Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
TEKNISK UØEBLAD
16de apri4 1891
under dette departement sorterende brancher»
henstå uafgjort.
Og at forholdet må være sådant, forekommer
os soleklart. Vi har et departement uden nogen
rod i den tekniske jordbund uden nogensomhelst
nerve, der kunde bringe til dets bevidsthed det
store industrielle og tekniske legemes krav.
Departementet er selv udgået fra et sådant
stærkt krav fra de interesserede stænder på et forsyn
men istedet fik man et dødt afgudsbillede -
hvortil der ikke længere er grund til at ofre nogen
virak.
Det døde billede må væk og en levende
organisme må sættes istedet, udstyret med alle de
organer, der hører til et sundt, levende legeme. På et
teknisk legeme må der ikke sidde juridiske øine
og hænder.
Arbejdsdepartementet må
omorganisere s, dette må være vort a og «.
Der kræves fra enkelte hold, at de nuværende
direktørers indflydelse f. ex. på personalets
ansættelse og forfremmelse skal forandres, således at
dette blir liggende i departementets hånd. Vi tror
ikke direktørerne vilde nære nogen frygt for en
sådan ordning med det nuværende departement; alt
vilde blive som før, dertil er direktørerne for
mægtige og det nuværende departement for afmægtigt.
Nei, det er hele forholdet mellem direktører og
departement og dettes personalbesætning, alt
kommer an på. Det andet blir atter igjen blot et dødt
afgudsbillede.
Men nu om nogensinde finder vi omstændig-
hederne gunstige for den gjennemgribende om
organisation af arbejdsdepartementet, som er nødvendig
og vi håber dets chef må forundes tid, kraft og
støtte til dens gjennemførelse.
Vi nævnte ordet støtte, og skal strax gjøre
opmerksom på en generalmangel, der har klæbet
ved landets tekniske stænder. Det er den utrolige
mangel på samhold, korpsånd, der har
karakteriseret dem og skadet dem, vistnok mere end
noget andet. Der har været et stadigt «kritikakleri»
privat som offentligt, en lyst til - vi tør næsten ikke
nævne det med sit rette navn - at vaske standens
skidne plag i alle andre stænders påsyn. Vi
formoder, at enhver tænksom, alvorlig mand forstår,
at sådant ikke bidrager til at hæve den agtelse,
standen tilkommer af de andre.
Denne misbrug bør derfor ophøre, alle gode
elementer må slutte sig tæt sammen, opstille sig
tydelige skarpt begrænsede mål og optrække de
linier og fastsætte de arbeidsmetoder, hvorved disse
mål snarest og sikrest kan nåes. Dette er den
hovedopgave, der tilkommer vore fagforeninger
og hvori de må lægge sit tungeste arbeide, hvori
, hver eneste mand uden hensyn til personlig
magelighed eller specialinteresser er forpligtet til at deltage.
Sker dette, skal vi nok se, at standen får den
autoritet, som tilkommer den, og mødes af
statsmagterne som en af landets sikreste pålideligste
støtter og samtidig at dens medlemmer opnår den
sociale anerkjendelse, som de hidtil i for stor
udstrækning har måttet give afkald på.
C. W. T.
Patentregisteret.
For enhver der interesserer sig for industri og
teknik og vil følge med så godt som muligt på sit,
område, er det en af de første betingelser, at have
en bekvem adgang til så hurtig som mulig og på
første hånd at lære at kjende alle nye opfindelser.
Denne adgang har han naturligvis først og fremst
på patentkommissionens kontor og dernæst gjennem
det af patentkommissionen udgivne «Norsk
Patent-blad».
Det stedse stigende antal af patenter gjør
imidlertid, at en nogenlunde let oversigt over dem år
for år bliver vanskeligere, tilsidst rent
uoverkommelig, hvis der ikke itide bliver sørget for en oversigt
d. v. s. et ordentligt register. Det er et sådant
register over de patenter, som er udfærdigede i de
første 5 år af kommissionens virksomhed og som
altså omfatter alle norske patenter fra 1ste januar
1886 til 31te december 1890 som
patentkommissionen nu har ladet udarbeide, for at lette adgangen
såvidt muligt for alle, der vil følge med.
Dette register indeholder foruden personregistret
et sagregister, hvor alle opfindelser, der vedrører
samme branche er henført under en fælles overskrift,
således at man hurtig og let vil finde samlet på et
sted alle beslægtede sager. .
Det, som imidlertid er registrets største fortrin
er, at der til hvert patent er f Øiet en kort
forklaring over dets indhold, så at enhver
sagkyndig i registret vil kunne se pointet i patentet
og derved øieblikkelig gjøre sig klart om han
behøver at undersøge sagen nærmere. Det er netop heri,
at det største arbeide ved dets istandbringelse ligger,
men netop heri ligger også dets største værd, som
bør gjøre det til en haandbog for enhver tekniker
eller hver mand, der interesserer sig for industri og
teknik.
Hvor nødvendigt det er, fremgår bedst af
tallene. Der findes nu ca. 2000 norske patenter.
Går det jevnt fremover som hidtil vil vi om 5 år
have 5000 og om 10 år 10000 patenter at holde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
