Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
TEKNISK UGEBLAD
24de juli 189O
begynde kredsløbet forfra. Efter de iagttagelser,
jeg har gjort med hensyn til den usikkerhed,
hvormed luftvarmeapparater virke under så abnorme
forhold, som de der opstår ved mange døres åbning,
stiller jeg mig noget tvivlende overfor nytten af
«cirkulationsopvarmningen»; den ringe pekuniære
fordel, der måske kan nåes, vil sikkert hyppig
op-veies af de uheldige forhold, der let må kunne
opstå, såsom at en klasse opvarmes stærkt på andres
bekostning, at der opstår returstrømme i
varmlufts-kanalerne, som måske vedbliver i dagens løb osv.
Nogen afgjort dom herom tør jeg naturligvis ikke
fælde; undersøgelsen af cirkulationsopvarmning vilde
af nærliggende grunde have været meget vanskelig,
ganske særlig i de mørke vintermorgener, hvor deri
skulde være udført. Såvidt jeg har kunnet bringe
i erfaring anvendes cirkulationsopvarmningen
iøvrigt meget lidet.
Det almindelige resultatet af de anstillede
undersøgelser tror jeg at burde udtrykke således, at
vi herhjemme fuldtud er nåede til for en ikke be-
tydelig udgift at kunne iværksætte i vore skoler
en tilfredsstillende opvarmning og ventilation ved
de apparater, der dertil er benyttede i de senere
år. At der hist og her kan være mangler at rette,
er mig naturligvis klart - hele
luft-filtreringsspørgs-målet står f. ex. endnu uløst hen -, men jeg tror
på den anden side, at man i visse retninger snarest
er gået videre, end rimelige hygieniske hensyn kan
kræve f. ex. ved den vidtløftige installation af
apparater til forårs- og efterårsventilation. Det tør
endelig betegnes som et sikkert resultat af de
anstillede undersøgelser, at intet af de anvendte
dampvarmeapparater i nogen henseende har fortrin
fremfor de benyttede apparater med almindelige
kaloriferer, medens de er dyrere såvel i drift som i anlæg
og det er min bestemte opfattelse, at der ikke er
årsag til at anvende andre opvarmningsapparater i
skolerne end almindelige kaloriferer. Om benyttelse
af varmtvandsanlæg til skoleopvarmning tror jeg
heller ikke let der kan blive tale, da de er mindst
ligeså dyre som dampanlæg.
Maskinistexamen.
(Fortsættelse
Jeg skal meddele et uddrag af nogle
bestemmelser angående maskinistexamensvæsenet i
England. Fag-forholdene i dette land er i mange
henseender vidt forskjellige fra vore, og det har derfor
under oversættelsen af nedenanførte bestemmelser
været vanskeligt eller umuligt at finde adækvate
udtryk for flere af de i den engelske text indeholdte
betegnelser, ligesom selve bestemmelserne ofte er
uklare.
Adkomst til at erholde certifikat, som
anden klasses maskinist. En ansøger til* anden
klasses maskinistcertifikat må være 21 år gammel:
a. Han må have tjent som lærling under en
maskinist idetmindste i tre år, og bevise, at han
i læretiden har været anvendt til at forfærdige
og reparere maskiner; eller, dersom han ikke
har havt nogen læretid, må han skaffe bevis
for, at han i mindst tre år har været
maskin-arbeider på noget værksted*), hvor han har
forfærdiget eller repareret maskiner**). I
hvil-ketsomhelst tilfælde må han også have forrettet
et års søtjeneste i maskinrummet som maskinist
med regelmæssig vagttjeneste enten i fremmed,
indenlandsk eller kystfart; eller
b. Han må have tjent idetmindste i fire år på
søen i maskinrummet som maskinist med
regelmæssig vagttjeneste enten i fremmed,
indenlandsk eller kystfart.
*) Ingen tjenestetid på tegnekontor kan tillades at regnes
for mere end 6 måneders værkstedstid.
**) Disse kan enten være land- eller sømaskiner.
c. Han må kunne give en beskrivelse af
dampmaskinerne, og fremgangsmåden ved
igangsætning, tilligemed brugen og behandlingen af de
forskjellige ventiler, kraner, rør og forbindelser.
d. Han må forstå, hvorledes man skal rette på
feil opståede ved uheld, ælde etc., og de midler
man har til at reparere sådanne feil.
e. Han må forstå brugen af barometret,
termometeret og salinometeret, og de principer,
hvorefter de er konstruerede.
f. Han må kunne fremstille saltdannelsens og
forrustningens årsager, virkninger og de
sædvanlige hjælpemidler mod samme.
g. Han må kunne påvise, hvorledes en midlertidig
eller varig reparation kan udføres i tilfælde af,
at endel af maskineriet er i uorden, eller at
dette er fuldstændig ødelagt.
h. Han må skrive en læselig håndskrift, og
forstå de fem første regler i aritmetiken og
decimalbrøk, og deres anvendelse ved beregning af
forbruget i magasiner, og det rigtige indhold
af vandbeholdere og kulrummene, pumpers
ydel-sesevne, og den direkte anstrængelse af
maskiner og kjedler.
i. Han må bestå examen med hensyn til de
forskjellige konstruktioner af de almindeligst brugte
skovler og propeller, og med hensyn til de
forskjellige udvendige og indvendige maskindele,
og brugen af hver del.
Første klasses maskinist. En ansøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
