Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 22.
TEKNISK UGEBLAD.
93
Angående bevilgning til besluttede jernbaneanlæg for budgetterminen 1891-1892.
Ifjor besluttedes der:
Storthinget samtykker i, at der anlægges for statskassens
regning:
l« En jernbane med bredt spor fra Kongsvinger til Flisen.
2. En jernbane fra Lillehammer til Sel.
3. En jernbane med smalt spor fra Kristianssand til
Byg-landsfjord.
Storthinget samtykker i, at der for statskassens regning
anlægges en jernbane fra Hamar til Lillehammer.
Storthinget samtykker i, at der til ovennævnte
jernbaneanlæg af statens kontante beholdning afsættes et beløb, stort
2000000, samt i, at der af dette beløb til iværksættelse af
anlæggene for terminen 1891 bevilges kr. 250000.
«Med hensyn til den af Storthinget opstillede særlige
betingelse for anlæggene Kongsvinger-Flisen og Hamar-
Lillehammer, at arbeidet på disse baner ikke må iværksættes,
forinden der med hovedbanen er truffet en sådan overenskomst
angående samtrafiken, som regjeringen finder antagelig, skal
departementet bemærke, at en ordning af de herhenhørende
spørgsmål ikke har kunnet træffes, forinden der var fattet
endelig bestemmelse angående spørgsmålet om nye taxter og
regler for fragtberegningen på statsbanerne. Ved kongelig
resolution af 13de april 1891 er et af styrelsen for statens
jernbaner afgivet forslag til sådanne nye taxter og regler,
som det vil erindres, approberet. Idet departementet
derefter har anmodet jernbanestyrelsen om at afgive forslag
til samtrafik med hovedbanen på grundlag af de for
statsbanerne fastsatte nye taxter m. v., skal man tilføie, at det
eventuelle forslag i så henseende vil af departementet snarest
mulig blive forelagt hovedbanens direktion, med hvilken
allerede tidligere forhandlinger havde fundet sted. Formentlig
vil der således med det første kunne træffes en ordning af
herom-handlede sag, hvorom departementet senere vil afgive indstilling.
De af Storthinget opstillede betingelser er for de
besluttede baners anlæg ikke fuldt ud opfyldte eller vedtagne,
undtagen forsåvidt angår anlægget Kristianssand-JByglandsfjord,
der er forudsat bygget i arbeidsperiodens sidste del. Man
har derfor hidtil ikke kunnet afgive indstilling
angående anlæggenes iværksættelse og tilfølgetagelse af
Storthingets ovennævnte beslutninger. For imidlertid med mindst
muligt tidsspilde at forberede anlæggenes iværksættelse har
departementet bl. a. ladet foretage de videre undersøgelser og
forarbeider som udkrævedes, for at der skulde kunne
forelægges indeværende storthing detaljerede arbeidsoverslag.
Da departementet derhos antog, at der i anledning af disse
foranstaltninger allerede i indeværende termin vilde udkræves
en forøgelse af det ved styrelsen ansatte personale, anmodede
man i skrivelse af 28de april forrige år styrelsen om at
indkomme med forslag herom såvelsom angående ordningen
overhovedet af administrationen for de eventuelle nye anlæg.
I den anledning modtog man en skrivelse fra
jernbanestyrelsen af 9de juli 1890, hvori bl. a. anførtes, at forsåvidt
som overledelsen af nye jernbaneanlæg for statens regning
skulde underlægges styrelsen, ansåes det fornødent ikke blot
i nogen grad at forøge antallet af de ved styrelsens kontorer
ansatte underordnede tjenestemænd, men tillige at supplere
det overordnede personale. I henhold til det af departementet
gjorte forbehold om, at det vil være administrationen overladt
for indeværende termin at antage og af bevilgningssummen
udrede lønninger m. v. for personale, som forberedelserne til
jernbanebygningens gjenoptagelse måtte udkræve såvel ved
ved styrelsens kontor som i distrikterne, mod hvilket
forbehold vedkommende storthingskomité har anført intet at have
at bemærke, har departementet derpå efter forslag fra
styrelsen ansat de nødvendige funktionærer og midlertidig bestemt
deres lønninger.
Med hensyn til lønninger ved anlæggene skal
departementet iøvrigt bemærke følgende:
Som det vil erindres, har departementet ved tidligere
leilighed udtalt sig for at søge istandbragt et fælles
løns-regulativ for samtlige de under departementet sorterende
grene af den offentlige arbeidsdrift - vei-, jernbane-,
kanal-og havnearbeider - der såvidt muligt kom til at slutte sig
til de nu gjældende satser efter regulativet af 1875 og i det
hele blev at affatte under hensyn til de nu bestående
løns-forhold, men dog således, at det ved siden af mulige
omregu-leringer tillige indeholdt bestemte regler med hensyn til de
enkelte funktionærers oprykning til høiere lønningsklasser.
Departementet antog, at et sådant fællesregulativ vilde være
såmeget mere påkrævet, som der formentlig i en nærmere
fremtid vilde blive spørgsmål om en offentlig arbeidsdrift i
større udstrækning og navnlig om at gjenoptage
jernbanebygningen.
I henhold hertil anmodede man jernbanestyrelsen samt
direktørerne for vei-, kanal- og havnevæsenet om at afgive
forslag til et sådant regulativ, hvilket forslag er refereret
tidligere her i bladet.
Lønniugssatserne er ikke afvigende fra de i regulativet
af 1875 ansatte. De nu foreslåede regler for beregning af
diætgodtgjørelse er ligeledes samme som tidligere, nemlig de
ved kgl. resolution af 24de august 1875 fassatte. Derimod
er bestemmelsen om marktillæg noget forandrede, idet
maxi-mumssatsen for bestyrere og assistenter er nedsat fra
henholdsvis kr. 5 og kr. 4 til kr. 4 og kr. 2, medens
maximums-satsen for aspiranter er forhøiet fra kr. l til kr, 1,50. Med
hensyn til flytningsgodtgjørelse er også denne foreslået
beregnet som hidtil.
Da jernbanebygningen nu af statsmyndighederne or
besluttet gjenoptaget og der således må blive spørgsmål om på
dette felt fra nyt af at fastsætte ingeniørernes
lønningsfor-hold, finder departementet ikke grund til længere at udsætte
med at søge det heromhandlede spørgsmål afgjort Idet man
antager, at det ovenomhandlede regulativ, hvilket af
jernbanestyrelsen i skrivelse af 20de september 1890 er foreslået
indført ved de nye jernbaneanlæg, bør lægges til grund for det
lønningssystem, som departementet vil anbefale gjort
gjældende for de ved jernbanebygningen ansatte og ansættendes
ingeniører, vil man dog - som nedenfor nærmere omhandlet
- foreslå, at der til de i regulativet opstillede 4 klasser
yderligere føies en 5te for overingeniører ved hovedkontoret
og i distrikterne. Departementet vil derfor opgjøre sit
forslag til lønsbudget på grundlag af et sådant regulativ.
I overensstemmelse med foranstående underrettede
departementet i skrivelse af 17de november 1890 jernbanestyrelsen
om, at man vilde anbefale vedtagelsen af det foreslåede
regulativ og at man intet havde at erindre mod, at regulativets
begyndelsessatser med tilhørende bestemmelser angående
angående marktillæg og diætgodtgjørelse m. v. blev bragt i
anvendelse ved nye jernbaueanlæg, medens noget bestemt med
hensyn til de stigende satser ikke kunde stilles i sikker
udsigt, forinden spørgsmålet var undergivet endelig afgjørelse.
Departementet anmodede derhos styrelsen om i sit forslag ti!
budget for anlæggene i kommende termin at opføre dtet antal
lønninger af hver klasse, som måtte findes nødvendigt for
nævnte tidsrum. Man samtykkede derhos i, at de ved
anlæggene Hamar-Sel og Kongsvinger-Flisen midlertidig’
ansatte overingeniører indtil viderere kunde oppebære kr.
4800 årlig med et marktillæg stort kr. 5 daglig samt
skyds-og diætgodtgjørelse for reiser udenfor vedkommende
anlægs-distrikt efter loven af 3die juni 1874 § 2, tredie klasse og §
19, tredie klasse, (kfr. kgl. resol. af24deaug. 1875). Sluttelig
bad departementet sig meddelt, hvorvidt det nye lønsregulatiy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
