- Project Runeberg -  Teknisk Ukeblad / 9de Årgang. 1891 /
45

(1883-1931)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

No. 11.

TEKNISK UGEBLAD.

45

Indhold: Udvidelse af den tekniske skole i Kristiania. -
Brandfarlige bygninger. - Foreningsefterretninger. - Tekniske nyheder:

Lov om tilsyn med arbeide i fabriker. - Bog- og bladnyt. -

Udvidelse af den tekniske skole i Kristiania.

[>m det vil erindres, blev ifjor atter den kgl.

proposition om bevilgning af midler til oprettelse

af en teknisk høiskole afslået af Storthinget

medens et beløb, der havde været tilstrækkeligt
til den tekniske høiskoles igangsætning, blev
besluttet fordelt mellem landets tre nuværende
elementærskoler til deres udvidelse. Det er vistnok
udenfor tvivl, at dette resultat skyldtes en frygt fra
enkelt hold for, at høiskolen skulde komme til at
få sit sæde i Kristiania.

Et udslag af denne samme udenfor landets
tekniske interesser liggende og efter vor mening
uforsvarlige betragtningsmåde var også budgetkomitéens
indstilling iår om bevilgning af bidrag til den
tekniske skole i Kristiania.

Da der ved indeværende skoleårs begyndelse
meldte sig henved 3 gange såmange elever, som
skolen kunde optage, blev det fundet nødvendigt at
oprette parallelklasser. Hertil gav også Kristiania
magistrat og formandskab sit samtykke og den
fornødne bevilgning, idet det forudsattes, at staten
overtog udgifterne i det forhold, som ved den sidst
meddelte bevilgning til landets tekniske skoler må
ansees normeret.

Arbeidsdepartementet udtaler herom bl. a. i den
kgl. proposition:

Efter hvad der er oplyst oin søgningen til
heromhand-lede skole, må departementet - uanseet de
betænkeligheder, som tidligere er gjort gjældende mod strax at skride
til oprettelse af parallelklasser - gå ud fra, at en
paralleldeling her er påkrævet, og departementet finder under disse
omstændigheder, at staten bør yde sit bidrag også til
dæk-kelse af de udgifter, der er nære forbundne hermed, sålænge
der er grund til at bibeholde sådan paralleldeling. Der synes
at være så meget mindre føie for det offentlige til at
unddrage sig for at deltage i disse udgifter i samme forhold,
som for skolens øvrige udgifter fastsat, som - efter hvad
der af skolens bestyrelse er oplyst – henimod halvparten af
de nyindkomne elever er udenbys. Det bemærkes, at de ved
paralleldelingen forøgede udgifter for skoleåret 1890-91 er
bårne af kommunen alene. Man tillader sig derfor at
anbefale, at det ansøgte bidrag for næste termin kr. 24000 søges
bevilget.

Af budgetkomitéens indstilling hidsættes:
i anledning af den foreslåede forøgelse af bevilgningen
vil et flertal af 5 medlemmer minde om, at i den betænkning
af skolens lærerråd, som lå til grund for det ifjor vedtagne
forslag om skolens omdannelse (sth. prp. no. 66 for 1890, pag.
52), udtalte lærerrådet, at der kunde være spørgsmål om strax
at gå til oprettelse af parallelklasser. Dette vilde man dog
ikke foreslå, «dels af den grund, at lokalet vilde blive belagt
til det yderste, og ordningen af timetabellen særdeles
vanskelig, men dog især, fordi der efter de foregående årrækkers
erfaring må påregnes store fluktuationer i tilgangen af elever

på det tekniske felt, og tilstrømningen i de sidste år kan
neppe betragtes som årvis og normal. Det vilde også netop
under overgangen til en ny ordning være betænkeligt at
forøge vanskeligheden og udgifterne ved samme, idet man til
denne forandring føiede en yderligere udvidelse, der måske
om nogen tid kunde vise sig mindre påkrævet».

Når nu lærerrådet iår finder den deling nødvendig, som
det ifjor frarådede, så forekommer det flertallet, at om man
også måtte medgive, at enkelte af de grunde, som ifjor blev
anførte mod deling af klasserne, kan have tabt noget i sin
vegt ved erfaringen fra den korte tid, siden planen
udarbei-dedes, må dog andre, deriblandt hensynet til lokalets
knaphed, fremdeles have samme betydning som ifjor. Man må
overhovedet anse det for lidet heldigt så kort tid, efterat en
plan og overslag for skolen og en dertil svarende bevilgning
er fastslået i henhold til den af det sagkyndige lærerråd
afgivne betænkning, at indgå på en væsentlig forandring deri.
Hertil måtte der kræves meget tvingende grunde, som man
ikke kan finde er tilstede i dette tilfælde. Man finder sig
navnlig ikke overbevist om, at det er en vei begrundet
bestemmelse i en såvidt høit anlagt skoles plan, at der ikke
må optages over 25 elever i klasserne, således at der kun kan
gives plads for omkring 40 elever på den måde, at de deles
i parallelklasser med fuldt særskilt undervisning og helt
særskilte lærerbesætninger. En så kostbar undervisningmåde
benyttes, efter hvad man tror at vide, ikke i lignende
læreanstalter, som er anlagte på det samme niveau. Det synes
at måtte være tilstrækkeligt at dele klassen i de til
examina-torier benyttede timer, og at der i de øvelsestimer, hvori en
enkelt lærer ikke alene kan lede øvelserne med så mange
elever, gives hovedlæreren en assistentlærer til hjælp, medens
derimod i de til foredrag bestemte timer uden tab for
undervisningen den hele klasse må kunne undervises samlet. Ved
denne fremgangsmåde vil man formentlig foruden en
betydelig besparelse også opnå en større ensartethed i
undervisningen, der vil komme til gode i de høiere klasser. Når
delingen begrænses på denne måde, tør der være grund til at tro,
at de dermed forbundne udgifter vil dækkes ved de forøgede
skolepenge.

Da flertallet således anser denne bevilgning unødvendig
for at opnå, at skolen kan optage så mange elever, som den
iår har i 1ste klasse, må det indstille på bevilgning af det
samme beløb, som for indeværende termin er bevilget.

Komitéens minoritet (Anker, Eeiiners, Schweigaard og
Steen) stemmer for, at staten bidrager en halvpart til de ved
klassedelingen foranledigede udgifter på samme måde som
forøvrigt til denne og de andre tekniske skoler. Kravet på
denne tillægsbevilgning finder minoriteten stemmende med
lærerrådets udtalelser ifjor, der går ud på, at der kunde være
spørgsmål om at oprette parallelklasser strax, men at dette
burde udsættes, indtil det blev nødvendigt, hvilket nu har
vist sig at være tilfældet. Vanskelighederne ved lokalets
knaphed er fjernede ved nye indredninger på loft og i
uuder-etage.

Den foreslåede bevilgning tjener netop til at opretholde
den ifjor fastslåede plan uforandret. Når komitéens pluralitet
finder at burde udtale sig mod planens bestemmelser om
antallet af elever i de to lavere klasser (25 i første og 30 i
anden klasse), kan minoriteten ikke slutte sig hertil, idet den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:58:07 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tekuke/1891/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free