Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
TEKNISK UGEBLAD.
29de januar 1S9I
Det indre har også her sin smukke halle med
galerier og glastag. Hovedtrappen er af sandsten
og forsynet med tæpper.
Waterklosetterne havde her istedetfor klaffer
vandlås, med kraftig spyling. Et system der
funktionerede meget godt.
Om vinteren lukkes hele etablissementet.
(Ports.)-
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og arkitekt-foreningen. I møde den 23de ds.
tilstede 28 medlemmer og 2 gjæster d’hrr, grosserere Pihl
og T. Bache. Formand: afdelingschef Koshauw.
Formanden oplæste skrivelse fra den af foreningen nedsatte
komité med opdrag «at tage under overveielse spørgsmålet om
teknisk indflydelse ved rettergangssager af teknisk art».
Komitéen finder, at man skulde bestræbe sig for hos
regje-ringen at finde øre for den opfatning, at den tekniske stands
krav ved reform i lovgivningen om den civile retspleie bliver
imødekommet derigjennem, at der som medlem af den nu
nedsatte kongelige komission optages en tekniker.
Komitéens forslag, at foreningens bestyrelse henvender
sig til landets øvrige tekniske foreninger, teknikere og
indu-stridrivende med opfordring til at give denne anskuelse sin
tilslutning vedtoges enstemmig.
Formanden refererede, at der fra foreningens
arkitektgruppe vår indkommen skrivelse angående forandring i
tidsskrifternes udgivelsesmåde. Vil blive taget under behandling
i et senere møde.
Hr. ingeniør S ti an Backer holdt foredrag om en af
ham og hr. T. Bache konstrueret damp-råk-maskine eller
fjordåbner. Derefter diskussion.
Den polytekniske forening. I møde den 27de ds.
tilstede 49 medlemmer og 5 gjæster. Hr. professor V o g t holdt
foredrag om de nordlandske mannorbrud og ertsforekomster.
Efter foredraget diskussion.
Tekniske nyheder.
n. Koiografen. En ung amerikansk journalist hr.
Han-so n, som har været ansat som sekretær hos den amerikanske
minister i Kjøbenhavn har gjort en opfindelse på
bogtrykkerkunstens område, som er af megen interesse. Som bekjendt,
må man nu, for i bogtrykkerpressen at få trykt noget med
forskjellige farver, lade papiret gå ligeså mange gauge
gjennem pressen, som man ønsker forskjellige farver. For aviser
med store oplag har det dermed forbundne tidsspilde negtet
den slags. Hr. Hanspns opfindelse går nu ud på at kunne
trykke f. ex. et avertissement med to farver i et tryk. Man
vil i vor annoncedel idag se en prøve herpå. Principet for
det lille apparat, der besørger dette, er det samme som for
eie almindelige selvsværtende firmastempler, idet pressens
tryk fører et stempel med farve op mod papiret mellem de
øvrige tryklinjer.
Elektrisk belysningsanlæg drevet ved vindmølle
findes på Gap de la Heve ved Havre ved den franske
nordkyst, hvor drivkraften benyttes til ladning af akkumulatorer,
som da efter behov afgiver den elektriske strøm til
brug-for kystbelysningen.
Vindhjullet’ er bygget efter Halladay’s anordning,
forsynet med selvvirkende regulerindretning og monteret på et
godt forankret træstillads; det giver med 10 m.
vindhastighed 18 hestekræfter. Vindhjulsaxen driver ved et konisk
drev en midt gjennem stilladset ført lodret axe, der atter
ved vindhjul dreier transmissionsaxen. Denne har to
remskiver til igangsætning af de to dynamomaskmer, og skiverne
har forskjellig diameter, fordi alt efter vindhastigheden kun
den ene eller kun den anden dynamomaskine bliver tilkoblet.
Derfor er en selvvirkende skifteindretning nødvendig.
Som strømfrembringer tjener to langsomt gående
vexel-strømmaskiner «Viktoria» efter Brush’s system, hvis strøm
ved polerne målte 75 volt. Ved den mindre maskine gjør
ringen 100-200 omdreininger i minuttet og har ved en
strømstyrke af 8 ampere, ved 260 omløb derimod 40 ampere. Ved den
større maskine vexler ringhastighedeu mellem 250 og 650
omdreininger, og strømstyrken vexler mellem 40 og 160 ampere.
Dynamomaskinernes poler er forbundne med akkumulatorerne
således, at der er indskudt selvvirkende afbrydere, som forhindrer
udladningen ved for langsom gang af dynamomaskinen. Af-
bryderen udskyder således strømmen, når den lille maskine
synker under 8 ampere og den store under 40 ampere.
Skifteapparatet indeholder en koblingsmuffe, hvis
skifte-vægtstang i den anden ende er forbundet med en regulerbar
spiralfjær og et solenoid. Gjennem det sidste går en fra hver
af dynamomaskinerne udgående afledet strøm. Når
hovedstrømmen når det største tilladelige antal ampere for den
lille maskine, virker solenoidet på vægtstangen og skyder
muffen til venstre; synker strømmen atter under dette
maximum, kommer f j æren til at virke og rykker muffen til høire.
Derved bliver muffen afvexlende sat ind i en løs på muffens
axe siddende muffe og således at de med disse to muffer
forbundne hjul, enten det høire eller det venstre, bragt i
ind-gribning med et tredje keglehjul; på dettes axe sidder et
tverstykke med krumtapper, af hvilke ved hjælp af
trækstænger dynamomaskinernes omhyggeligt førte udrykkere
forskydes, så at altid den ene maskine rykkes ind og den anden
står stille. På axen for det tredje keglehjul er der desuden
anbragt en muffekobling, som kan lukkes ved en indstillelig
spændt fjær, som forhindrer brud på axen ved uforudseet
pludselig modstand. (T. f. Ph. & Oh.).
Om den alkoholiske gjæring af den rå
sukkerrørsaft. Denne gjæring bliver, som bekjendt, ikke
fremkaldt ved tilsætning af gjær, men er selvgjæring, hvis natur
hidtil ikke har været undersøgt, hvorfor Marcano har studeret
den nærmere. Det bundfald, som udskiller sig af den
gjærede sukkersaft, består af celler, som er meget mindre end
ølgjærets. De er runde, meget glindsende, besået med
granulationer og indbyrdes isolerede, så at de ikke danner «druer>
eller «krandse». Efter en række af kulturer forbliver gjæren
uforandret, så længe den voxer i samme næringsvædske.
Bringer man den derimod i mere sukkerrige opløsninger eller
i stivelse- eller dextrinopløsninger, optræder undertiden i
løbet af 48 timer, et mycelium af filtagtigt udseende, hvis
tråde snart gjennem trænger den hele vædske. Man kan let
komme tilbage fra denne skimmel til gjæren, når man atter
bringer den i sukkersaft. Ved alle industrielle
gjærings-processer finder man, efterat de er afsluttede, samtidigt
myceliet og gjæren, især når gjæringen foregår langsomt eller
et overskud af luft har adgang.
Denne gjær virker kraftigst ved 30-35°. Den er meget
følsom mod afkjøling; allerede henimod 18-20° virker den
langsomt, Vædsken bliver tilbøjelig til at blive sur, og
udbyttet af alkohol er mindre. Vædskens koncentration har
væsentlig indflydelse; det bedste udbytte giver en 18-19
procentisk sukkerløsning, hvilket omtrent svarer til
sukkerrørsaftens indhold. Fermentet afsondrer såvel i form af gjær
som af skimmel en diastase, der inverterer røksukker. Når
man destillerer den rå alkohol af sukkerrør, bortgår ved
kogningens begyndelse en stor mængde af en ildelugtende
luftart og derefter går over et fordryp, som næsten udelukkende
består af metylalkohol. Derefter går ren metylalkohol over.
Efterdryppet har en stinkende lugt, som skyldes en oljeagtig
syre, som er uopløselig i vand, opløselig i alkohol og æter,
og danner faste alkalisalte, som er uopløselige i vandig
alkohol. Som følge heraf kan man udskille dem før
rektifikationen, som da leverer et meget rent produkt. Høiere alkoholer
kunde ikke påvises. Den af sukkerrørsaft vundne råspiritus
adskiller sig altså fra andre teknisk vundne alkoholer ved
nærværelsen af betydelige mængder metylalkohol, fraværelsen af
høiere alkoholer og nærværelsen af en karakteristisk lugtende
syre. Den sidste opstår også ved g j æringer af rørsukkersaften
med rent ferment. Udbyttet af alkohol er mindre end det, som
man får med ølgjær. Glycerin og ravsyre findes ikke i
bærmen, derimod altid mannit i mængde af ca. 1,4 pct. af det
tilsatte sukker. Bærmen indeholder også store mængder af
nævnte fede syre, der svømmer ovenpå som grønlige dråber.
(T. f. Ph. & Ch.).
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
