Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13O
TEKNISK UGEBLAD
lOde juli 139O
Jernbanebygning.
Efter en lang hvileperiode vil nu
jernbanebygningen atter blive optaget blandt de arbeider, der
må til for at skaffe vort udstrakte, tyndt befolkede
land de høist nødvendige forbindelser mellem
landsdelene eller mellem oplandet og dets byer.
Den 8de juli sidstleden om aftenen voterede
nemlig Storthinget de tre af regjeringen foreslåede
anlæg samt det af P. Nilsen (Hamar) foreslåede
anlæg Hamar-Lillehammer, idet
Kongsvinger-Flisen (Solørbanen) bevilgedes med
91 mod 20 st.
Kristianssand-Byglandsfjord (Sæterdalsbanen)
med 74 mod 37 st.
Lillehammer-Sell (G-udbrandsdalsbanen) med
100 mod 11 st.
Hamar-Lillehammer med 68 mod 43 st.
Spørgsmålet om valg af sporvidde for
Sæters-dalsbanen og Hamar-Sellbanen blev udsat til
af-gjørelse næste år.
For landets nærings- og industridrivende er
disse afgjørelser af fremtrædende betydning og det
ikke alene i de direkte berørte distrikter; men størst
interesse vil de dog have for landets ingeniører og
den tekniske stand forøvrigt. Det vil vistnok
medgives, at der er liden fornuftig sammenhæng i, at
Storthinget, nogle dage før det beslutter at lade
landet gå til de forholdsvis betydelige udgifter til
jernbanebygningen, negtede bevilgning til en teknisk
høiskole, og det må betegnes som en skjæbnens
ironi, at der i jernbanedebatten oftere blev henvist
til mangelen på dygtige, uddannede ingeniører som
en hindrende faktor for ønskelig hurtig fremme
såvel af undersøgelser som bygning. Vi begriber teke,
at den bevilgende myndighed har villet pådrage sig
det ansvar, der følger en sådan bevilgningsnægtelse,
såmeget mere som landet ikke er uden dyrekjøbt
erfaring i denne retning. Og havde det endog blot
været fattigdom, tvang af nød, som havde medført
den skjæbnesvangre høiskolenægtelse. Men det var
det ikke. Nei, der blev lappet bort kr. 63 000 til
udvidelse af de tre bestående tekniske
elementærskoler. Tænk hvor langt man havde været på vei
til en høiskole med disse treogsexti tusinde kroner,
som man nu naturligvis ikke atter får tag i.
Det er udenfor tvivl, at der nu bliver stærk
efterspørgsel efter ingeniører med god uddannelse
og erfaring, og vi antager, at de, som vil tænke på
ansættelse, gjør godt i at melde sig itide. For det
første bliver det naturligvis væsentlig endelig
udstikning og beregning af linierne med alle
detaljunder-søgelser. Vi antager, at de mænd, der vil komme
til at beklæde distriktsingeniørposterne, på
det nærmeste er designerede, idet de formentlig
træder tilbage fra de andre stillinger, de har
indtaget siden jernbanebygningens ophør. Men et
tilstrækkeligt antal sektionschefer vil der neppe
for Øieblikket kunne opdrives blandt hjemmeværende
ingeniører.
Man har vel nu grund til at antage, at der
ved den nye jernbaneetats organisation vil blive
taget hensyn til den stabilitet og ensartethed, der
bør existere i en sådan offentlig institution og
særlig håber vi, at ansættelsesmåden bliver den samme
for denne etat som for andre offentlige
bestillingsmænd er almindelig. Vi tænker her nærmest på,
at ansættelsen bør ske af arbeidsdepartementet
efter indstilling fra jernbanestyrelsen, at der gives
almindelig opsigelsesfrist, et normeret
lønnings-regulativ og offentlig bekjendtgjøres om ledige
poster.
Vi tror erfaring fra de af statens etater, hvor
disse regler ikke er iagttagne, giver tilstrækkelig
opfordring til den største agtpågivenhed, når der
nu skal organiseres en hel ny etat. Vi får nu se,
hvad oprettelsen af arbeidsdepartementet har badet.
C. W. T.
Olje for dampmaskiner.
Fra en æret kollega har vi modtaget følgende,
hvorpå vore læseres opmærksomhed henledes:
Som medlem af en tilsynskommission for
dampskibe har det i den senere tid ofte faldt i min lod
at besigtige dampkjedler, som havde erholdt buler i
fyrgangen.
Efter de oplysninger, som jeg har kunnet
tilveiebringe, er jeg kommet til det resultat, at
årsagen til buledannelsen i de fleste tilfælder skriver,
skriver sig fra den til smøring af cylinderen
anvendte mineralske olje, som senere, efterat den har
passeret overfladekondensoren, føres ind i damp-
kjedlen sammen med fødevandet. Det bundfald, som
denne afgiver og som lægger sig på fyrgangen, er
alt efter oljens beskaffenhed dels jordartet dels
seigt; dette sidste har, selv om det har været til
stede i et meget tyndt lag, vist sig meget skadeligt.
For tilsynskomrnissionen opkastes nu jevnligt
det spørgsmål hvilke oljer ’kan med tryghed
anvendes til smøring af cylinderen, der hvor
overflade-Jcondensor benyttes?* Kan redaktionen give oplysning
herom, samt om hvorledes man bedst ~kan overbevise
sig om at have erholdt en tjenlig sort, vilde jeg være
den særdeles taknemmelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
