Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 8.
TEKNISK UGEBLAD.
33
Kraftoverførelse ved trykluft i Paris.
Trykluft har man allerede i 1877 benyttet i
Wien til drift af pneumatiske ure, og i 1879 har
der i Paris dannet sig et selskab i samme Øiemed.
Senere har dette selskab udvidet sin
virksomhed og begyndt delvis at udføre en plan til
forsyning af hele Paris med trykluft, med den tanke
tillige at benytte trykluften i andre Øiemed, således
til drivkraft for elektrisk belysning.
Denne måde for overførelse af kraft har
forlængst været benyttet i bjergværksdrift og ved
tunnelbygning, men stod i dårlig ry på grund af
den ringe nyttevirkning og fordi der, når
trykluften udvider sig i luftmaskinen, danner sig is af det
altid tilstedeværende vand til skade for maskinen.
Den ringe nyttevirkning har sin grund i, at
der ved luftens sammentrykning udvikles varme,
som, når den ikke fjernes, dels beskadiger maskinen
(kompressoren), dels i hvert fald afgives i den lange
rørledning, så at det til denne varme svarende
arbeide går tabt. Men selv om man vil gjøre afkald
på hele denne varmemængde, er det dog ikke muligt
strax efter dens udvikling at aflede den så
fuldstændigt, at der ikke optræder en spænding i
kompressoren, høiere end den, som svarer til den ydre
lufts varmegrad, så at der altså altid må præsteres
et større arbeide end teoretisk nødvendigt.
I Paris stillede forholdet sig dog på den anden
side gunstigere, derved at man opstillede store
maskiner og store dampkjedler, ved hvilke alle tab
bliver mindre. Ved således at udvikle en stor
kraftmængde på et enkelt sted vindes der mere end
der tabes ved igjen at omsætte arbeidet til
komprimeret luft og herigjennem påny til arbeide. På den
anden side undgåes isdannelsen ved forvarmning af
den komprimerede luft (på forbrugsstedet) førend
den træder ind i luftmaskinen, hvorved der også
tildels sprøites vand ind i forvarmeovnen, som da
i høiere grad tager varme fra ovnens vægge og
formindsker luftforbruget.
Efterat nævnte hindringer var blevne fjernede,
åbnede der sig mangfoldige anvendelser for
trykluften, da dens øvrige egenskaber er i høi grad
gunstige; den er nemlig aldeles farefri, har ingen lugt
og giver ikke røg, sod eller støv; den kan ledes
hen hvor det skal være og kræver kun de simpleste
kraftmaskiner (i mange tilfælde de forhåndenværende
dampmaskiner); der kræves kun ringe betjening og
pasning, og kraftmaskinen kan opstilles i små, selv
beboede rum, i hvilkensomhelst etage, selv op til
taget eller vinduesposten; den forbedrer luften i
arbeidsrummene igjennem den forbrugte trykluft;
den kan, om ønskes, give kulde, eller også varme,
når man, som nævnt, forinden opvarmer og fugter
trykluften. Dette er altsammen egenskaber, som
synes at love trykluften en stor fremtid, selv om
andre måder for kraftoverførsel måtte give større
nyttevirkning.
Derfor får trykluften også mangfoldig
anvendelse i Paris, nemlig foruden til pneumatiske ure
på gaden og hoteller, til elektrisk belysning af
teatre, kaféer og hoteller, i dreierværksteder og
metaltrykkerier, meel- og sagmøller, til symaskiner,
til afkjøling og isfabrikation i det små. Der bruges
på denne måde allerede 2500 hestekræfter, og der
må allerede tænkes på en forøgelse. Især for kaféer
og hoteller medfører anvendelsen store
behageligheder. Luftmaskinen driver den elektriske
belysning; om dagen lader den akkumulatorerne;
for-varmeovnen opvarmes i kjøkkenet med brændselaffald,
i kjælderen står maskinen, og den brugte luft
af-kjøler isskabe eller kjælderrnm. Også til afkjøling
alene bliver den meget bekvemt anvendt i det smår
idet luften, når den kun er svagt forvarmet, virker
afkjølende, og maskinens arbeide benyttes til
fortætning af luft, der atter trykkes tilbage i
trykledningen, hvorved der spares 50 pct. af trykluften.
Paris egner sig også særligt til denne
kraftoverførsel, fordi gasen er dyr, den lille industri er
stærkt udviklet og kloakerne under gaderne tillader
med lethed at anbringe ledningsrørene, ligesom de
allerede huser gas-, vand-, telefon- og
rørpostledninger. Stamledningerne er af støbejern, 300 mm i
tvermål og 10 mm tykke i godset; alle rør er uden
muffer eller kraver, derimod for enderne tættede ved
påsatte stoppebøsninger, tættede med gummiringe.
Lufttab er næsten umulig eller let at opdage, da
kloakerne er tilgjængelige. Fra 100 til 100 m.
findes en selvvirkende indretning til afvanding.
Afstikkerne til husene er oftest blyrør.
De benyttede luftmaskiner er byggede som simple
dampmaskiner, ganske små indtil l hestekraft.
Trykluften til det hele net fremstilles i Belleville ved et
dampmaskinanlæg af 2500 hestekræfter, med
kjed-ler af l 342 m2 ildpåvirkningsflade, med 8
atmosfærers tryk. I kompressoren, hvori tildrypper vand,
drives luften ud med 7 atm. tryk og 40 m.
hastighed i sekundet, medens den i ledningen kun har 6
atm. overtryk og 10 m. hastighed. Der findes 8
vindkjedler å 32,5 cbm., der enkeltvis kan afspærres
fra byledningen. I vindkjedlerne har luften 55-60°.
Den største daglige produktion er 250 000 cbm.r
men man udvider anlægget, og der skal således
bygges en 12000 cbm. stor underjordisk muret vind.
kjedel, for at man uafbrudt kan pumpe luft af 8
atm. ind. Trykket ved enden af ledningen er ca,
l atm. ved fuldt brug, næsten O ved ringe brug.
Luftmaskinerne arbeider i almindelighed med 4-4,5
atm., men ved at åbne indgangsventilen stærkere
kan man få større præstation. Nyttevirkningen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
