Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 10.
TEKNISK UGEBLAD.
41
Indhold: Ny arbeidsminister. - Kanalvæsenets organisation. -
Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder: Holmestrands tele-
fonaktieselskab. - Mellem Lillehammer og Gausdal. - Udstillingen i
Skien. -
Ny arbeidsminister.
(.il at overtage bestyrelsen ’af
arbejdsdepartementet vil hr. ingeniør Nysom formentlig
blive udnævnt imorgen, idet han indtræder i
statsrådet. Hans Hein Theodor Nysom er
født 1845 og uddannede sig som artilleriofficer.
Siden 1874 har han været ansat i kanalvæsenet.
Efter at være udtrådt af armeen, har han været
arbeidsbestyrer og kontorchef ved kanalvæsenet.
Det hilses vistnok med udelt glæde af de industri-
drivende og tekniske stænder, at man nu har fåt
en tekniker til at bestyre arbeidsdepartementet og
en mand, om hvem man ved, at han nærer de så
ofte her i bladet fremsatte anskuelser om
nødvendigheden af arbeidsdepartementets
fuldstændige omorganisation. Hr. Nysoms interesse
og praktiske arbeide for den tekniske høiskole håber
vi også, at han ikke må opgi. Han har i flere år
været formand i polyteknisk forening.
C. W. T,
Kanalvæsenets organisation.
I sit budgetforslag (sth. prp. no. l, hovedpost
VII) udtaler kanaldirektøren bl. a.:
«Som bekjendt har den fungerende
kanaldirektør, da han samtidig bestyrer
Bandak-Nordsjø-kanal-anlæg, kun nu og da knnnet være tilstede ved
kontoret, hvorfor dettes løbende forretninger delvis har
været expederet af ingeniør Nysom, som derfor
har nydt et tillæg i sin aflønning af
Bandak-Nordsjø-kanalanlægs midler.
Til bedømmelse af beskaffenheden,
udstrækningen og betydningen af kanalvæsenets virksomhed
under naværende forhold og således som den i den
nærmeste fremtid antages at ville udvikles, skal jeg
tillade mig at fremkomme med efterstående oversigt.
Farbargjørelse eller anlæg af kanaler. Dette
slags arbeider har i sin tid havt større betydning
end nu. Det store fald, i vore elve og en lang
vinter med ishindring for skibsfart på elve og
indsøer gjør, at der i den nærmeste fremtid neppe vil
blive bygget større kanaler. Imidlertid vil dog en
del mindre anlæg komme til udførelse.
Arbeider til Sødningens lettelse. Heraf er
adskillige udført af kanalvæsenet, og af private er
i årenes løb oparbeidet store beløb. Imidlertid er
endnu mange af vore elve i sådan tilstand, at
tømmeret forringes ganske meget under nedflødningen,
således at store værdier årlig går tabt derved. Af
arbeider til Sødningens lettelse vil uden tvivl mange
komme til udførelse, eftersom fordringerne til
flød-barheden stadig stiger ved, at det findes mere og
mere fordelagtigt at fremfløde tømmeret i store
længder.
Anlæg til vandkraftens udnytning for
industrielle anlæg. Disse har visselig ofte en privat
karakter, men da andre interesser ved Vasdragene s
benyttelse derved gjerne berøres, er det uundgåeligt,
at det offentlige, og dermed kanaldirektøren, på en
eller anden måde får befatning med sagerne.
Fra private kommer mangeartede forespørgsler,
som står i forbindelse med vandkraftens udnytning,
og som ikke kan afvises. For industridrivende er
det af vigtighed, at der i landet findes en offentlig
institution, hvor de kan erholde muligst korrekte og
upartiske oplysninger og råd i hydrotekniske
spørgsmål, som er at den art, at de ikke godt kan
besvares af private. De vil kræve en sådan
institution med tiltagende styrke, eftersom vandkraften i
vore talrige fosse har stor betydning for landets
økonomiske fremgang, idet vor væsentligste industri
er baseret på vandkraft, og vandkraften stadig vil
tiltage i betydning, eftersom kommunikations væsenet
forbedres og elektricitetens praktiske anvendelse
bliver mere fuldkommen, så der fra et vandfald kan
fordeles drivkraft og lys til endog langt
bortliggende distrikter.
I de bedre industrivasdrag er vandkraften
allerede nu så optaget, at der nogen tid hvert år er
regelmæssig vandmangel med deraf følgende endog
meget følelige tab og ulemper. En forøgelse af den
for industrien nytbare vandkraft er derfor et i de
senere år mangesteds vakt spørgsmål, og har vi i
Norge hertil også en anledning, som neppe findes i
noget andet land, idet vi i vore mange store
fjeldsøer har naturlige bassiner, som ved anlæg af
regu-leringsdamme uden forholdsvis store ulemper og
omkostninger kan bringes til på en meget effektiv
måde at forøge elvens vandføring i den tid, det
naturlige tilløb er lidet. I enkelte vasdrag er
allerede kostbare arbeider udført i denne anledning, og
vi vil få mangfoldige sådanne i fremtiden, når vor
industri har udviklet sig mere. Da er det også
sandsynligt, at disse anlæg, ved at vandets opsam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
