Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
TEKNISK UGEBLAD.
29de Oktbr. 1891
skulde forandre sin opfatning, havde man ikke
ventet. Man ser i kanalvæsenet, veivæsenet og
jernbanevæsenet de besynderligste kombinationer,
tjene-stegjørende kapteiner, der gjør militær tjeneste i
de bedste sommermåneder får sektionsingeniørposter
som biposter til sin militære bestilling. Kapteiner
fra andre brigader får kongelig resolution for at
de kan bo her i Kristiania for at overtage tekniske
kontorchefsposter. Kapteiner og løitnanter får som
biindtægter arbeidsbestyrerposter og assistentposter
i veivæsenet. Såvidt driver man det, at en
Oberstløitnant bosat i et andet amt fungerer som
amtsingeniør i Akershus, dette har vel ikke
Arbeids-departementet noget med, men det anføres for at
vise, hvor langt man kan gå for at soutinere
manden uden at tage det ringeste hensyn til stillingen
og det krav, som den fordrer. At her er «something
rotten» må vel Arbejdsdepartementets chef
indrømme, og har man det håb, at hr. Nysom, der er
en rettænkende, samvittighedsfuld og grei mand
roder op i disse usunde forholde og støtter i det
længste den stand, han tilhørte, inden han blev chef
for Arbeidsdepartementet, og vil han, ved at tage
kraftige foranstaltninger mod dette uvæsen blive
meget påskjønnet og takket af
mange teknikere.
Foreningsefterretninger.
Ingeniør- og Arkitekt-foreningen. I møde den 23de
oktober tilstede 18 medlemmer. Formand: Afdelingschef J.
C. R o s h a u w. Hr. ingeniør H. W. Wessel gav endel
meddelelser om Skiensudstillingen og dens bygninger, hvis
opførelse han havde foreslået. Ligeledes meddelte hr.
arkitekt P. Due, som bygningernes arkitekt oplysninger om
planlæggelsen og valget af tomten. Hr. ingeniør S t o l z
talte om jurymænd ved udstillingen og om juryens arbeide
og bedømmelsesmåde.
Den polytekniske forening. I møde den 27de ds.
tilstede 41 medlemmer og 6 gjæster. Formand: Direktør
K. Bryn. Hr. ingeniør Olaf Gr. Amundsen holdt
foredrag om Hamburgs frihavn, specielt den hydrauliske
centralstation. Efter foredraget diskussion.
Tekniske nyheder.
Uheldig pæleramning i Lubek. I Liibek foretages
for tiden en betydelig udvidelse af havnen, hvis kaier
befinder sig på begge sider af floden Trave. Den vestlige kai
bliver trukket et stykke tilbage, og den østlige bliver ført
længere ud i havnen; desuden bliver begge kaierne forbundne
ved en enarmet svingbro, der hviler på to landpiller. Broens
beliggenhed er valgt således, at begge pillerne bygges i land,
og floden ledes først senere ved udgravning imellem dem.
Kaimuren funderes på et høit pæleværk, der består af
lodpæle og skråpæle samt af en spundvæg, der befinder sig
foran pælene. Fundamentet for bropillerne blev konstrueret
på lignende måde, kun var det ved den vestlige bropille, som
under dreiningen skal bære hele broen, betydelig bedre.
Ramningen af fundamentet til bropillerne frembyder særlig
interesse, da den var forbunden med så store vanskeligheder,
og da den viser, hvor forsigtig man skal være med at gjøre
slutninger, selv om meget taler for dens rigtighed, og hvor
forsigtig man bør være med, hvad man betror jorden uden
at kontrollere det.
Inden ramningen begyndte, var der foretaget
jordundersøgelser ved skylleboring. Borerapporten meddelte, at
jordmassen øverst bestod af fast ler, der dog ikke var særlig
vanskelig at bore i. Under leret fandtes et løsere sandlag.
Intet af borehullerne var anbragt netop på det sted, hvor
broen skulde bygges, men det antoges efter de nærmest
liggende borehuller, at lerlagets udstrækning måtte nå til 3-4
m. under middelvandstand. Spundvæggen blev først rammet,
og det viste sig strax, at arbeidet var besværligere end
ventet. Derpå blev ramningen af fundamentet til den østlige
bropille påbegyndt. Vanskelighederne var også her større
end ventet; men, når pælene havde nået en dybde af ca. 4
m. under middelvandstand, gik ramningen lettere, og man
antog derfor, at pælene i denne dybde havde nået det løsere
sandlag. Heldigvis var det på denne tid bleven bestemt, at
det hydrauliske anlæg, som var projekteret til den vestlige
kai, også skalde anvendes på den østlige kai.
Vandledningerne skulde derfor føres under havnen i en dykkerledning,
og denne skulde føres ned gjennem de to bropiller. Der blev
altså gravet en skakt i det færdig rammede pælefundament,
og man fik således leilighed til at undersøge dettes tilstand.
Det viste sig da, at fundamentet befandt sig i en sørgelig
forfatning. En mængde pæle var ved ramningen brudte itu,
således at den øverste part var gået ned ved siden af den
nederste part. En enkelt pæl var endogså brudt på to steder.
Desuden havde adskillige pæle krydset hinanden, fordi de
ikke kunde føres nøiagtig ned. Nu kunde man også se
jordens beskaffenhed. Det viste sig da, at der netop på det
sted, hvor broen skulde være, strakte sig en usædvanlig fast
lermasse, som havde en større mægtighed, end man kunde
slutte efter boringerne. Pælene var altså ikke komne ned i
sandlaget, men havde i en vis dybde ikke kunnet tåle
yderligere ramning og var derfor knuste temmelig dybt under
jordoverfladen, hvilket forklares ved, at pælens tynde ende
var anbragt nedad. Under disse forhold bestemte man sig
til at undersøge spundvæggens forfatning. Det var
oprindelig bestemt, at al jorden i havnen skulde udgraves ved
ud-dybningsmaskiner. Nu blev den del, der lå umiddelbart op
til spundvæggen borttrillet. Spundvæggen viste sig
naturligvis også meget mangelfuld ved bropillerne og var endog
på sine steder helt tilintetgjort, medens den langs kaimuren
var temmelig god. Det rammede fundament blev ikke
kasseret, idet man gik ud fra, at jorden, som i forveien var
meget tæt, ved ramningen var bleven i den grad komprimeret,
at pælestumperne stod sikkert nok. Ligeledes betænkte man
sig heller ikke på at fortsætte ramningen langs kaimurens
fundament, da grunden langs dette var mindre fast. Den
vestlige bropille, som skulde indeholde dreietappen, og som
skulde bære hele broen, turde man derimod ikke fundere på
pæle, og den blev derfor funderet på beton.
(Den tekn. foren, tidsskr.).
Kristiania.. Det Steenske bogtrykkeri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
