Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 13.
TEKNISK UGEBLAD.
55
Indhold: Tripelmaskine fra Akers.inek. værksted. - Nordlands-
banen. - Foreningsefterretninger.
Tripelmaskine fra Akers mek. værksted.
Vi bringer i hosstående tegning et sæt
diagrammer - formindskede efter originalerne til den
halve størrelse - fra en af Akers værksteds
tripelmaskiner, der, som det vil være mange af
læserne bekjendt, i de senere år har vundet ry for
sin kulbesparelse, rumbesparelse og gode
konstruktion idethele. Diagrammerne er fra en maskine,
anbragt på trædampskibet «Veritas», og tagne under
prøve turen d. 18de d. m. Maskinen har cylindre
Middeltr. Hestekr.
73,7 & 113,6
27,24
116,7
10,62
116,4
L H. K. 346,7
med 12" X 20" x 32" diam. og 26" slag og er
beregnet til under normal gang at udvikle omtrent
300 ind. hestekræfter. Ved tomt skib gjør den 104
å 105 omdreinger, udvikler henimod 350 I. H. K.
og giver skibet en fart af 10,7 knob. Som
diagrammet viser, er de resulterende stempeltryk (ikke
at forvexle med middel trykken e) for samtlige
cylindre større fra bund end fra top, især er dette
mærkbart for mellem og lavtrykscylinderen. Derved op-
veies delvis virkningen af de bevegelige deles tyngde,
hvorved maskinen får en jevn gang; i
lavtryks-cylinderen, hvor netop stempelet er tungest, er
differencen også størst. Dette gunstige resultat opnåes
ved den rigtige regulering af sliderne og ved
anvendelsen af den af Akers værksted adopterede
slidebevegelse (en afændring af Marshall eller
Brem-mes). Denne slidebevegelse har foruden-den fordel,
at give en såvel for økonomi som jevn gang
særdeles gunstig dampfordeling også flere andre fordele
sammenlignet med den almindelige slidebevegelse
med Stephensons reversering. Mekanismen er
enkel med få bevegelige dele og tilsætning overalt -
ingen bueslag; slideskabet kommer på siden, så
slidefjærene med lethed kan eftersees; maskinen
bliver meget kort (rumbesparende); maskinaxelen
får god lagring, da der kun er en excenterskive
for hver cylinder; let at reversere; giver gode
diagrammer for de forskjellige fyldninger.
" Maskinen arbeidede under prøveturen
udmærket godt, og pumperne med den egne sort ventiler,
som værkstedet i den senere tid har anvendt, gik
bogstavelig talt lydløst.
Af denne størrelse maskiner er to under
bygning ved værkstedet, en for Bergen og en for
Stavanger. Af en mindre sort maskiner ca. 250 I. H.
K. er 6 Stkr. leveret til Bergen, 6 Stkr. leveret og
bestilt til Stavanger og 2 Stkr. til træbåde
hjemmehørende her. En maskine på ca. 400 I. H. K. er
bestilt til Stavanger foruden en af samme størrelse
til et ved værkstedet for Stavanger bestilt skib.
Ialt er fortiden ved værkstedet under bygning 9
maskiner som tilsammen kan udvikle 3 080 I. H. K.
Af tripelmaskiner er ialt leveret og konstrueret
45 Stkr., hvoraf 2 på 520 L H. K, 2 på 600 å
640 og l på 750 L H. K.
l Nordlandsbanen.
Referat af Sogneprest Ole Tobias Olsens foredrag i den polytekniske forening tirsdag d. 3die marts d. å.
Den første tanke om en Nordlandsbane opstod hos ham
ved et besøg på den store verdensudstilling i London 1862.
Han så der på en jernbanestation den store tilførsel af fersk
fisk fra Skotland.
Kom derved at tænke på, at man også herhjemme på den
måde burde tilgodegjøre sig de store fiskerier for
verdensmarkedet. Først efter i lang tid i stilhed at have syslet med
planen og foretaget reiser og befaringer fremlagde han den
i 1872 for offentligheden. I 1873 androg de nordlandske
repræsentanter om undersøgelse, og officielle befaringer blev
foretaget i årene 1873-77. Den første plan gjaldt en
transversal bane fra den norske kyst over til Rusland, og den
blev behandlet på et møde i Luleå 1877, hvor repræsentanter
fra Norge, Sverige og Finland var tilstede. Her udtaltes
ønskeligheden af at forbinde banen med de store svenske
jernfelter i Norrbotteu, hvilken tanke affødte den bekjendte,
desværre mislykkede Ofoten-Luleåbane. For en
transerver-sal bane vilde Tromsø være det bedste udgangspunkt, men
en sådan bane var dog ikke skikket for fisketransport, da der
i Rusland er stor told på udenlandske fiskevarer, og man ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
