Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
TEKNISK UGEBLAD.
17de septbr. 1891
benytte. Slusernes dimensioner bliver 11 m. høide,
20 m. bredde og 180 m. nyttig længde.
Fra topbasinet fører, som før nævnt 2 sluser
på Atlanterhavssiden ned i den store sø, hvori
Ohagres’s vand skal optages og magasineres, idet
denne opdæmmes ved Bohio. Herved løftes dens
nivå til 33, hvilket under tørketiden antages at
kunne synke til 30. Fra denne sø fører atter 2
sluser ned i et mindre basin, der strækker sig i en
længde af l 060 m. nemlig mellem km. 22 770 og
23830. Dets flade ligger 11 m. over havet, som
nåes gjennem en enkelt sluse og den til havet
stødende egentlige kanal, der ikke frembyder særegne
vanskeligheder og som desuden næsten allerede er
færdig.
Faa Stillehavssiden har man ligedan 2
dobbeltsluser og en enkelt; fra topbasinet kommer man
ned på et midtbasin, hvis nivå må holdes konstant
på 30. Herfra fører atter 2 sluser ned i et basin,
hvis vandflade på 8 ligeledes må holdes konstant;
fra denne naar man havet, hvis vexlende vandstand
vil bringe slusehøiden til at variere mellem 5 og
11 m.
Alle disse søer dæmmes op ved dæmninger
tværs over dalen for at formindske arbeidet; kun
på et enkelt sted må man dæmme op langs dalen,
da terrænet på en strækning er for lavt.
Det nævnes her, at slusernes vandbehov og
virksomhed for hver enkelt gang, ikke vil have nogen
mærkbar indflydelse på basinernes vandstand og, at
de store overflader tillader en sikker og forholdsvis
let regulering m. h. t. regnvand.
Kap. 2. Selve kanalens dimensioner og profil
bliver omtrent som af det gamle kompani forudsat.
Man får mellem Atlanterhavet og første sluse en
kanal 9 m. dyb og 22 m. bred i bunden; dens sider
stiger med l på 2, hvorved vandfladens bredde
bliver 57 m.
I første basin, der er temmelig kort, skal
bundbredden være 60 m. for at skibe skal kunne gå
forbi hinanden og forat basinet idethele skal kunne
tjene som station. Sidernes heldning skal også her
være l på 2. Vandfladen 11 m. over havet, bliver
l-2 m. høiere end det naturlige terræn og skal
derfor begrænses af en jorddæmning på 2-3 m.s
høide. Denne dæmning kommer ikke overalt lige
langt fra kanalens midtlinie; der vil dæmmes fcn
virkelig indsø, 410 m. bred, 1060 m. lang og med
et areal af 43,46 h.
I uheldigste tilfælde, når 2 sluser samtidig
tømmes eller fyldes, kan vandfladen i det høieste
resp. stige eller falde med 0,21 m. - Dette giver
en samlet variation af 0,42 m., hvilket ikke kan
genere skibene.
I midtbasinet, der umiddelbart optager Chagres,
vil dybden variere mellem 25 og 9 m., det sidste
nemlig på de to ganske korte strækninger ved San
Pablo og Matachin ved km. 37,0 og km, 43,8.
For at undgå de trange steder på disse to
punkter, saaledes som kanalen nu er, vil forf. grave
bunden overalt ned til koten 21, hvilket medfører
en bundbredde af 64 m. og, da stigningen overalt
skal være den samme, en bredde i vandfladen af
82 m. M. h. t. valget af profiler på de forskjellige
steder både her og ved Oulebra tror forf. at burde
anvende kommissionens beregninger, hvilket synes
at være rigtigt.
For at skibe skal kunne komme forbi hinanden
vil han have 3 stationer å 60 m. bredde og 200 m.
nyttig længde - i kanalen mellem Atlanterhavet
og første sluse; der bliver 5 km. mellem hver
station. Topbasinet bliver delt ved stationer på
lig-. nende måde, hvorhos der bliver indrettet stationer
ved hver sluserække. På denne måde bliver den
længste strækning, hvor skibe ikke kan passere
hinanden blot 5,8 km. nemlig mellem km. 62,4 og 68,2
ved Miraflous og La Boca.
For senere at udvide hele anlægget til dobbelt
bredde skulde der behøves følgende opbud af arbeide
og penge: for topbasinet udgravning af 5 mill. m.3
å 5 fr. = 25 mill. fr., for Atlanterhavskanalen 18
mill. m.3 å 3,50 fr. - 63 mill. fr. og for
Stillehavs-kanalen 3,68 mill. m.3 å 3.50 fr. = 11,3 mill. fr.,
ialt ca. 100 mill. fr.
Kap. 3. Vandforsyningen.
1. Chagresfloden. Forf. beregner overfladen af
den sø, der skal optage flodens vand til 10 170
h., hvilket tal han går ud fra ved
omkostnings-overslag, fordampning etc., medens han ellers for
sikkerhedsskyld nedsætter tallet til 9000.
Forf. har nøie studeret landet og floden m.
h. t. regulering af vandmængden og mener, at
Chagres ikke er værre at regulere end Loire
eller Garonne i Frankrig. Han sætter
vandfladens nødvendige høide i Chagresbasinet til
30 m., hvortil kommer 2,5 m. til reserve for
sluserne og 0.50 m. til at optage regnflommen.
Han vil anvende to afløb, hvorigjennem der ved
normal vandstand gaar tilsammen 1000 m.3
vand pr. sek. Flommen i 1890, der var
ualmindelig stor, viser, at dette er betryggende. Forf.
vil anvende samme afløbssystem som ved
Poses-sur-Seine i Frankrig anvendt, nemlig således,
at den væg, der stænger vandet, er ophængt
om en horisontal axe ovenfor; aabningen bliver
da fuldstændig, naar væggen ved 20° dreining
om denne axe løftes op. Dette system passer
især, hvor vandets afløb skal have en betydelig
høide. Hvert afløb skal indrettes på en
strækning af 90 m. i dæmningen, delt i 3 åbninger
med de nødvendige pillarer imellem til at bære
apparaterne. Åbningerne skal gå ned indtil
5 m. under almindelig vandstand. Hvis man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
