Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 32.
TEKNISK UGEBLAD.
131
Indhold: Agtelse for fagmanden. - Fabrikationen af kunstig
gjød-ning på dens nuværende standpunkt. -Tekniske nyheder: Atter
jernbaneuheld ved Hvalstad. - Telefonanlæg. - Opgave. - Jernmønje.
- Mættet damps tryk og temperatur. - Imiteret pergamentpapir
(perga-myn). - Personalia. -
Agtelse for fagmanden.
k tyreisen for Norges statsbaner har under 28de
juli d. å. udsendt følgende cirkulærskrivelse:
«Det kgl. arbeidsdepartement har under
14de juli tilskrevet nærværende styrelse således:
I anledning af styrelsens skrivelse af 1ste juli
sidsti, meddeles, at departementet indtil videre
sam-tykker i, at bureauchefen i styrelsen i tilfælde af,
at nogen af styrelsens direktører ved
inspektions-reiser eller på anden måde er forhindret fra at være
tilstede, forestår vedkommende afdeling og
foredrager i styrelsen i den fraværendes sted».
Det forekommer jernbaneetatens funktionærer
i høieste grad forunderligt, at de 3 direktører, der
i styrelsen repræsenterer hver sin tekniske branche,
kan gå med på et sådant forslag til departementet,
og det virker nedslående på den tekniske stand, at
spidserne i sådan grad skal træde under fødder
den specielle tekniske uddannelse. Som bekjendt,
har i al fald de 2 direktører sine tekniske
medhjælpere, som forbereder og behandler sagerne, og
agtel-*sen for den tekniske specialuddannelse burde tilsige,
at disse assistenter, der daglig expederer og
underskriver flere sager for vedkommende direktører,
også var betroet at møde i styrelsen og fungere
under disse direktørers fravær. Men styrelsen med
de 3 tekniske direktører sætter så liden pris på
specialuddannelsen, at de i stedet tager en jurist
- bureauchefen - til at agere teknisk direktør,
sandelig opmuntrende for teknikerne.
Man kan forstå, at det ikke er så let for
arbeids-departementets chef så hurtigt at rette på de mange
forhold under jernbanestyrelsen, men jernbanernes
funktionærer har den tro og det håb, at
departementets energiske chef med sin kjærlighed for den
tekniske stand vil lade skrivelsens «indtil videre*
blive af kort varighed. Vor tekniske
arbeidsmini-ster vil også i dette stykke lade den tekniske stand
have sin ret, derom er man forvisset. At lade
juristen, bureauchefen, være både trafik-, bane- og
maskindirektør er da altfor skrigende for en
tekniker i det 19de århundrede.
Fabrikationen af kunstig gjødning på dens nuværende standpunkt.
Den tidligere almindeligt brugte oparbeidelse
af ben ved dampning af de rå ben, tørring og
findeling har ganske måttet opgives som urentabel.
Man har dernæst søgt at få dette arbeide til at
betale sig ved extraktion af fedtet ved benzin. Ved
den sædvanlige dampning var fedtudbyttet kun ca.
3 pct., medens der med benzin vindes 7-8 pct.
Men trods dette høiere udbytte var prisen på
benmel for lav i sammenligning med prisen for de rå
ben, hvilket vistnok tillige var betinget af, at det
tidligere godt betalte benskrå ikke mere kunde finde
afsætning. Dette benskrå (vundet ved sigtning af
de knuste ben som et storkornet produkt), som
tidligere blev brugt til fabrikation af benkul, kunde
nemlig ikke mere finde afsætning, da
rosukkerfabri-kerne for en stor del er komne bort fra
anvendelsen af benkul til rosaftens filtrering. De affedtede
ben måtte udelukkende fabrikeres til benmel, og
dette kunde vanskelig konkurrere med Thomasslag
som kilde til fosforsyre og med chilesalpeter som
kvælstofkilde. Kvælstoffet i benmelet blev med
større fordel vundet i form af lim, hvorfor
benmel-fabrikerne gik over til fabrikation af lim. Det
benmel, der på denne måde bliver tilbage, har langt
mindre værdi, da det kun indeholder l-l1/« pct.
kvælstof og 28-30 pct. fosforsyre (P203), men
finder afsætning til superfosfat fabrikerne, der opløser
det med svovlsyre. Det nu i handelen gående
normal-benmel med 4 pct. kvælstof og ca. 20 pct.
fosforsyre, er sjeldent rent benmel, men fremstilles
hyppigt af aflimet benmel ved tilsætning af
kvæl-stofrige stoffer, som hornmel, pulveriserede sener,
kjød o. desl., og er, trods samme indhold, dog af
mindre værd for landmanden, da
kvælstofforbindel-serne vanskeligere assimileres. I den nyere tid
søger man atter på endel steder at benytte
gjøds-ling med benmel fremfor med tomasmel, blandet
med chilesalpeter.
Det vigtigste af de nye gjødningsstoffer er
Thomasfosfatmel. I de første år efter indførelsen af
den bekjendte defosforeringsmetode vilde man ikke
ret tro på muligheden af en fordelagtig anvendelse
af de fosforholdige slagger. Ingen tænkte strax på
direkte at anvende dette fosforsyreholdige biprodukt;
tvertimod stræbte man at gjøre fosforsyren i
slaggen opløselig eller idetmindste at opløse den og så
udfælde den; men den store mængde kalk og det
deraf følgende store forbrug af syre gjorde slaggens
TEKNISKA SKOLAN
STOCKHOLM.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
