Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 49.
TEKNISK UGEBLAD.
215
Udbrudt 4336 m3. Årlig udgift . . . Kr. 366 741.
Udbrydningsomkostninger
Kr. 12,50 pr. m-3.
Stenen kr. 137000. 37,35 pct.
Kr. 54 200.
14,78 pct.
Fordring og saubring . . .
« 3,50 « «
« 15175.
4,14 «
Håndskeidning . ...
« 4 oo « «
« 17 344.
4,73 «
Pukværksdrift ......
« 3,44 « «
« 14 466.
3,90 «
Hyttedrift ........
« 8,26 « «
« 35 815.
9,77 «
Generalomkostninger . . .
« 22,25 « «
Andet kr. 229 741. i 62,64 pct. j
« 96 534.
26,32 «
Grubeunderhold .....
« 30,72 « «
« 133 207.
36,32 «
Kr. 84,67 pr. m3.
Kr. 366 741.
Herved vilde således skeet en besparelse af
92,41 -f- 84,67 = kr. 7,74 pr. m3, og på 3 620 kg.
kg. 110,57 -^ 101,31 = kr. 9,26 pr. kg. sølv.
Her viser det sig således, at en bedre
udnyttelse af grubernes årlige produktionsevne havde
bragt eieren en ganske anden fordel end de
priselige forbedringer ved arbeidet på stenen.
I 1754 var 41 gruber i drift og 1756 var der
2500 mand og 1771 og nogle følgende år omkring
4000 mand (K. s. 62).
En så betydelig drift fandt kommissionen af
1833 ikke at turde anbefale, men derimod (K. s. 6)
«at man lader tiden bøde på arbejdsstyrken, så at
man udretter det samme med f. ex. 1/io kraft i ti
gange så lang tid». Dette gjælder klarligen det
hele ertsfelt, men ikke hver enkelt grube, som er
i drift, så det undrer mig, at kommissionerne af
1851, 1865 og 1885 ikke har fundet anledning til
at fremholde noget om målet for den årlige
produktionsevnes udnyttelse ved afbygningens økonomiske
fremrykning efter grubernes længderetning.
Kommissionen af 1885 udtaler kun i
«grubedriften i almindelighed», side 39, «at den principale
drift bliver driften på dybet, altså gesænkdriften -
hovedgesænket - (med tilhørende strossedrift) og
at denne under almindelige omstændigheder må og
bør rykke temmelig rask på dybet». Heri ej jeg
af vidt forskjellig opfatning, hvad hurtighedsgraden
betræffer, da udnyttelsen af grubernes årlige
produktionsevne selvfølgelig afhænger af den hurtighed,
hvormed driften økonomisk kan skride frem efter
ertsforekomsternes længderetning.
Hvad kommissionen forstår ved at «rykke
temmelig rask på dybet», må være ca. 3 m. årlig, som
der er gået ned med i Armen og Kongens gruber
i de sidste 25 år, da den besvarer opdragets «punkt
1. Hvorvidt det kan ansees tilrådeligt at udvide
arbeidet i sølvværkets i drift værende gruber». (Side
3), med (side 40): «Skulde det fremdeles vise sig,
at forsøgsarbeiderne her alligevel bliver liggende
uforholdsmæssigt bagefter hovedgesænkdriften, eller
at denne sidste må tilsidesættes eller forsinkes af
hensyn til forsøgsdrifterne, kan dette forhold kun
rettes på ved en passende forøgelse af
arbeider-belægget» (dette var i 1865 179,7 og dalet ned til
136,9 mand i 1884-1885, side 137), o g hvor den
omhandler den fremtidige arbeidsstyrke, side 73:
«Skulde det vise sig, at disse tre nye grubee gav
et sølvudbytte, som de tre gamle, nu i drift
værende, så vil det samlede mandskab ved værket
efterhånden fordobles».
Den fremtidige grubedriftsplan er således
indsnevret i klemmen: at «rykke temmelig rask på
dybet» og «skulde det vise sig, at disse tre nye
gruber gav et sølvudbytte, som de tre gamle, nu i
drift værende, så vil det samlede mandskab ved
værket efterhånden fordobles», istedetfor at lade
«den fuldkomnere kunst, som nu er mulig» få
udfolde sig økonomisk i hele sit omfang i de til
enhver tid i drift værende gruber i dette så
betydelige ertsfelt, at «staten her vil have anledning til
at øve sine kræfter og sin dygtighed i flere
hundrede år». (K. s. 74), og dette nu såmeget end
mere som sølvets pris neppe vil stige, men
tvertimod det modsatte.
Når der tales om rovdrift eller rationel drift,
så er det som om sølvforekomsten ved Kongsberg
var en organisme, hvis ydelsesevne man var ifærd
med at lægge utilbørlige hindringer imod».
Jeg skal hertil kun tillade mig at tilføie
følgende :
Samtlige udgifter ved Rørås værk udgjorde
gjennemsnitlig for årene 1883, 1884 og 1885 efter
det statistiske Centralbureaus tabeller vedkommende
Norges bergværksdrift kr. 267,230,05, medens der
ved Kongsberg sølvværk udfordredes til
generalomkostninger kr. 123357 og til at holde gruberne
- Armen og Kongens, Gottes Htilfe i der North
og Haus Sachsen - i bearbeiderlig stand kr. 143 714
eller tilsammen til disse 2 blot tærende poster det nær
ligestore beløb kr. 267 071 årlig, uagtet der ved
Rørås værk 9 fjernt fra hverandre liggende
grube-drifter udmineredes en større kubikmasse.
Havde Kongsberg-gruberne været sådanne
stenkulgruber, at der af hver udbrudt kubikmeter
vandtes l ton stenkul, vilde - som ovenfor vist i anden
skrivelse til det kgl. Finansdepartement - l ton
kul kommet på kr. 16,49 i generalomkostninger, eller
kr. 19,20 i grubeunderhold, altså hver af disse
udgifter svarende til småsalgsprisen her i denne
kuldyre tid.
Tror man, at årsagen til de oftere nævnte tvende
tærende udgiftposters betydelige størrelse hidrører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
