Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
180
TEKNISK UGEBLAD.
29de Oktbr. 1891
ning, der er god i et land, vil vise sig allerede på
forhånd at være umulig i et andet. Man må
derfor nøie sig med at fastslå visse almindelige
principer og forøvrigt skaffe oplysninger om alle de
forskjellige forholde i forskjellige lande etc.
Når således vor artikel 7 forudser votering af
resolutioner, så mener vi: disse må kun gjælde de
almindelige - såatsige uimodsigelige sandheder
såsom: at man bør tilveiebringe et rigt, ordnet
statistisk materiale, der tillader en sammenligning mellem
de forskjellige lande.
Forøvrigt har vi sikret os mod overilede
resolutioner ved at nedsætte en komité bestående af
kongressens forskjellige nationalpræsidenter, der
skal kritisere og formulere ethvert forslag til
resolution, der skal forelægges forsamlingen.
Som modvægt mod denne kongressens
kollektive og ubestemte karakter, må vi på den anden
side forbeholde os fuld ret for ethvert medlem til
inden visse grænser at gjøre alle lokale og
individuelle meninger til gjenstand for forhandling, idet
man ved, at alle vil kunne lære noget ved at
betragte selv de mest specielle lokale forholde.
Jeg skal dernæst oplyse, hvorfor vi allerede
denne første dag har sat flere sager på
dagsordenen, såsom Bodenheimers rapport om forskjellige
slags assurance i Tyskland, JFiéres om
assurancefrihed og Schulers om forbindelsen mellem
sygeassurance og ulykkesassurance. Grunden er den,
at disse tre spørgsmål omtrent omfatter vor hele
sag. Når man nemlig først anerkjender de
existerende forholde som uholdbare, da arbeidere!! er
udsat for fare uden nogen tilsvarende garanti; så
ledes man uundgåelig til at fordre almindelig
assurance mod arbeidets resiko, herfra kommer man
videre til almindelig assurance mod sygdom, der i
mange tilfælde blot er følgen af farlige
arbeidsfor-hold; endelig tvinges man videre til at assurere
mod invaliditet og alderdom for ikke at tale om
arbeids!øshed, der er noget vanskelig at indlade sig
på, da de herhenhørende forhold er så ubekjendte. Det
er en hel ny art af folkeret eller snarere en ny social
organisation, som her holder på at udvikle sig; og
man må vente, at ingen stat for det første vil kunne
klare alt dette med en gang. Disse reformers
for-kjæmpere mener, at de vil lede til et større
almindeligt velvære, større moralitet og vil blive en
vigtig betingelse for social fred. Modstanderne frygter
især for, at disse reformer i høi grad skal slappe
summen af individuel energi, denne drivfjær til alt
fremskridt. Vi stoler på. at denne forsamlings
sagkyndige diskussion vil fordrive mange herhenhørende
fordomme og klargjøre feilagtige meninger. Dette
tema vil også være et udmærket middel til at lede
os ind på herhenhørende opfatninger således, som
de i de forskjellige lande gjør sig gjældende såvel
blandt arbejdsgivere som i arbeiderverdenen.
Ligesom der er en nær sammenhæng mellem arbeidets
resiko og forskjellig slags assurance, så er der også
den nøieste sammenhæng mellem spørgsmålet om
arbeidsulykker og andre arbeiderspørgsmål. Man
kan sige, at spørgsmålet om arbeidets ulykker, heri
indbefattet sygdomme, der kommer af arbeidet,
danner centrum og knuden i arbeiderlovgivningen.
Lovgivningens første indgriben på dette område
forårsagedes ved særlig farlige og usunde fabriker
etc.; heraf opkom visse forebyggende forskrifter
og spiren til et fabriktilsyn, der til en vis grad er
udviklet i næsten alle lande. Snart indså man
også, at den menneskelige sundhed blev nedbrudt
ikke alene ved farlige maskiner og giftige stoffe
men også ved overdrevent arbeide, især hos kvinder
og børn. Heraf kom en begyndende begrænsning
af det daglige eller ugentlige antal arbeidstimer.
Senere har man beskjæftiget sig med arbeiderens
beboelsesrum, kost etc., hvoraf der har udviklet sig
visse bestemmelser f. ex. i de schweiziske love om
regelmæssig betaling af arbeidsløn, om hvilestunder,
om spiserum såvelsom, at autoriteterne støtter
alleslags herhenhørende filantropiske institutioner.
Sålangt er man kommen. Den fysiske sundhed er
i almindelighed den første betingelse for åndelig
sundhed og moralsk ligevægt. At skaffe arbeideren
nogenlunde normale livsvilkår, at sikre ham og
hans familie morgendagen, dette er det store mål,
som enhver varmhjertet mand må arbeide mod i
vore dage; dette er det også, som vor nuværende
kongres vil vie sit arbeide.
Undskyld denne snartur ind på
arbeiderspørgs-målenes uhyre område; hensigten var kun at minde
om deres uhyre vigtighed for os alle.
Min mening har altid været, at hvis staterne
kunde enes om at gjøre noget for sine arbeidere,
så måtte spørgsmålet om ulykker og
ulykkesforsikring gå foran omtrent alt andet. Jeg udtalte i min
rapport til vor kongres i Paris følgende:
«Der findes en stor ulighed, der levende føies
både af arbeidsgivere og arbeidere deri, at i nogle
lande visse industrigrene er pålagte temmelig tunge
byrder, medens arbeidets ofre andre steder mangler
enhver beskyttelse. Humanitet råber her endnu
høiere end egeninteresse, at noget må gjøres.
Vistnok kan ingen international overenskomst opstille
noget helt system, men jeg er sikker på, at der vil
kunne opstilles visse regler, som vil vinde
almenhedens bifald. Man vilde med en smule god vilje
kunne enes om visse forholdsregler til beskyttelse
af arbeiderens liv og helbred (tilsyn med
særlig-farlige fabriker, pålæg om nødvendige
forsigtighedsregler, forbud mod at anvende visse slags personer
til visse slags arbeide etc.). Ligeledes kunde man
let enes om at tilveiebringe en ulykkesstatistik efter
passende regler».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
