Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
TEKNISK UGEBLAD
Sdie juli 189O
1. Geometri: Om keglens og kuglens
kubikindhold.
m. Mekanik: Om de enkle maskiner og deres
beregning, grundreglerne for friktion og
hold-fasthed samt deres anvendelse på enklere
tilfælde ;
n. Fysik: Noget fuldstændigere kundskab om
varmelæren, end der er foreskrevet for
maskinistklassen ;
o. Beregning af dampkjedlers og rørs styrke, af
sikkerhedsventilernes størrelse m. m.;
p. Kundskab om de forskjellige slags slider og
måden, hvorpå dampfordelingen frembringes,
optegning og forklaring af sliddiagrammet;
forklaring og beregning af indikatordiagrammet,
samt maskiners effekt og skibets fart for
maskinen ;
q. Udførelse af arbeidstegning med påskrevne mål,
efter opmåling af en maskindel.
Ønsker nogen, som udenfor maskinistskolen har
erhvervet de fordrede kundskaber, at aflægge den
ordinære examen ved sådan skole, skal han, med
fremvisning af behørig attest for god vandel,
sø-tjeneste og for hvad iøvrigt er foreskrevet, mindst
fjorte dage før tentamen er begyndt, anmelde sig
hos skolens bestyrer, hvorefter en lærer har at
undersøge ansøgerens kundskaber og bestemme, om
han kan tilstedes at aflægge examen.
Undervisningen og den hele ordning er i alt
væsentligt lige ved alle Sveriges tre maskinistskoler
med enkelte forandringer efter de lokale eller
tilfældige forholde. Som det af ovenanførte
bestemmelser vil sees, varer kursuset fra oktober til marts
begge inklusive med ca. 3 ugers juleferier og
således, at den sidste måned væsentlig anvendes til
afholdelse af tentamen. Skoletiden er instruxmæssig
6 timer daglig og deles omtrent lige mellem
matematik (med regning) og maskinlære (med mekanik,
fysik og tegning), idet der dog i de par første
måneder drives noget stærkere på matematik og i de
sidste mere på maskinlære og tegning.
Undervisningen indrettedes iøvrigt omtrent som her i Norge
ved teknisk arbeiderundervisning, kun var
fordringerne til stringent bevisførelse både i aritmetik og
geometri temmelig stride, medens på den anden side
pensumet i mekanik, navnlig i holdfasthedslære, var
påfaldende lidet. I tegning var derimod
undervisningsmetoden væsentlig forskjellig fra, hvad der,
mig bekjendt, hidtil er brugt i Kristiania, og den
svenske ordning aftegneundervisningen i
maskinistskolerne er i det væsentlige fælles både for
Danmark, Tyskland og England. Der drives på disse
steder sågodtsom aldeles ingen undervisning i
projektionstegning eller deskriptiv geometri for
maskinisterne. Eleverne får udleveret en model, kran, ventil
eller lignende, som de skissere af på frihånd,
hvorefter de med krum- og stikpasser samt målestok
tager de fornødne mål og skriver disse direkte på
skissen; denne skal derefter være så tydelig, at
den kan bruges som arbeidstegning. Der opnåes
herved, at eleverne får øvelse i at gjøre en brugbar
skisse af omtrent hvilkensomhelst maskindel. Denne
art tegning (krokisritning) drives til temmelig stor
fuldkommenhed og havde den fordel, at man i kort
tid nåede ganske langt frem, medens det
selvfølgelig på den anden side ikke kunde undgåes, at
eleverne med hensyn til selvstændig at kunne
konstruere en maskindel stod tilbage for, hvad der
præsteres på skoler, hvor der meddeles et rimeligt
kvantum kundskaber i projektionstegning. Enkelte
elever, navnlig i overmaskinistklassen, rak frem til
efter lærerens anvisning at konstruere maskindele,
kjedler osv. Særskilt undervisning i frihåndstegning
fandtes ikke ved nogen maskinistskole.
Modellerne var dels vedkommende skolers egen
eiendom, dels låntes der forskjellige ting (som f.
ex. hele håndpumper, donkeyer etc.) på værkstederne
og bragtes tilbage igjen efter benyttelsen.
Indika-tordiogrammer optoges dels i leiede dampskibe dels
på landmaskiner.
Danmark.
I dette land findes ingen offentlige skoler for
dampskibsmaskinister, uden forsåvidt som der ved
navigationsskolen i Kjøbenhavn er lagt et
maskinistkursus, der har statsbidrag (l 500 kr). Staten
bevilger endvidere et beløb af kr. 3 000 årlig til
understøttelse for fattige maskinister, som skal
forberede sig til øverste afdeling af maskinistexamen.
Dette forhold skal nu forandres derhen, at det
ovennævnte bidrag af kr. l 500 til maskinistkurset ved
navigationsskolen i Kjøbenhavn skal inddrages og
istedet anvendes til understøttelse for fattige
maskinister, der skal forberede sig til maskinistexamens
laveste afdeling. Der er i Danmark som i Sverige
to maskinistexamina, en høiere og en lavere. Af
de for examen gjældende bestemmelser hidsættes
følgende:
Den almindelige maskinistexamen, såvelsom
maskinistexamens 2den afdeling afholdes indtil videre
ved flådens skibsbygningsskole på orlogsværftet i
Kjøbenhavn, 3 gange om året, nemlig i den første
uge af mai, i den sidste uge af august og i ugen
mellem jul og nytår.
De, der agter at fremstille sig til examen, har
mindst 14 dage forinden denne afholdes, derom at
indgive en egenhændig skriftlig begjæring til
formanden for examenskommissionen, indeholdende
oplysning om den pågjældendes fulde navn, fødested,
fødselsdag og år, samt hans betegnelse i
udskriv-ningsvæsenets ruller. De, der agter at indstille sig
til den almindelige maskinistexamen, har sammen
med begjæringen at indsende bevis fra vedkommende
fabrikant eller dampskibsfører for at have gjort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
