Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
No. 39.
TEKNISK UGEBLAD.
159
Indhold: Den 7de kongres for hygiene og demografi i London
10de-17de august 1891. - Panarnakanalen. (Slutn.). - Tekniske
nyheder. Elektricitetens Hastighed. -Dampe at’ æteriske oljer. -
Porcellænets opfindelse. - Receptkasse: Forskjellige sorter kit.
Bog- og bladnyt. -
Den 7de kongres for Hygiene og demografi i London lOde-17de august 1891.
Efter en beretning af dr. Axel Holst i
Tidsskrift f. d. n. lægeforening tillader vi os at hidsætte:
Det gik med denne kongres, som det efter
beretninger fra nogle hold synes at have gaaet med
Berliner-kongressen ihøst: - dimensionerne blev så
store og foredragene om specialiteter så mange, at
man rent druknede i forhandlingsgjenstande og kun
i meget ringe udstrækning kunde følge den
mundtlige forhandling om almenspørgsmål.
I grunden er dette en feil. Ganske vist bør
man ikke stænge specialforedrag ude; anlagte på
den rette måde kan også de i rigt mon bidrage til
at udvide ens synskreds. Men når der endnu er
så mange almenspørgsmål at komme på det rene
med som i sundhedspleien, burde disse træde i
forgrunden og de øvrige foredrag mere gruppere sig
om dem.
Men nok om det. Hvorom alt er, var
programmet på -denne Londoner-kongres så righoldigt,
at man stadig væk havde lyst til at gå på nær
sagt alle forhandlinger på én gang, og det er med
sorg, jeg for at være oprigtig må tilstå, at det kun
i mindre udstrækning er i egenskab af personligt
ørevidne, jeg skrider til at give en fremstilling af,
hvad der kom fore på kongressen.
Mere end Vi o af det, som blev forhandlet, kunde
man nemlig umulig få med; kongressen delte sig i
10 sektioner, og deres møder foregik, på nogle
«special meetings» nær, altid samtidig i alle de 4
dage, de egentlig forhandlinger stod på. Jeg er
også afskåret fra at give et udførligere resumé af
den grund, at alene titlerne på nogle korte uddrag
af andre af de holdte foredrag udgjør en bog i stor
oktav på 234 sider; en sådan bog blev deltagerne
tildelt.
Jeg går over til 6te sektion - den for
bygnings væsenets forhold til hygienen.
Man talte særlig om arbejderboliger; jeg tager
samtidig med, hvad der blev forhandlet herom i
9de sektion, - den for «statshygienen».
For at give et begreb om, i hvilken
udstrækning denne sag er fremmet i London, oplyser jeg i
forbigående - hvad der egentlig ligger udenfor
kongressens forhandlinger, - at et aktieselskab i
i London - the improved industrial devellings
company - nu huser 30 000 mennesker i sine
bygninger, der er spredte i grupper rundt hele byen.
De såkaldte Peabody’ske arbeiderboliger huser ialt
20000 mennesker. Disse boliger er byggede efter
«block»(kaserne)systemet. En enkelt samling slige
bygninger, jeg var inde i, rummer ca. 5 000
mennesker; den strakte sig kontinuerlig på begge sider
af 4 gader, så lange som fra Karl Johan ved Grand
hotel op til Pilestrædet. Bygningerne havde 5
etager.
På kongressen omhandledes forholdet mellem
block-systemet og «cottage»-systemet (små huse med
havestykker). Det oplystes, at et selskab i
nordenden af byon har bygget l 350 slige huse, hvert
på indtil 16 værelser.
Angående fordelen ved det ene eller andet af
disse bragte debatten egentlig ikke andet end det,
man ved før, d. e. man fandt, at cottage systemet
er at foretrække, hvor man kan anvende det, idet
man derved får mere lys og luft og undgår slig
sammenhobning af folk i en enkelt bygning med
deraf flydende sanitære og - ikke at forglemme -
moralske ulemper. I praxis må man ligevel ofte
nok vælge block-systemet, fordi de dårlig stillede
klasser jo ofte må bo inde i byerne og
byggegrunden der er dyr. At man også ved det sidste
bygge-system kan opnå gode hygieniske resultater, det
oplystes ved en statistik over sundhedsforholdene i
de Peabodyske boliger; dødeligheden er der
overhovedet 2 °/00 mindre end gjennemsnitlig i hele
London; ligeledes er dødeligheden blandt spædbørn
mindre, og der dør kun halvparten så mange af
abdominaltyfus som gjennemsnitlig i London ellers,
derimod grasserer difterit og scarlatina o. 1. værre.
De gode resultater forklares ved den rensligehed,
beboerne tvinges til, ligesom bl. a. ved reglerne
mod overfyldning af leilighederne; efterhånden som
familierne voxer, rnå den leie større leilighed, og
til udleie af værelser til logerende kræves egen
tilladelse.
Dog har også disse boliger sin feil. Nogle af
dem skal jeg ved anden leilighed komme tilbage til;
jeg antyder her, at man på kongressen ankede over
at nogle af dem har for lidet lys og luft, er for
høie i forhold til gadebredden o. 1. Man mente
derfor, det offentlige burde øve større kontrol også
med disse bygningers opførelse, og fra et hold blev
det også udtalt, at en sådan kontrol, også når
husene er i brug, bør foregå i større udstrækning.
I denne forbindelse tager jeg også med noget,
som foregik i 9de sektion. Det var mr. JBurroughs,
som reiste sig. Han mente staten måtte skaffe de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
