Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No, 48.
TEKNISK UGEBLAD.
2ir
udstrækning anvendt et kuplet vindussystem i
bygningens mellempartier, hvad der i forbindelse med
vinduernes for store antal virker urolig.
Midtpartiet er givet en overflødig stor høide og er
delvis for smålig detaljeret.
Grundplanen viser en stor og forholdsmæssig
rigt udstyret centralhal, der er ført tværs gjennem
bygningen, og hovedtrappen er på en virkningsfuld,
men for kommunikationen mindre praktisk måde
bygget ind i samme. Bygningens hjørnepartier er
skudt ind på mellempartierne, hvad der medfører
den samme ulempe som tidligere fremholdt ved flere
udkast. Udstillingssalene i bygningens
mellempartier er kun adskilt ved ballustrader, en anordning,
der for enkelte større udstillingsgjenstande
muligvis kan være ønskelig, men på grund af det derved
fremkommende krydslys ikke bør gjennemføres
systematisk. Langfagadernes hovedinddeling, med lige
bredde af midtparti af hjørnepartier, samt
forholdsvis korte mellempartier, er mindre heldig. 2den
etage virker for smålig og sammentrykket mellem
1ste og Sdie etage, der begge er givet en særlig
kraftig behandling. Facaderne er tænkt udført i
forblændsten, samt de ornamenterede frisér og
vin-duespartier i stuk.
Grundplanen viser et kraftigt midtparti, der er
stærkt fremskudt mod Tullinløkken, samt to fløi-
bygninger uden hjørnepartier, men med gavler mod
Kristian Augusts gade og Kristian IV’s gade.
Lysforholdene i hovedtrappen fra 1ste til 2den
etage er ikke gode. Fløibygningerne er inddelt i
lige store sale af ca. 10 m. længde og den
programmæssige bredde. Dette system er tillige klart
karakteriseret i facaderne. Disse er korrekt gjennemført
i teglstensarkitektur, men viser en noget tør
detalj-behandling.
Efter gjennemgåelsen af samtlige udkast afgiver
komitéen herved følgende enstemmige indstilling
betræffende fordelingen af de opstillede 3 præmier.
1ste præmie - kr. l 200 - mottoet: «Simplex».
Udkastet viser enkle og klare
hoveddispositioner, der ansees værdige at lægges til grund for
udførelsen af bygningstegningerne og de
mangelfulde anordninger at ville kunne rettes, uden at
bygningens karakter derved bliver forandret.
2den præmie - kr. 800 - mottoet: «Tullin».
Sdie præmie - kr. 500 - mottoet: «En brique».
Kristiania 21de novbr. 1890.
Nordan.
O. Rygh.
Ad. Schirmer.
Ved de betræffende navnesedlers åbning viste
disse projekter sig at være forfattede:
«Simplex» af arkitekt Karl August Henriksen.
«Tullin» af arkitekterne Andr. Bugge og TL
Jelstrup.
«En brique» af arkitekt S. Lenschow.
Om Kongsberg sølvværk.
(Af bergkandidat J. Ad. Aas). (Forts.).
Ad. 3. En hurtigere sænkning af gruberne
må man da håbe vil afgive forøget arbeide ovenfor
og dermed forøget sølvudbringende. Til at udføre
dette større arbeide, som fremdeles bør udføres
billigst muligt og som afhænger af anbrudenes
størrelse og antal, måtte der til enhver tid kunne
disponeres over den nødvendige driftskapital og
arbeids-styrke, når den budgetterede udgift og den faste
arbeidsstok ikke strækker til. Men da arbeidet
forudsættes produktgivende, følgelig såvidt muligt
uden resiko og ikke lettelig lader sig forudberegne,
synes det måske lempeligst, at budgettet affattedes
som hidtil med hensyn til det faste arbeidsbelæg,
medens styrelsen fik fuldmagt til at anvende den
fornødne driftskapital og lade det mere arbeide,
som der til enhver tid måtte være hensigtsmæssigt
at få udført, forrette af løsarbeidere.
For dagarbeidere på landet er der få større
virksomheder, som passe så godt for vinterarbeide
som grubedrift og det vilde være godt for vort
jordbrug, som tiltrænger så megen arbeidskraft i
sommermånederne, om endel af den overflødige
ar-beidsstyrke for vinteren kunde finde sysselsættelse
ved grubedrift. For anvendelsen af en bevægelig
arbeidsstyrke kan de udviklede forholde ved
Kongsberg ikke længere lægge noget væsentlige
hindringer iveien, så det synes at måtte være et
følgeværdigt exempel fra landmanden, der indbringer sin
høst i hus til rette tid, at staten indsamlede de
Kongsberg’ske fjeldes høst, medens der endnu
er tid».
24de april 1889.
«Til udarbeidelsen heraf har jeg benyttet
sølv-værkskommissionens indstilling af 1885, (K.) Sth. Prp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
