Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
~2O8
TEKNISK UGEBLAD.
2Ode novbr. 189O
sandsynlighed for et jevnere og heldigere
udbrin-gende. Heraf følger igjen, at hvis der arbeides,
under forøvrigt lige forhold, efter længdedimensionen
mod dybet med dobbelt så hurtig neddrift i t. ex.
3 gruber, mod halv så hurtig neddrift i 6 gruber,
må det forudsættes at give samme udsigt, Man
skulde således ved såmegøt raskere afbygning mod
dybet ligesom forflere de bearbeidende grubers antal
i samme forhold.
Vel er det så, at jo stærkere et arbeidspunkt
belægges og det især ved natarbeide tillige, tabes
noget i arbeidseffekt og at således
hovedgesænk-driften vilde fordyres noget, men det skulde undre
mig, om man t. ex. vilde overføre fordyrelsen på
generalomkostningerne, at disse derved vilde voxe
pr. kilogram udbragt sølv, når gruben viser sig
lønnende, da produktionen vilde blive såmeget større.
«Armen grubes hoveddrift er siden 1864 sænket
fra 263 til 297 lagters dyb», altså vel ll/a lagter
årlig i den tid, medens Vigsnæs grube, der er
drevet i et kort tidsrum, allerede er 620 meter dyb og
således dybere end nogen af Kongsbergs gamle
gruber.
Det synes som elektriciteten, den kraft, som
det er så let at komme frem med til hver vrå,
måtte kunne komme til hjælp ved en stærkere
uddrivning i Kongsberg gruber,
(Forts.).
Personalia.
Arkitekt Holm Munthe, første assistent hos
stads-konduktøren i Kristiania, er anmodet om at komme til Berlin
for at konferere om udførelsen af tegninger til to militære
stationshuse i Potsdam og et jagthus i Mark Brandenburg
for den tyske keiser. Det er den af hr. Munthe med så
meget held anvendte nationale bygningsstil i træarkitektur,
der formodentlig har vakt keiserens interesse og som han nu
ønsker anvendt ved de nævnte bygninger. Hr. Munthe er af
magistraten meddelt fjorten dages permission og af reiser
formodentlig på mandag førstkommende til Berlin.
Rettelse.
I ingeniør Kitteisens indberetning i no. 44 af
Ugebladet side 193 anden spalte skal ordene lige under træsnittet:
På min reise fra Klarafors aflagde, som det vil bemærkes,
stå øverst i samme spalte.
Bog- og bladnyt.
(Jacob Dybwads boghandel).
Dolezaleck. C. Der Tunnelbau I. Die
Gewinnungsar-beiten l Lfg. (Cplb. m. 4 L%n.) 4,50.
Brosias, J. & R. Koch, DieSchule des Locomotivfiihrers
III Abth. Der Fahrdienst 6 Aufl. in. 142 Holzsch. 3,60.
heden er det så, at man kun kan indstille nøiagtigt på et
plan (eller kun et punkt).
Nu er det imidlertid som oftest heller ikke nødvendigt,
at alle gjenstande i billedet bliver lige skarpe, ligesom dette
i kunstnerisk henseende er utilladeligt. Der er meget mere
en vis grænse af utydelighed, der kan anses tilladelig, og den
egenskab hos et objektiv, at det giver denne grænse for
tydelighed i de bagenfor hinanden liggende afstande, kaldes
dets fokusdybde.
Fokusdybden hos et objektiv står i omvendt forhold til dets
brændvidde og dets åbning.
Formindskes altså åbningen (ved blender) så forøges
fokusdybden eller billedets skarphed i de udenfor det
indstillede plan værende gjenstande.
Fotograferes samme gjenstand fra samme standpunkt
engang med et objektiv med kort brænjdvidde og engang med
et med lang brændvidde, så bliver skarpheden (ved samme
blendeforhold) mindst ved den lange brændvidde.
Vi antydede foran, at man igrunden ikke engang kan
indstille nøiagtigt for et plan men kun for et punkt i dette.
Det beror på billedets krumning. Objektivet giver af et
plan ikke et plant men et krumt billede, således at
matskiven (og pladen) måtte være krum, for at billedet overalt
skulde blive lige skarpt. Idet vi nu antager, at objektivet
er konstrueret således, at denne krumning blir mindst mulig
skal vi se, hvordan det forholder sig med fokusdybden.
Det, at et billede ikke er skarpt, beror derpå, at et
matematisk punkt, der er uden udstrækning ved gjengivelsen
gjennem objektivet på matskiven (pladen) optræder med
udstrækning. For denne unøiagtighed er der imidlertid en til-
ladelig grænse, idet man som bekjendt, uden at tænke derpå,
holder billedet i nogen afstand fra øinene, når man betragter
det, og derfor ikke bliver Unøiagtigheden var. Som en
yderligere regel kan man også sige, at jo større billedet er, desto
større kan Unøiagtigheden være, da man må holde et større
billede længere fra sig end et mindre for at kunne overse det.
Man kan antage en midlere afstand af 1/s meter, hvori
man betragter billedet, og at Unøiagtigheden da kan tillades
at udgjøre V* = 0,25 millimeter, d. v. altså sige, at en
matematisk linie i billedet vil have en tykkelse af XA mm., hvor
utydeligheden er størst. Man har da opstillet følgende
formel, der ikke er absolut men dog praktisk talt tilstrækkelig
nåiagtig. A = afstanden i meter, d = blendediameteren i
millimeter og / = brændvidden i centimeter.
’-*/.
Denne regel kan udtrykkes i ord således: Har man givet
blendens diameter i millimeter og brændvidden i centimeter, så
finder man i meter den afstand, bag hvilken alt kan anses f or
at være rigtigt indstillet (a fokus*) ved at multiplicere
blendediameteren med brændvidden og dividere med 25.
Omvendt kan formelen gives følgende form:
d = 25 j
eller udtrykt i ord: Har man givet den afstand, bag hvilken
man ønsker at alt skal være rigtigt indstillet («i fokus») i
meter og brændvidden i centimeter, så finder man den nødvendige
blendediameter i millimeter ved at dividere afstanden med
brændvidden og multiplicere med 25.
Kristiania. Det Steenake Bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
