Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 28.
TEKNISK UGEBLAD.
117
denne bevilgning, så vilde taleren gjøre opmærksom på, at
der i banedirektørens fremstilling var fuldt op af tvivl med
hensyn til sneforholdene, sneoverbygninger osv.
Præsidenten (S. Melsen) udtalte sin forundring over
at de af undersøgelseschefcn opførte 6 000 kr. til undersøgelse
af dundeiiandslinien var strøgne, og antydede, at han vilde
fremsætte forslag til en sådan bevilgning - til hvilken
udtalelse Hægstad sluttede sig.
Rinde anbefalede bevilgning til undersøgelse af en
bergenslinie over Telemarken.
P. Nilsen (H.) oplyste, at grunden til, at komiteen
havde strøget den af præsidenten omtalte bevilgning, var, at
man var gået ud fra, at der ikke var tilstrækkelig
arbeids-hjælp tilstede for at kunne få disse arbeider udførte.
Statsråd Nysom troede at kunne udtale, at man ikke
kunde se sig istand til at foretage disse undersøgelser, da
man hverken havde tilstrækkelig ingeniørhjælp eller adgang
til at få undersøgelserne tilstrækkelig bearbeidede.
Under post I bevilgedes som udgifter vedkommende
undersøgelser af nye jernbaneanlæg enst. 3000 kr. som andel
i styrelsens administrationsudgifter, - 8000 kr. til udredning
af spørgsmål vedk. de betydeligere tunnelanlæg m. v. på
bergensbanen (heri nedbørsobservationer), og (efter en
udtalelse af P. Nilsen, H.) 20000 kr. til partielle
detalj-undersøgelser af bergensbanens vestenfjeldske alternativer
mellem Taugevand og Voss.
I tilknytning til den sidste bevilgning blev flere forslag
fremsat.
L i m a foreslog på komiteminoritetens vegne bevilget
14000 kr. til undersøgelse af bergensbanens alternativlime
over Telemarken og Sammes kombination med vestbanen. -
Mod dette forslag talte P. Nilsen (H.), der særlig fremholdt
en indlandslinies betydning af militære hensyn, og Hanssen
og John Lund, der mente, at der nu forelå tilstrækkeligt
materiale til at træffe et valg med hensyn til linieretmngen
for bergensbanen, medens Rinde, Holmesland og U
Il-man n, der bestred vægten af de militære hensyn, støttede
forslaget.
Efterat statsråd Nysom havde udtalt, at han gik ud
fra, at det ikke var Storthingets mening, at alle undersøgelser
skulde foreligge til næste år, blev Limas forslag bifaldt mod
23 stemmer.
Ødegaard foreslog til undersøgelse af fjeldovergangen
mellem Lærdal og Valders 5000 kr. - Andersen og Dahl
støttede Ødegaards forslag, medens Hanssen og P. Nilsen
(H.) udtalte sig derimod. Ved afstemningen blev forslaget
forkastet med 61 stemmer.
I hl e n foreslog bevilget til undersøgelse af en
bergens-bane gjennem Numedal-Hallingdal og gjennem Sigdal-
Eggedal 8000 kr. Efter aubefalende udtalelser af Bang og
Munster blev dette forslag bifaldt med 61 stemmer.
Præsidenten vilde som repræsentant foreslå bevilget
6000 kr. til detal j udstikning af dunderlandslinien. Dette
forslag forkastedes med 57 stemmer.
Andersen antydede og optog på anmodning af Ebbesen
forslag om bevilgning af kr. 10000 til undersøgelse af
gud-brandsdalsbanens fortsættelse over Opdal til Molde.
På foranledning af Bonnevie udtalte statsråd Nysom
gjentagende, at der ikke havdes arbeidsstyrke eller ingeniører
disponible til at kunne foretage alle disse undersøgelser.
Efter yderligere bemærkninger af E b b e s e n og
Engel-hart blev Andersens forslag forkastet med 57 mod 38 st.
Videre var indstillet på bevilgning af 11 000 kr. til
be-faringer og generelle undersøgelser med hensyn til
jernbaneforbindelser såvel mellem Telemarken og det østenfjeldske
jernbanenet og mellem dette distrikt og søndenfor liggende
distrikter som til orientering i andre vakte liniespørgsmål i
Kristianssands stift, hvoriblandt et nyt alternativ for
Jæderbanens fortsættelse til Flekkefjord.
Indstillingsposten bifaldtes enst. efter bemærkninger af
Eiesland og P. Nilsen (H.),
Som post II var indstillet: Storthinget samtykker i,
at der til anvendelse i budgetterminen 1890-91 udredes til
jernbaneundersøgelser, foruden det for terminen tidligere
bevilgede, et beløb af 10 000 kr., samt at et beløb af kr. 1528.72,
der er medgået til sneundersøgelser vedkommende
bergensbanens alternativlinie om Telemarken -, passerer til endelig
udgift for statskassen.
Efter bemærkninger af præsidente n, P. Nilsen (H.)
og statsråd Nysom blev posten enstemmig bifaldt.
Under post III var indstillet på oversendelse til
regje-ringen af de deri nævnte 7 andragender om undersøgelse af
forskjellige jernbanelier. Posten blev enstemmig bifaldt efter
udtalelser af Løvenskiold, der anbefalede hr. Haneborgs
andragende angående oparbeidelse af en jernbane mellem
Blakjer og Mysen.
Jernbaneulykken ved Monchenstein.
Af dagsaviserne har vore læsere allerede
forlængst erfaret enkeltheder ved den gruopvækkende
ulykke ved Monchenstein i Schweiz, hvor en
bro styrtede ind under et tog med lystreisende.
De dræbtes antal opgives til 73 og de farligt
såredes til 131.
Den nedstyrtede bro over floden Birs blev
opført i 70-årene og skal ifølge «Deutsche Bauztg.»
have havt en spændvidde af 41 m i 5 m høide over
Vandspeil et. Konstruktionen var ganske almindelig
og kjørebanen bestod af lang- og tværbjælker.
Broen må dog have været dårlig, da der berettes
om flere reparationer og forstærkninger såvel af
lang- som tværbærerne tilligemed bærevæggene. Da
ulykken bestod i en ligefrem sammenstyrtning af
broen, ledes man til at antage, at dens konstruktion
har været for svag til den belastning, som den var
udsat for ved overgangen af et tog forspændt med
to lokomotiver og i fuld fart. Det tør således blive
at tilskrive driften skylden for ulykken, da der
ikke ved mindskning af farten o. 1. er taget
tilbørligt hensyn til broens styrke.
En indsender i det nævnte fagblad gjør
opmærksom på, hvordan der i det tyske rige
forholdes ligeoverfor tilsynet med jernbroer.
Efter forskrift af Reichs-Eisenbahn-Amt
undergår samtlige jernbanekonstruktioner årlig en
nøiagtig teknisk revision i alle deres enkelte dele.
Derimod finder belastningsprøver kun sjeldnere sted,
omtrent hvert femte år, eller ved ældre, større broer
hvert 3die år, hvorved det dog står frit for at
foretage prøver inden kortere tidsrum, ligesom det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
