Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 17.
TEKNISK UGEBLAD.
71
Indhold: Ingeniørernes stilling i statens tjeneste. - Teknikernes
understøttelsesforening. - Foreningsefterretninger. - Inbjudning till ett
allmant mote mellan tekniker och fabrikanter i Goteborg sommaren
1891. - Bog- og bladnyt, -
Ingeniørernes stilling i statens tjeneste.
Hr. Redaktør!
Deres ærede blad no. 16, 1891, er der indtaget
en opsats under ovenstående titel. Uagtet
denne sag er så omfattende og griber således
ind både i lovgivningsværket og de forskjellige
administrationsbrancher, at den kun vanskelig vil
kunne behandles i et ugeblad, har jeg idag troet
at burde fremkomme med et par bemerkninger i
sagens anledning, idet enkelte af det i nævnte no.
af Ugebladet fremkomne ytringer efter min
formening let vil kunne misforståes og under enhver
omstændighed neppe vil kunne virke heldigt til fremme
af de reformer, som vistnok alle interesserede må
medgive både er ønskelige og høist påtrængende.
Der føres således anke over, at
arbeidsdepar-tementet «endnu ikke har vedtaget
lønningsregula-tivet», og at det fremdeles lader «spørgsmålet om
et fælles lønningsregulativ med tilhørende
bestemmelser for samtlige under departementet sorterende
brancher» henstå uafgjort, idet departementet ikke
skulde have nogen berøring med de tekniske
interesser; ja det stakkels departement sammenlignes
endelig med et dødt afgudsbillede.
Hertil tillader jeg mig at bemærke, at jeg tror,
man gjør vedkommende stor uret. Det er nemlig
ikke så ligetil at få såmange forskjellige og
uensartede administrationsgrene ind under samme hat,
endvidere må der jo udkræves tid til reformens
gjennemførelse, og arbejdsdepartementet er ikke af
så gammel dato; at der egentlig endnu kan
forlanges, at det skal kunne have vundet at løse denne
store opgave. Det må vel exempelvis medgives,
at det ikke kan være nogen mening i at vedtage
et regulativ iår og så til næste igjen omgjøre
samme. Det er jo nemlig en bekjendt sag, at der
har været ført langvarige forhandlinger om
indgribende forandringer i administrationens ordning,
således om kombination mellem fyr- og havnevæsen,
vei- og kanal væsen etc. ja endog om en
sammenslåen af alle *de administrationsgrene, der sorterer
under de offentlige arbeider under en
generaldirektør på en måde efter fransk mønster. Endvidere
har der været og pågår endnu forhandlinger om
veivæsenets delvise overføring til amterne, hvilken
forandring antagelig vil medføre væsentlig
forandring i veiloven. Under sådanne forhold synes jeg,
departementet må være lovlig undskyldt for at
vedtage noget lønningsregulativ, ja jeg skulde neppe
tro, at departementet overhovedet kan vedtage et
sådant regulativ anderledes end foreløbig. Den
egentlige vedtagelse måtte formentlig ske af
Storthinget, og når sees hen hertil, er det end mere
forklarligt, at der hidtil ikke er opnået noget
endeligt resultat.
Som det af nævnte opsats sees, skal grunden
til foranomhandlede forhold være, at departementet
har «juridiske øine og hænder», og i anledning
heraf er-det, at jeg gjerne vilde få bemerke, at det
vil være mindre opportunt at forene bestræbelserne
for arbeidsdepartementets omorganisation i teknisk
henseende med arbeide for at fjerne det juridiske
element fra samme. Den som i en række af år har
havt anledning til at se disse forhold på nært hold
vil formentlig medgive, at det tvertimod er
nødvendigt at have jurister i en sådan administration. Jeg
mener altså, at man ikke skal sætte sig i
opposition til de juridiske indsigter, men meget mere
søge at trække dem til sig og arbeide sammen med
dem, det vil sige, at hovedet og gjerne hænderne
kan være tekniske; men «øinene juridiske». Idet
hele taget, tror jeg, det vil være gavnligt at
fremhæve det faktum, at det for den tekniske stands
interesser hyppigt vilde være godt, om teknikerne
havde lidt mere formalisme i blodet end ofte nu er
tilfældet.
Min mening er den, at man bør sætte sig et
positivt mål, f. ex. at skaffe alle «direktørerne»
ind i departementet, og mindre arbeide på den
negative bestræbelse at fjerne det. juridiske element
derfra.
Og så vilde jeg tillade mig at tilføie, at man
må ikke lægge et for tungt læs på den nye
statsråds skuldre og ikke vente at se snarlig løsning
på alle brændende spørgsmål. Der kræves
fremforalt tid til at reformere, og der foreligger så mange
store og vanskelige opgaver til statsrådens
behandling, at jeg tror, det vil være formeget forlangt, at
han i en nær fremtid skal kunne fremvise nogen
væsentlige resultater med hensyn til
arbeidsdepartementets omorganisation.
Den til Storthinget iår af den aftrådte
regje-ring afgivne proposition om mulig forandring i
veivæsenets bestyrelse er jo taget tilbage, og nu får
vi da se, hvad den nye regjering vil foretage i den
sag. Muligens nedsættes der en kommission,
der optager spørgsmålet om de offentlige
arbeiders bestyrelse i det hele taget under
behandling, derefter skal sagen behandles i regjeringen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
