Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Co. af Kristiania, for kollektivsamling, Erik A.
Gude af Kristiania for granit etc., Foldals værk
for kobberholdig svovlkis, Det norske
granitkompani, Kristiania for granit, labrador etc.,
The Norway Mining Corporation, London,
for blyglands, kobber, grafit etc., Røros
kobberværk for kobbermalm etc. samt Olaf Hjorth af
Kristiania for krystaller.
Til slutning vil vi udtale, at den skandinaviske
afdeling er en udmærket illustration af
grubevæsenet i Norge, hvis folk er så ligt vort eget. Det
er meget ønskeligt, at vi, hvis vi skal sende penge
ud af landet for at spekulere i andre lande, at
vi da sætter dem i antagelig rentable forretninger
i lande, der har lighed med vort eget og som er
mindre fjernet fra os end mange af de lande, til
hvilke engelsk kapital så villig sendes. Heller ikke
vil vi afslutte denne artikel uden at omtale vor
paskjønnelse af den assistance, som blev ydet af
kommissæren, hr. Schartum-Swensen, der forestod
arrangementet og dekorationen af afdelingen. Alle
der havde nogen forbindelse med udstillingen har
modtaget enhver ønskelig Veiledning og hjælp af
ham og hans ligeså velvillige repræsentant hr. Alfred
A. Holm af Westminster, London, der har havt
tilsyn med afdelingen.
*
Tekniske nyheder.
Om lysmåling. Efter den engelske gasakt skal
gasundersøgelserne i London til lysmålingerne bruge en *Sugg’s
London Argand brænder*, som giver den største ly s virkning
af gasen. Efter Methvens forsøg er dette aldeles ikke
tilfældet ved den benyttede brænder. Allerede forandringer i
de atmosfæriske forhold, således tryk og temperatur,
fremkalder ændringer i lysstyrken, selv om man retter mængden
af den brændte gas derefter; desuden virker denne korrektion
anderledes på mindre end på mere vægtfyldig gas. Det viste
sig, at temperaturen i det rum, hvor gasen brænder, har stor
indflydelse på den mængde luft, som suges til brænderen og
derigjennem på lysstyrken; i koldere rum suger brænderen
mere luft til sig. Luftens indhold af vanddampe havde stor
indflydelse på lysstyrken; ved lavere varmegrad kommer en
mindre mængde vanddamp til brænderen end ved høiere, og
undersøgelserne viste, at af denne grund brænderne giver
størst lysstyrke ved lavere temperatur. Det var således en
interessant iagttagelse af Methven, at en Argand-brænders
lysstyrke voxede 10V2 pct., når han afkjølede den tilførte luft
med is i en kjøleslange. Årsagen hertil var, at vanddamp
blev udskilt som følge af afkjøling. Dette er netop det
modsatte af det middel, som man ved regenerativbrændere
benytter til at forhøie lysstyrken, nemlig opvarmning af den
tilførte luft.
Der blev endvidere gjort forsøg med normallyses
lysstyrke. Den blev undersøgt ved vexlende temperatur og viste
sig at aftage med stigende temperatur; materialforbruget var
næsten ens. Nedgangen forklares af, at den varmere luft
har indeholdt mere vanddamp.
Da metoden blæste tør luft ind i en Argand-brænder, steg
lysstyrken, men sank 10 pct., da der blev indblæst varm
fuldstændigt fugtig luft. Lignende tal fandtes med
Pentan-normalbrænderen, såvelsom ved snitbrændere, indesluttede i
en glasklokke. Det ved Argand-brænderen anbragte apparat
tillod luften at blive suget ind som sædvanligt eller, at den
blev blæst ind. Med stigende temperatur sank klarheden;
da ved 18,9° 975 liter luft i timen blev blæst ind, var lysstyrken
15,4 lys; den sank til 14,7 ved anvendelsen af 1104 1. af
40° C. l pct. luftoverskud formindskede lysstyrken 0,07 pct.
Til sine forsøg konstruerede Methven et nyt fotometer,
ved hvilket normallyset og fotometerskjærmen står
fuldstændigt fast, medens den flamme, som skal måles, bliver flyttet.
På Argand-brænderen blev anbragt indretningen til at
indblæse et og samme efter tryk og temperatur beregnet
luftkvantum, så at gasen altid brænder under samme betingelser
og derfor også rigtigt angiver forandringerne i gasens
godhed. Som normallys blev brugt den samme brænder for gas,
som var karbureret med Pentan. Gasen såvelsom den
indblæste luft blev først tørret. En foran brænderen stillet, af
Methven tidligere konstrueret skjærm med udsnit lader
konstant en lysstyrke af 2 lys gå gjennem, også når gasens
lysstyrke varierer noget. Methven forbedrede også
jet-fotometret, en hulbrænder, ud af hvilken gasen brænder under
konstant tryk; gasen er da ved ens forbrug desto bedre, jo
længere flammen er. Han fandt her, at temperatur og tryk
har stor indflydelse på flammehøiden og konstruerede derfor
ved hjælp af 12 måneders iagttagelser ved en og samme
temperatur 26,67° (80° F.) en skala på cylinderen, ved
hvil-ken der blev taget hensyn til lufttrykket. Målingerne blev
altid kontrollerede med et andet fotometer. Med disse
forandringer giver jet-fotometret gasens virkelige lysstyrke og
kan med tilstrækkelig nøiagtighed benyttes til kontrol med driften.
(T. f. Ph. & Ch.).
Vindens hastighed i forskjellige høider er bleven
undersøgt ved hjælp af Eiffel-tårnet af Angot og en
beretning herom er afgivet af Mascart i det franske akademis
møde den 4de november 1889.
Hastigheden blev stadig målt i 303 meters høide med
et Richard’s selvregistrereude anemometer. Et sådant
måleapparat blev også opstillet i det meteorologiske centralbureaus
tårn i 21 m. høide i en afstand af ca. 500 m. fra
Eiffel-tårnet. Indtil 1ste oktober havde man ialt 101 fuldstændige
iagttagelsesdage. De daglige svingninger, beregnede særskilt
for de tre iagttagelsesmåneder fulgte nøiagtig samme lov og
blev sammenstillede med de af «Bureau central
météorolo-gique» angivne værdier. Det viste sig, at hastigheden på
det høitliggende iagttagelsessted var 7,05 m., ved det
meteorologiske bureau 2,24 m. Iagttagelserne ved det meteorologiske
bureau viste, som tilfældet ved alle lavtliggende
iagttagelsessteder, et minimum i den daglige variation af hastigheden,
nemlig ved solopgang, og et maximum kl. l om eftermiddagen,
svarende til svingningen i temperaturen. Netop det omvendte
viste sig på Eiffeltårnet, som det allerede er godtgjort på
andre observationssteder (Puy de Dorne, Pie du Midi). Det
var blot mærkeligt, at forskjellen her allerede viste sig i den
forholdsvis ringe høide på Eiffeltårnet Det daglige minimum
i vindhastigheden indtrådte henimod kl. 10 om morgenen,
maximum henimod kl. 11 om aftenen. Det fortjener at
nævnes, at vindhastigheden i 300 m. høide er meget større end
man almindeligt antager; for 100 sommerdage oversteg
middelhastigheden 7 m. Af 2 516 observationstimer i dette tidsrum
havde 986 timer, d. e. 39 pct. af tidsrummet over 10 m. hastighed.
(T. f. Ph. & Ch.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:07 2025
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0016.html
