid blikket sig med forøget styrke
på dette lange, arbeidsomme liv for klart og skarpt
at bevare dets billede i erindringen.
Det var trange tider og knappe kår, under hvilke
Jacob Ulrich Holfeldt Tostrup så lyset den
1ste juli 1806 på
gården Sande i "
Hjelmeland, fire
mil fra
-Stavanger. Faderen var
kaptein og Jacob
den fjerde i
rækken af 8 søskende.
Af sønnerne
skulde den
ældste (den senere
som amtmand i
1856 afdøde Hans
Tostrup) holdes
til studeringerne,
medens de yngre
snarest mulig fik
se til at klare sig
på egen hånd.
Kun 13 år gammel
kom Jacob således
ilære hos en
guldsmed på landet
for efter et par
års forløb at
sendes til Bergen,
hvor han udstod
sin regelmæssige,
fem års læretid
hos guldsmed
Di-shington. Bergens guldsmede nød fra gammel tid stor anseelse, og
mangt et stykke sølvarbeide, der nu udgjør vore
offentlige og private samlingers stolthed, bærer denne
bys stempel, men af denne fordums dygtighed var
der vei ikke meget tilbage, ialfald klager Tostrup
over at han kun fandt megen liden anledning til
at lære noget hos sin mester. Hvad der skulde
blive ham af størst værd, var den øvelse han i de
to sidste år af læretiden, uden undervisning
erhvervede sig i at gravere stålforme, signeter o. 1. Heri
opnåede han snart en sådan færdighed, at flere af
Bergens guldsmedmestere udbad sig tilladelse til at
Tostrup på sin egen tid, altså ikke om dagen,
måtte få lov til at gravere stålformer for dem.
Lidt efter lidt lykkedes det ham således at
sammen-spare den for hans stilling betydelige sum af
50 spd., der nu
efter læretidens
udløb skulde
anvendes til
videre uddannelse
i udlandet.
Valget faldt på St.
Petersburg, hvis
guldsmede da
som nu indtog en
høi rang, med
rigelig beskjæftigede f or hoffet og
den rige adel. En
reise til St.
Petersburg i de
dage var
imidlertid forbundet med
mangeslags
vanskeligheder, hvad
også Tostrup fik
at føie. Det
engelske skib,
hvormed han i 1830
gik som
passager fra Helsingør,
blev i den finske
Bugt stanset af
is, og nåede først
efter tre ugers
krydsning op til
Kronstadt. Den lange ørkesløshed var nær ved
at fremkalde mytteri blandt besætningen,
medens Tostrup benyttede tiden til ved hjælp af
Robinson Kruso at lære sig tysk og forøvrigt bidrog
til underholdningen ved at spille violin for
matroserne og dam med styrmanden. På landjorden
mødte så nye vanskeligheder i form af grove ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
