Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
TEKNISK UGEBLAD.
22de Oktbr. 1891
mærke, pointen ligger ikke på, at to er bedre end
én,, i så fald måtte tre- eller firedobbelte beholdere
i en endnu høiere grad tilrådes. Pointen ligger på
kontrollen af den inderste beholder. Men forat
den skal kunne finde sted, må den inderste være
let flyttelig og altså også liden.
Jeg skal tage et exempel: Der har i lange
tider stået strid, om grubesystemet eller
tøndesystemet var at foretrække, og denne strid er måske
endnu ikke udkjæmpet; men det, der i afgjørelsen
forekommer mig at være det springende punkt, er
ikke om tønder eller gruber er de tætteste og
soli-deste; en grube, udforet med asfalt, hvori der er
bygget endnu en grube, udforet med asfalt, vil sikkert
sige sparto til de fleste tøndeindretninger, hvad
tætheden angår; det springende punkt er, at
tøndens tæthed let lader sig kontrollere, hvilket
grubens derimod ikke gjør; bliver derfor en grube
utæt, vedbliver den efter al sandsynlighed at være
det, sålænge den existerer.
Og jo lettere kontrollen er, jo mere
iøinefal-dende utætheden på den inderste beholder er, desto
mere kan man uden skade se gjennem fingre med
den ydre beholders tæthed. Hermed er dog ikke
sagt, at man skal forsømme den; der er f. ex. ingen
grund til ikke at gjøre underlaget for latrintønder
godt solidt, selv om disse aldrig så ofte bliver
efterseede; men hvor den indre beholder f. ex. er en
gummislange, der fører fækalierne fra et kar til et
andet, er der ingen grund til at tage sig nær, at
den ydre beholder (nemlig en vandtæt
gårdbeklædning) skulde mangle.
Når jeg lægger stærkere vægt på at kunne
kontrollere beholdernes tæthed, end man ellers er
vant til, ligger det ikke i, at det er en så
vanskelig opgave at fremstille tætte beholdere;
grunden hertil er heller ikke, at de store fækalmasser
undertiden kræver meget store beholdere, der jo
altid bliver vanskeligere at fremstille tætte end de
små; det, der gjør denne sag så svær, er, at
fækalierne indeholder stoffer, der har en ret stærk
kemisk virkning på de fleste materialier. Jeg ved
ikke, om dette forhold har været nærmere
undersøgt; det fortjente det i hvert fald. Vist er det,
at murværk, cement, træ, jern og gummi angribes
af koncentrerede fækalier, og jeg ved ikke, om man
tør gjøre en undtagelse for god asfalt. Heraf
følger imidlertid, at jo mere fortyndede fækalierne er,
desto lemfældigere kan man stille sine krav, og at
f. ex. det ikke er absolut nødvendigt at forbyde,
at fækalierne flyder til kloakerne, fordi man ikke
tillader gruber af lignende materialier som dem,
kloakerne fremstilles af.
Fordringen om, at beholderne skulde være
lufttætte, synes at være adskilligt strengere end den
om vandtætheden, og det særlig, fordi det ikke alene
er beholderens vægge, der skulde have den
egenskab; tilstrømningsåbningerne må også være
lufttæt lukkede. Dog er det faktisk, at der tages langt
lemfældigere på denne opgave, end på den første.
Om dette lader sig forsvare, skal jeg ikke
afgjøre,-det er et spørgsmål, der nærmest hører hjemme i
bakteriologien og den medicinske hygiene. .Til at
opstille gjennemført strenge fordringer på dette
område vilde der høre stort mod, idet sågodtsom alle
systemer vilde falde for en sådan kritik, og man
vilde derfor komme i strid med alle hygieniske
håndbøger, og da det nu engang er en vedtægt,
at deres forfattere, lægerne, stiller kravene, er der
ingen grund for en tekniker til at skjærpe dem.
De kloset- og renovationssystemer, der kan
være tale om at diskutere, er grubesystemet,
tøndesystemet, Liernurssystemet og
svemkanalisations-systemet (vandklosetter, der føre ud i kloakerne).
De tre af dem har jeg set udført på mangfoldige
måder, det fjerde Liernurs system, har jeg aldrig
set; men jeg har gjennem literaturen havt ret god
leilighed til at gjøre mig bekjendt med det, og da
jeg mener, at det teknisk set (jeg siger udtrykkelig
teknisk set, ikke sanitært set) har sin interesse, vil
jeg ikke undlade at omtale det; dersom nogen skulde
synes, at min omtale er for velvillig, vil jeg dog
bemærke, at jeg ikke nærer stor sympati for det;
men det er her i Europa en ved statistikens hjælp
fuldstændig godtgjort kjendsgjerning, at man ikke
kan angribe Liernurs system uden selv at resikere
det værste. (Forts.).
Foreningsefterretninger.
Den polytekniske forening. I møde den 20ds ds.
tilstede 38 medlemmer og l gjæst. Hr. arkitekt H. Munthe
gav nogle meddelelser om den tyske keisers nye jagthus ved
Theerbude.
Som nye medlemmer optoges d’hrr, amanuensis B j e r
k-n e s og ingeniør Wessel, assistent hos ingeniør H. Falsen,
jernbaneiugeniør Arthur K o h m a n n, ingeniør Jørgen
Berg, telefonselskabet.
Tekniske nyheder.
Liverpools havn. I året 1873 havde dokkerne i
Liverpool et samlet areal på 102 ha. og kailæugden 29 km. På
dette tidspunkt påbegyndtes bygningen af 6 nye dokker og en
udvidelse af de ældre. Dokkerne har nu et samlet areal på
147 ha., og kailængden er 39 km.
Det betydeligste elektriske fyrtårn i verden er
Hanstholin-fyret. Høiden er 62,2. m., lysstyrken er 2 millioner
vokslys, og i regnveir kan det ses i 56 km. afstand.
Kristiania. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
