Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’No. 14.
TEKNISK UGEBLAD.
63
Indhold: En lodskakt på Underberget. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Zonetarifspørgsmålet. - Lokalbaner.
- Elektrisering ved solstrålerne. - Det elektriske lys i kirurgiens
tjeneste. - Elektrisk kraftoverføring. - Mellem Paris og Lyon. - Et
russisk selskab. - La Société frangaise d’éclairage electrique. - Edison
Electric Illuminating Company. - Amerikanernes mening om elektrisk
lys. - Personalia. -
En lodskakt på Underberget.
(Af Amund Helland).
Nr. overstiger T. Lassen har i «Norsk Teknisk
Tidsskrift» udviklet en plan for driften af de
sydligst på Underberget på Kongsberg
beliggende gruber, idet han vil gå ned med en lodret
skakt og fra denne gå ind med lange tverslag og
med hele 100 meters høide mellem etagerne, som
om han stod foran et kulleie eller et andet
regelmæssigt og mægtigt leiested, hvor enten en
særdeles betydelig produktion eller en stor vandtilgang
var at vente. Om denne plan skal jeg tillade mig
at gjøre nogle kritiske bemærkninger.
Hr. Lassen antager ikke, at nogen af de mange
andre gruber på Underberget skal komme i drift
inden et ikke meget langt tidsrum; han mener, at
«der kan gå menneskealdere hen, førend man
beslutter sig til at optage nogen af dem». Desto mere
må det forundre at se, at hr. Lassen selv, når han
udvikler sin plan, går ud ifra den forudsætning, at
^n ny grube eller en drift på en ny grubes gange,
nemlig Silberspurgangene, må optages meget snart.
Ei alene antager han, at en undersøgelse vilde vise,
at deres forhold berettiger til «særlig hensyntagen
ved fastsættelsen af den endelige driftsplan» (side
1), men han forudsætter også, at Silberspurgangene
«nødvendigvis må blive at undersøge» (side 6). Hvis
disse gange skulde vise sig at være ret vakkert
sølvførende i stollens niveau, så ligger det jo nær,
når arbeidet med de andre gruber er noget videre
fremskreden, at foreslå, som hr. Lassen gjør,
optaget driften også på Silberspur grube og gange;
men denne omstændighed viser, at hans mening
om, at der kan gå menneskealdere hen, førend man
optager nye gruber på Underberget, står i strid
med hans eget forslag. Måske videre arbeider i
Underbergstollen, når denne indrettes til
fordrings-stoll, hist og her vil give oplysning om andre
sølvførende gange, som, om de end ikke «nødvendigvis
må blive at undersøge», dog er lige så ædle som
de Silberspurgange, som hr. Lassen foreslår drevne;
thi efter de gamle beretninger er der kjendt 119
gange, som stollen gjennemfarer, og af disse fører 14
erts. heri ikke medregnet de sølvførende gange, som
står i stollen mellem Hellig Trefoldighed og Samuel*).
Nu kan det vistnok siges, at Silberspurgangene bør
undersøges, fordi de ligger bekvemt for hr. Lassens
*) Se bilag l til sølvværkskommissionens indstilling 1885
(side 11), hvor også (side 14) de 8 til 9 drummer med
erts i Uuderbergstollen omtales under Silberspur.
lodskakt, men her bør erindres, at alle de 119 gange
og flere, hvorpå Underbergets gruber er drevne,
ligger bekvemt til for stollen, og det synes da mere
rationelt at gjøre istand en allerede existerende
hovedvei, som kommer alle gruber og gange på
Underberget tilgode, fremfor at gjøre en helt ny
lodskakt, der for det første er aldeles unødvendig
(som senere påvist) og dernæst kun kommer en
mindre del af feltet tilgode, hvis en lodskakt med
den af hr. Lassen foreslåede afbygning og med den
projekterede beliggenhed overhovedet er noget gode.
Hr. Lassens plan går som berørt ud på at
drive en lodret skakt først ned til Underbergstollen
160 meter dyb, så videre 100 meter dybere og
herfra tverslag til Hellig Trefoldighed, så atter 100
meter ned lodret og nu tverslag mod syd til Samuel
og tverslag til Hellig Trefoldighed.
Vi skal nu forsøge at finde ud, hvilke fordele
vi i disse niveauer kan have af den projekterede
skakt. Vistnok er der drevet så mange skakter
ned til Underbergstollen, at man skulde tro, man
måtte kunne indrette sig i en af dem, som er, men
den nye skakt skulde have den store fordel at være
lodret.
Der bør først opkastes det spørgsmål, i
hvilke tilfælde der overhovedet bør drives lodrette
skakter udenfor leiestederne, og i hvilke tilfælde
skakterne skal følge leiestedets fald. Motiverne
til de lodrette skakter er væsentlig tre; først at
produktionen er så stor, at fordringen må gå med
stor hastighed, 4, 6, 8 ja op til 12 meter i
sekundet, hvilken hastighed kun opnåes i lodrette skakter.
Dernæst bygges skakterne lodret, hvor der er stor
vandtilgang og kostbare pumper, som skal
vedligeholdes; da slidningen på pumperne er betydelig i
de skrå skakter, så er de lodrette skakter af denne
grund at foretrække. Endelig bygges skakten lodret
udenfor leiestedet, hvor dettes beskaffenhed er
således, at skakten selv har vanskeligt for at stå i
selve leiestedet, enten fordi dette er løst eller så
mægtigt, at der ved afbygningen kan indtræde
dis-lokationer, som vilde bringe en skakt i leiestedet i
uorden.
Ingen af disse motiver til en lodret skakt er
tilstede; fjeldet på Kongsberg er så solid, at en
skrå skakt står uden særdeles kostbar forbygning,
vandtilgangen er over stollen ingen, da stollen her
løser gruberne, og under stollerne er vandtilgangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
