Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKNISK UGEBLAD.
18de decbr. 189O
interesser. Måtte nu også det udførte arbeide vise
sig tilstrækkeligt for et ikke altfor kort tidsrum.
De kurver, der viser telefonens fremgang her i
byen, vil snart kunne komme til at forløbe
asymptotisk til vertikalen, og da vil udvidelsen kræve
noget andet end nu. Der er stillet i udsigt, at
dette kun vil blive muligt ved bistationer. Vi får
håbe, at fremskridtene i apparatkonstruktionen vil
gjøre et så uheldigt hjælpemiddel overflødigt. Hvad1
vi anser for sikkert er overgangen til dobbelte
ledninger, metallisk cirkel, allerede inden lang tid
til forbedring af korrespondancen.
Røgulemperne i store stæder.
I fjor blev der af bestyrelsen for den østrigske
ingeniør- og arkitektforening nedsat en komité, som
fik til opgave at undersøge omfanget af ulemperne
ved røgen, der indeholdes i forbrændingsprodukterne,
og om mulig gjøre forslag til formindskelse af denne
ulempe.
Efter komitéens opfattelse opstår røgulemperne
i Wien sikkert (det har ikke været mulig at
ud-arbeide en autentisk statistik) i langt høiere grad
ved husholdningens ildsteder end ved industriens.
Når dog den første ikke i så høi grad tildrager sig
opmærksomheden som den sidste, ligger det
hovedsagelig i, at røg fra dampkjedelskorstene falder
ganske anderledes i øinene på grund af
skorstenens høide. I husholdningerne bruges der næsten
udelukkende stenkul, der giver en meget ringe
nyttevirkning. j
I Wien findes ingen lovbestemmelser, der søger
at hæmme røgudviklingen. Derimod er komitéen i
stand til at gjennemgå forordninger i denne retning
fra en række andre byer. I London og Paris
findes sådanne love fra 1854, og de har givet
anledning til, at der er fremkommet et meget stort antal
forslag til ildstedforbedringer, dog har ingen af dem
krav på mere almindelig opmærksomhed.
Tilstandene har heller ikke forbedret sig, og den londonske
røg er lige så bekjendt nu som tidligere. Som
bevis herfor anføres W. J. Russels undersøgelser af
Londons luft i året 1885. Til ganske samme
resultat kommer de tyske fabrikinspektører fra Dresden,
Grera og Basel, der har forordninger af 1887, 1886
og 1880. Kommissionen citerer ret udførlig
fabrikinspektørernes beretninger; som exempel kan
anføres en passus i beretningen fra Ger a: «De
overordentlig store røgmasser søn- og fridage viser
tydeligt, at stueovnene og bagerierne leverer det
overveiende bidrag til røgulemperne, idet fabrikerne
på disse dage ikke er i virksomhed». Komitéen
gjør opmærksom på, at så godt som alle
forordninger stemmer overens i, at det, at skorstenen ryger,
i og for sig ikke er nok til at skride ind, men at
dette først kan gjøres, når der fra skorstenen «sker
en regelmæssig udstrømning af røg, som indeholder
iøinefaldende mængder af sod». «Hvor det ikke
lader sig undgå, at denne ulempe optræder undta-
gelsesvis og kortvarig!, heder det videre, «må
hyppigheden og varigheden dog ikke overskride, hvad
der kan opnåes med en omhyggelig drift, de bedste
for tiden kjendte ildsteder og et middelgodt
brændemat eriale».
Denne forskrift, der næsten ordret findes i alle
forordninger og love, viser tydeligt, at lovgiverne
langtfra har været enige om, i hvilket øieblik en
røgudvikling bliver strafbar; og komitéen er enig
om at fastslå, at herved opstår mange
forviklinger.
Da omhyggelige forsøg har godtgjort, at selv
ved meget slet konstruerede ildsteder kun 3 pct. af
kullenes brændeværdi gar bort i form af røg, må
det fastslåes, at bestræbelser, der kun forhindrer
røgudvikling ikke giver nogen besparelse, der er
værd at tale om. Men denne opnåes, når man
tillige med forbrænding af soden i
forbrændingsprodukterne også søger at forbrænde de brændbare
luftarter, der ellers vilde undvige. Det vilde
imidlertid være meget optimistisk at tro, at dette altid
lod sig gjøre. Efter de sagkyndiges mening opstår
røgen ikke ved selve forbrændingen, men ved at den
i kemisk virksomhed værende flamme kommer i
berøring med gjenstande, der forhindrer dens fulde
udvikling, og ved at den bliver afkjølet under
antændelsestemperaturen. En røgfri forbrænding
stiller altså følgende fordringer: 1) en høi temperatur
i ildstedet, 2) tilstrækkelig tilstrømning af varm
luft og 3) at der ingen vægge findes, der kunde
hindre den fri udvikling af flammen. - Selv om
man nu var i stand til såvel ved industrielle anlæg
som ved stueovne at tilfredsstille de to første
fordringer, så forlanger den tredie en umulighed, thi
vi kan på grund af vore midlers ufuldkommenhed
ikke tage solen til forbillede, der opvarmer alt ved
udstråling. Ved enhver fyring er der noget bestemt,
man ønsker at opvarme, som derfor må bringes i
berøring med flammen, og derved opstar
røgudviklingen.
Komitéens opfattelse kan derfor sammenfattes
i følgende 3 theses:
1. De industrielle ildsteder har den mindste part
i røgudviklingen.
2. Den tekniske videnskab er ikke så vidt frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
