Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
TEKNISK UGEBLAD.
15de januar 1891
sådanne tegninger skulde være. Med hensyn til udførelsen
af tegninger sagde hr. Lloyd, at det burde erindres, at det
var en vanskeligere sag for en arbeider at tyde en tegning,
end for den mand, der havde udført den, og at det var
uheldigt at gjøre noget, der kunde lede til en misforståelse af
arbeiderne, som f. ex. at tegne arbejdstegninger over hverandre.
Hr. Lloyd sagde videre, at han synes at alle arkitekter, når
de tegnede perspektiver af sine bygninger, skulde undgå alt
efektjageri, som f. ex. at vise veirbidte og mosgroede stene,
som usandt, og han protesterede mod de perspektiver, man
ofte så, der om de end var dygtige arbeider, fremstillede
gamle veirbidte bygninger, som i virkeligheden i årevis vilde
beholde det splinternye udseende, som da de forlod
bygmesterens hånd. Foredraget illustreredes ved mange smukke
tegninger af d’hrr. S. Fog, A. E. Barnsby, W. H. Bidlake, H.
Railton, R. B. Mitihel, C. E. Mallows og andre, der var
velvilligt udlånte for anledningen.
o. Hotel i Honkong. Austen Arms hotel er beliggende
på Hongkongfjeldet, i en høide af l 400 fod over havfladen,
og alle materialier måtte bæres op på ryggen af kinesiske
Culier. Bygningen er opført af rød mursten og pudset, søiler,
kapitæler og arkitektoniske led er udførte af granit. Taget
er dækket med røde kinesiske tagsten, gulvene i verandaer
og korridorer er af mønstrede fliser og brændt ler. Alt
træ-arbeide i første etage er af indisk eg, i de øvre etager af
hårdt Singaportræ og kinesiskt furrutræ. Mellemvæggene
over de store selskabsrum bæres af jernsøiler og dragere
leverede af d’hrr. H. Young & Co. i Pimblico.
Forsamlingsrum-mene består af en stor spisesal, konversations-, læse-,
røge-.og biblioteksværelse, desuden haves privatsaloner, separate
spiseværelser og omkring 60 sengeværelser; ethvert af disse
er forsynet med eget badeværelse. Hele arbeidet blev udført
af kinesiske entreprenører, og byggesummen vil beløbe sig
til 450000 kr. Arkitekter er d’hrr. Danley, Leigh & Orang
Hongkong.
Studier over slimgjæren, som endnu langtfra er
tilstrækkeligt opklaret, er blevne udførte af E. Kramer,
som forudskikker sit experimentale arbeide et historisk
tilbageblik, der væsentligt tager begyndelse fra Pasteurs
arbeider i 1841, idet de tidligere ikke havde synderligt
videnskabeligt værd. Resultatet sf sine undersøgelser har han
sammenfattet i følgende punkter.
Ved slimgjæring forstår man den proces, hvorved under
visse omstændigheder indtræder en slimet tilstand i Vædsker,
der indeholder sukker (saccharose, glykose, lactose osv.),
lige-.som i opløsninger af andre kulhydrater (mannit, stivelse, slim),
der indeholder den nødvendige mængde æggehvidestoifer og
mineralstoffer (kalium- eller natriumfosfat er her ubetinget
mødvendige). Ved siden af slimen, som er et kulhydrat af
formlen 06H1005, optræder altid mannit og kulsyre i større
Celler mindre mængder. Kun ved slimet melk kan dette endnu
ikke påståes med bestemthed.
Den til tider optrædende melkesyre, smørsyre og fri
svovlsyre osv. i slimede Vædsker har ikke noget med den slimede
gjæring at gjøre. Disse skyldes andre parallelt optrædende
gjæringsproeesser i ikke rene kulturer.
Slimgjæringen fremkaldes af mikroorganismer, som er
bakterier. Det er ikke Pasteur’s microkoccus viscosus, thi
denne, således som den nu beskrives, existerer overhovedet
ikke. Den kan, alt efter den sukkerholdige vædskes
beskaffenhed forårsages af mindst tre specifisk fra hinanden
forskjellige mikroorganismer. De geledannelser af bruskagtig
konsistens, der på sukkerroeskiver eller også i sukkerroesaft
fremkaldes af tre af Pragmowsky og Cohn angivne organismer
kan ikke henføres til slimgjæring, da der ikke indtræder
slimdannelse.
De kulhydrat indeholdende Vædsker kan inddeles i tre
grupper, efter den forskjellige beskaffenhed af slimdannelsen.
Til den første gruppe henhører alle saccharose
indeholdende Vædsker, sålænge de reagerer neutralt eller svagt
alkalisk; de må altid indeholde æggehvidestoffer eller salte i
bestemt mængde. Hertil hører også afkog af byg, ris, hvede
o. a., hvortil er sat saccharose; fremdeles saft af gulerøder,
sukkerroer, svibler o. desl. Her det saccharose, som går i
gjæring, og den fremkaldes af bacillus viscosus sacchari
Kramer (s. nedenfor).
Til anden gruppe henhører sure glykoseopløsninger, der
indeholder de nødvendige æggehvidestoffer og uorganiske
stoffer, med vin som hovedrepræsentant. Slimgjæringen
fremkaldes her af bacillus viscousus Kramer.
Til odie gruppe regnes opløsninger af melkesukker, som
er neutrale, svagt alkaliske eller meget svagt sure, og
indeholder de nødvendige æggehvide- og mineralstoffer.
Hovedrepræsentanten er melk. Efter Schmidt Mulheim hører
mannit-opløsning også hertil. Slimdannelsen fremkaldes her af en
ganske speciel mikroorganisme, thi ingen af de to nysnævnte
kan fremkalde Slimgjæringen i melkesukker- eller mannit
opløsninger, så lidt som i melk. Kramer har ikke havt
lei-lighed til at studere denne, som efter Schmidt-Miilheim skal
være en mikrokokkus af tvermål l fl (0,001 mm.) Efter
samme skal der i slimet melk kun dannes slim eller mannit
og kulsyre.
Bacillus viscosus sacchari Kramer danner l p tykke og
2,5-4 gJi lange i hjørnerne svagt afrundede stave, ofte
dannende kjæder på 50 led. Den viser ingen egenbevegelse, kun
den såkaldte Brown’ske molekulærbevegelse. På gulerodskiver
udvikler den sig til en hyalin slim, på kartofler til et smudsig
hvidt, seigt belæg. På agar og gelatine med tilsætning af
saccharose danner den på plader hvidlige, langagtige afrun
dede kolonier. Den gjør gelatine flydende. Dens optimum
turde ligge ved 22 °. Den formerer sig kun på neutral eller
svagt alkalisk næringsbrud, på sur aldeles ikke.
Bacillus viscosus Kramer danner 0,6-0,1 p tykke og
2 -6 ^ lange stave, og meget ofte indtil 14 ^* lange tilsyne
ladende tråde. Den synes også at udvikle antrosporer. Den
hører til de anaérobe bakterier, medens den foregående er
fakultativ aérob. Den forekommer absolut kun på sur nærings
bund. På fast næringsbund er det endnu ikke lykkedes
Kramer at dyrke den, men kun i vin eller sur glykoseopløsning.
I melk skal efter Schmidt-Miihlheim kokkus af l p tvermål
forårsage Slimgjæringen. Noget nærmere er ikke bekjendt
oin den. Den ved Slimgjæringen dannede slim er ikke at
betragte som et produkt af næringsopløsningens gjæring,
derimod som et produkt af gjæringsvækkerens assimilation, og
slimen turde ikke være at opfatte som andet end som til slim
forvandlede ydre membranlag. Mannit og kulsyre må altså
betragtes som gjæringsprodukter, henholdsvis som produkter
af den indre ånding. Manniten, som danner sig ved
Slimgjæringen, må ikke betragtes som et primært, derimod som et
sekundært produkt af de anførte bakteriers indre ånding. Som
primære produkter må kulsyre og svovlsyre betragtes, hvilken
i status nascendi forener sig med tilstedeværende glykose til
mannit. Slimen er ikke en gummi, derimod et kulhydrat af
formel C6Hto05 og turde være metamorfoseret cellulose. Den
udfældes af alkohol af de seige Vædsker. Det er en hvid
amorf substans, der lader sig trække til tråde, ikke opløser
sig, derimod udbolner i vand. Af kali og natron opløses den
under gulfarvning og går i kemisk forbindelse med dem; disse
forbindelser fældes af alkohol som et hvidt, fint skjælagtigt
bundfald. Den fældes af barytvand, ligesom af
basisk-eddikke-surt blyoxyd. Den specifiske dreiningsevne er CCD = + 195 °.
(T. f. Ph. & Oh.).
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
