Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
TEKNISK UGEBLAD.
25de decbr. 189O
ligeledes i to spænd å 40 m. med jernoverbygning
og stenpillar.
De foreløbig udførte grundboringer havde tydet
på, at der såvel i Glommen som Rena var tjeld,
eller ialfald et meget hårdt lag i bunden, således
at pillarerne var projekteret fundamenteret på dette
faste skikt uden extrafundamenter.
Ved arbeidets . iværksættelse høsten 1887 viste
imidlertid bunden i Glommen sig at være meget
uensartet, idet det formodede faste skikt ved
nærmere undersøgelse syntes at bestå af et fast
konglo-merat af sten og grus med tildels løsere lag
indimellem.
Til afgjørelse af bygningsmåden anstilledes
derfor omfattende grundboringer og prøvepilloteringer.
Bunden var nemlig så fast, at det ikke var muligt
at gjennemtrænge samme med de sædvanlige
jordbor. Der anvendtes derfor jernskoede pæle, der
forsøgtes neddrevet ved hjælp af rambuk og dels
ca. 40 mm. tykke jernstænger, hvorpå sloges med
slægger.
Enkelte pæle trængte ned i bunden, andre blev
-derimod opstuket i nedre ende under ramningen.
Som resultat af disse fornyede grundboringer
fremgik det, at det vilde blive meget kostbart at
på en solid måde få fundamenteret pillaren i
Glommen; den var tænkt anbragt på ca. 6 m.
vanddybde ved lavvand.
Der bragtes derfor frem spørgsmål om at sløife
pillaren og istedet overspænde elven med et spænd
.å 105 m. spændvidde.
Da et sådant forslag efter de opstillede
overslag antoges at ville fordyre anlægget noget i
forhold til en plan med pillar, ligesom det var at
formode, at vedligeholdelsen af det store spænd på
105 m. vilde blive noget større end for 2 spænd å
54 m. anstilledes, før endelig afgjørelse blev truffen,
i løbet af våren 1888 fornyede iagttagelser
angående is- og tømmergangen ved brostedet.
Herunder blev det konstateret, at tømmeret
havde stærk tendens til at binde sig til store vaser
ved brostedet, hvorfor en her anbragt pillar
formodedes at ville forårsage flødningsvæsenet forøgede
udgifter til tømmerafstikning.
Flere andre momenter talte også til fordel for
valg af et spænd over Glommen, hvilket derfor
endelig fastsloges. Den modificerede arbeidsplan
for Glommenpartiet gik således ud på l spænd å
105 m., vestre landkar fundamenteret på pælerost
og østre kar i sænkkasse på den faste
konglomerat-lignende stenbund.
Ved arbeidets gjennemførelse stødte man
imidlertid på nye vanskeligheder, idet bunden under
vestre landkar viste sig at være løsere end
formodet. Forudsætningen for den ved dette landkar
bestemte pilotage var, at der mellem lavvand og
det faste skikt skulde være et fra 2,5 til 5 m. tykt
sandlag, der skulde yde tilstrækkelig stabilitet mod
horisontaltrykket fra de bagenfor værende masser
- en erfaring, man støttede til de fra
brobygningerne ved Skar næs vundne erfaringer, hvor der
var fjeld i bunden med et ovenpå liggende sandlag.
Efter at have påbegyndt fundamentgruben samt
anbragt den for arbeidets fortsættelse fornødne
spund-væg rundt landfæstet og udført flere pælinger øg
mudringsarbeider viste det sig imidlertid, at
sandlaget mellem laveste vand og det nedenunder
liggende fastere lag var så løst og gjennemtrængt af
vand, at det ikke ansåes forsvarligt at bibeholde
den oprindelig vedtagne plan for fundamenteringen,
såmeget mere som man ikke med nogen
pålidelighed kunde påregne, hvor langt ned i det faste
bund-skikt de nedrammede pæle kunde antages at trænge.
Det blev derfor vedtaget, at fundamentet skulde
styrkes ved anbringelse af flere pæle og pilotagens
udvidelse også til partiet under vingemurene.
Derhos vedtoges det, for yderligere i nogen grad at
ophæve horisontaltrykket, at der på fremsiden af
karret skulde anbringes en større stenjété samt endel
extra forstærkningspæle med faskinmatte under
jetéen til sikring mod udskjæring. Dette er nu
udført.
I den oprindelige plan for broen over Rena
foretoges ingen væsentlig forandring. Østre
landkar anbragtes på fjeld. Pillaren og vestre landkar
på den faste naturlige elvebund, idet dog såvel
landkarret som pillaren opførtes i lave sænkkasser
ca. l m. under lavvand.
Sten til murværket blev taget fra et ca. 8 km.
fra brostedet liggende stenbrud, hvor murstenen blev
udvundet hovedsagelig ved sprængning og kiling af
«vandreblokke». Al sten fremkjørtes herfra om
vinteren på den igjenfrosne Rena.
Som nævnt, er broens overbygning udført
af jern.
Som system for bærevæggene er valgt enkelt
fagværkssystem. For de 40 m. spænd,
parallelbærere med trykkede vertikaler og Strukne
diagonaler. For 105 m. spændet ligebenet triangelsystem
med vertikaler i hvert knudepunkt, dels som
hænge-stænger og dels som afstivning for broen i
horisontal retning. Øvre gurt i sidstnævnte spænd er
givet form af en afstumpet parabel.
Samtlige spænd er forsynede med øvre
horison-talforband, der dog kun er anordnet som
transversaler uden diagonaler, idet der er gået ud fra, at
de på øvre gurt virkende horisontale kræfter
gjennem vertikalerne er ført ned til nedre gurt, hvor
der er anbragt et tilstrækkelig stærkt horisontalt
diagonalsystem. Brobanen, der for alle spænd
ligger nedentil er udført af plankedække på
trælang-bærere.
Ved den statiske beregning er der for 105 m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
