Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
TEKNISK UGEBLAD.
22de Oktbr. 1891
gaskul vilde afvige mest fra Dulong’s lov, blev der
fortrinsvis taget hensyn til dem. Endvidere er der
anvendt kul fra Saar.
På denne måde er 17 sorter kul blevne
undersøgte. Med hver kulsort er gjort flere
bestemmelser, dels med ét og samme kalorimeter, dels med
begge. Forsøgsresultaterne er opførte med alle
detaljer i en tabel. Heraf fremgår, at der er en
forholgsvis ringe afvigelse mellem resultaterne, fundne
med forskjellige kalorimetere, og at differensen mellem
den efter Dulong beregnede værdi og den
kalorimetrisk fundne kun er meget ringe, og svinger
mellem -f 2 og - 3,7 pct.
Bunte mener derfor, at de kalorimetriske
forsøg i det små fuldstændig bekræfter de i det store
udførte fyringsforsøg i Mtinchen, og at de fører til
den slutning, at kullenes forbrændingsvarme står i
umiddelbar sammenhæng med deres kemiske
sammensætning, og at den med en for praxis tilstrækkelig
nøiagtighed kan beregnes af
elementarsammensæt-ningen af en gjennemsnitsprøve.
Ved den praktiske benyttelse af brændslet er
kjendskab til dets brændværdi af betydning, dels
med hensyn til valg af brændsel, dels, og i endnu
høiere grad, til kontrol med dets hensigtsmæssige
benyttelse. Her kommer det an på at kjende de
rette betingelser, for at erholde en god
nyttevirkning. Således gjælder det først og fremst at
regulere tilstrømningen af luften til forbrændingen, så
at man får en fuldstændig forbrænding med
minimum af luftforbrug. I dette tilfælde er røgens
volumen ligeledes et minimum, og det varmetab,
som lides ved dens høie varmegrad ligeledes et
minimum. Hertil kommer, at røgens temperatur
under ellers lige forhold i reglen er betydeligt
høiere ved større luftoverskud, så at varmetabet
stiger i stærkere forhold end luftoverskuddet. Dette
varmetab gjennem røgen er meget stort, men kan
let kontrolleres gjennem røgens indhold af kulsyre,
som er desto mindre, jo større luftoverskuddet er,
hvorfor kontrollen i første række må bestå i at
holde røgens temperatur lavest muligt og
kulsyreindholdet høist muligt. Ved et brændsel som koks
eller cinders, hvis brændbare bestanddel næsten
udelukkende er kulstof, vil kulsyremængden i røgen
stå i omvendt forhold til luftforbruget og
varmetabet gjennem skorstensluften kan ligefrem
beregnes deraf.
For at finde hvor stort varmetabet er gjennem
røgen, behøver man blot at vide røgens temperatur
og den beregnede forbrændingstemperatur, der svarer
til røgens indhold af kulsyre.
Forbrændingstemperatur en beregnes af mængden af forbrændt brændsel
og mængden af forbrændingsprodukterne
(luftoverskuddet iberegnet) og deres varmefylde. Kaldes
denne temperatur T og røgens temperatur t, er
varmetabet gjennem røgen ^, og den til ovnen af-
T-t
givne varme -_-. Bunte har til brug ved saadanne
beregninger udarbeidet følgende tabel gjældende for
rene trækul:
Kulsyreindhold.
Begyndelses-temperatur.
Differens 0,1 pct. kulsyre.
Kulsyreindhold.
Begyndelses-temperatur.
Differens for 0,1 pct. kulsyre.
Pct.
Pct.
1
141
U
11
1490
13
2
280
14
12
1620
13
3
419
14
13
1750
13
4
557
14
14
1880
13
5
694
14
15
2005
12
6
830
13
16
2130
12
’7
962
13
17
2255
12
8
1096
13
18
2375
12
9
1229
13
19
2500
10
1360
Rigtigheden af denne beregningsmåde
kontrollerede Bunte ved 4 forsøg med stationens kjedel
under benyttelse af koks. Resultatet sees af
nedenstående tabel:
(Se tabellen side 177).
Overensstemmelsen er god nok, idet den største
differens er 1,6 pct.
Når der istedetfor trækul eller koks benyttes
stenkul, der jo indeholder en kjendelig mængde
vandstof, kan nævnte tabel ikke benyttes umiddel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
